Ondskabens ansigt af Margit Sandemo

Titel: Ondskabens Ansigt
Forfatter: Margit Sandemo
Serie: Heksemesteren #4
Genre: Fantasy, Ungdomsbog
Udgivelse: 2011
Læst på: dansk
Sider: 243
Forlag: Jentas
ISBN13: 9788776771980

***

Endelig lader det til, at Tiril har chancen for at møde sin ukendte mor, men hvad mon dette møde vil føre med sig – vil moderen blive glad for at se hende, eller vil hun frasige sig ethvert kendskab til hende? Og hvad vil hun mon syntes om Tirils venner; den mystiske og farlige heksemester Móri, den søde Erling og den berygtede baronesse Catherine van Zuiden?

”Tiril var ligesom fyldt af panik ved tanken om, hvordan de begge ville reagere, når konfrontationen var et faktum. Hun stolede ikke længere på sine egne følelser eller sin evne til at beherske sig, og det var vel derfor, hun ikke vovede at føle noget.
Gud, lad dette mareridt snart være overstået, tænkte hun.  Men mareridtet lå udelukkende i hendes angst for de reaktioner, der måtte komme.”
Citat fra Ondskabens ansigt side 64

De bliver fortsat jaget af en ukendt kraft, og hvem deres forfølgere er, har de endnu ikke fundet ud af. Indtil videre er det lykkedes dem at afværge indtil flere mordforsøg på den uskyldige lille Tiril, men de kan ikke blive ved på denne måde. De må finde en løsning, finde ud af hvad der jager dem, og finde en måde at slippe ud af det på – men ondskabens ansigt er i færd med at vise sig for alvor, og det har ingen intentioner om at lade dem slippe væk med livet i behold.

***

Denne bog er endnu et eksempel på en skøn bog af Margit Sandemo – der mangler en smule på eventyrs punktet, da vores hovedperson og hendes venner mere eller mindre befinder sig samme sted en stor del af bogen, men til gengæld kommer der ekstra guf på kærlighedsfronten.

Tirils og Móris forhold udvikler sig yderligere, hvilket er det absolut bedste ved denne bog. Jeg er vild med at Tiril valgte Móri frem for Erling, og jeg elsker simpelthen at høre om deres fortsat voksende kærlighed. Erling til gengæld har vist fået sit at se til i sit valg af kvinde, og jeg er sikker på at deres forhold nok skal blive stormfuldt og ganske sjovt at læse om for os ivrige læsere. =)

Generelt er denne bog en smule mere kedelig end nogle af de foregående, og derfor får den også kun tre roser, i stedet for de typiske fire roser. Der sker som sagt noget på kærlighedsfronten, men på de fleste andre punkter, står tingene en smule stille. Tiril møder til gengæld sin mor, en skøn personlighed, som jeg glæder mig til at høre mere om, og historiens slutning lægger da også op til, at de skal ud på en længere rejse sammen – ned til hvor hendes mor er født, for at blive præsenteret for resten af Tirils familie – så vi har da lidt mere eventyr i vente i næste bog.

Først efter at have læst bogen, blev jeg gjort opmærksom på, at nogle af kapitlerne er skrevet i jeg-person. Man kan vel kun sige, at det enten er min egen svage opfattelsesevne, eller (og denne forklaring hælder jeg mest til), at det er fordi historien hænger så godt sammen, at disse skift på ingen måde generede eller gjorde sig særligt bemærket.

Slutningen på denne bog er rigtigt spændende, og selvom jeg syntes at vores hovedperson er lidt ung til nogle af de ting der sker til sidst, er jeg nu alligevel ret spændt på hvordan det hele kommer til at udvikle sig i næste bog.