Monsterhaven af Kirsten Sonne Harild

Monsterhaven af Kirsten Sonne Harild4 stjerner

Monsterhaven af Kirsten Sonne Harild
Serie: Sally, Glenn og Vilde Maxi #3
Udgivelse: 2019
Sider: 114
Forlag: Alvilda
ISBN: 9788771656367
Kilde: Bogen er sponsoreret af Alvilda


Om bogen…

Der er endelig ro på Gustenborg kostskole, og Maxi beslutter sig for at anlægge en køkkenhave midt om vinteren. Den gamle køkkenhave på kostskolen er ét stort sammengroet kaos, og Maxi ser det som en super mulighed for, at eleverne kan lære at dyrke en masse sunde sager. Sally er skeptisk og mener ikke at man kan gro noget om vinteren, men Maxi har nogle helt særlige frø med sig fra Rusland, som nok skal spire trods kulden. Det viser sig dog, at Maxi har taget grueligt fejl, og op af jorden vokser snart nogle planter, som får hele skolen til at ryste af skræk.


Min anmeldelse…

Dette er tredje bog i serien om Sally, Glenn og vilde Maxi, og jeg er simpelthen så vild med denne serie! Jeg syntes at Sally, Glenn og Maxi er en dejlig trio at følge, da de har hver deres styrker og svagheder, som gør at det bare passer perfekt sammen.

Når det er sagt er denne bog langt mere dyster end de to foregående. Første bog var sød og sjov… Anden bog blev en smule mere skræmmende, men var stadig ganske morsom… Men denne tredje bog er langt mere uhyggelig og har slet ikke den samme morsomme tone som de andre. Det gør dog ikke bogen dårlig, slet ikke! Men hvor jeg ikke havde problemer med at læse de to første bøger højt for min søn på 6 år, kan det måske godt være jeg lige venter et års tid med at præsentere denne. Den er simpelthen for uhyggelig for de yngste. Serien er jo også henvendt til børn fra 10 år og opefter, men det er først i denne bog at jeg syntes det skinner igennem.

Maxi er sådan lidt en sær snegl i denne bog – mere end i de tidligere. Han snakker mere med sig selv, lukker sig mere væk fra de andre, glemmer flere ting… Det er alt sammen med til at understrege, at han er anderledes end de andre, hvilket han bestemt ikke lægger skjul på, da han jo hele tiden har påstået at være langt ældre end han ser ud til. Han er dog stadig frisk på nye og anderledes ideer, og sikke nogle historier han kan fortælle! Det er ret interessant hvordan samtlige situationer bringer en historie frem fra Maxi, og det giver et lidt sjovt historisk pust til det hele, uden at det bliver tungt og kedeligt. Maxi har dog ofte en helt anden opfattelse af hændelserne end Sally og Glenn, samt en helt anden forståelse af hvilken rolle han selv har spillet i dem. Dette er ofte ganske morsomt, da han virker fuldkommen uforstående overfor hvorfor Sally er lidt træt af ham, men det skaber også nogle konflikter mellem de tre venner, som jeg desværre syntes fylder lidt for meget i bogen.

Frøene som Maxi har sået, viser sig at være Monstre, og det er ret anderledes og kreativt. Jeg mindes ikke nogensinde før, at have læst en bog hvor man planter frø der bliver til monstre, så det var virkelig sjovt tænkt. Monstrene er dog  ret store og vilde, og den måde de pakker børnene og underviserne ind i klistrede pupper, for senere at ville spise dem, skal man lige have fokus på kan være en smule skræmmende. Måden de tre venner til sidst løser problemet er lidt spøjs (jeg havde ikke lige forestillet mig at monstrene ikke brød sig om netop dét), men alligevel ganske morsom (ikke flere afsløringer herfra). Det tog lige toppen af det uhyggelige, og gav det hele en lidt morsom drejning til slut.

Grunden til at jeg understreger de uhyggelige elementer i denne bog er, at jeg i de tidligere anmeldelser har fortalt, at jeg har brugt dem som højtlæsning for min ældste på 6 år. Denne bog passer perfekt til de lidt ældre, og jeg tænker at de vil syntes at monstrene og uhyggen er alletiders! Det er blot så man som forældre måske lige kigger den igennem inden, hvis det er et lidt yngre barn der lader sig skræmme lettere, så man lige finder ud af om man syntes det er for meget eller ej. Ellers er det endnu engang virkelig underholdende læsning, og det er spændende at følge hvordan bøgerne langsomt bygger op til mere uhygge og mere fantasi / magi.

Categories Ikke kategoriseret

Gangster Farmor af David Walliams

Gangster farmor af David Walliams3 stjerner

Gangster Farmor af David Walliams
Serie: –
Udgivelse: 2018
Sider: 304
Forlag: HarperCollins Nordic
ISBN: 9788771914801
Kilde: Bogen er sponsoreret af HarperCollins Nordic


Om bogen…

Ben hader fredage, hvor han skal passes af sin farmor. Ben har nemlig verdens kedeligste farmor, som spiller Kriblekryds og spiser kålsuppe dagen lang. Hendes tv er også i stykker, og så prutter hun med en kvækkende lyd hver gang hun går, og taler til ham som om han var et lille barn. Hver eneste fredag må Ben overleve at sove hos sin farmor, mens hans mor og far ser Vild med dans og har date-aften.

En dag opdager Ben en kagedåse fyldt med smykker og diamanter, og han beslutter sig for at følge efter sin farmor. Ben havde aldrig i sin vildeste fantasi kunnet forestille sig, at hans røv-kedelige kål-lugtende farmor i virkeligheden var den vildeste gangster-farmor, og en af verdens mest berygtede juveltyve.


Min anmeldelse…

Gangster farmor er på mange punkter en ret underholdende bog, med både sjov og ballade, fart over feltet og pinlige episoder. Den er letlæst og illustreret med nogle ganske sjove sort/hvide illustrationer igennem bogen, som er ganske underholdende at sidde og kigge på.

Jeg er simpelthen så vild med farmoren i denne bog. Hold nu op hvor har jeg siddet og grinet af beskrivelserne af hende. Evigt pruttende, kålspisende og hyggelig, er nok ganske fint beskrivende for hende, og selvom det måske lyder lidt kedeligt, er det beskrevet på en virkelig sjov måde. Blandt mine yndlingsbeskrivelser er, når farmoren springer op på sin pensionistknallert og ræser af sted med en topfart på 5 kilometer i timen. Hold nu op altså, mine lattermuskler fik sig mere end én workout på den bekostning.

Jeg har dog lidt svært ved de ord der bruges ind imellem, da jeg ikke er så vild med at de unge skal lære at tale grimt gennem litteraturen. Jeg syntes ikke man kalder folk dumme eller røv-syge, og jeg bliver nok aldrig den store fortaler for, at det anvendes i bøger henvendt til unge. Bogen har desuden nogle elementer som jeg virkelig ikke brød mig om til start – blandt andet er der er fra forældrenes side, en modstand mod hovedpersonens drøm om at blive blikkenslager, og forældrene syntes bestemt ikke at det er et hverv der er noget værd. Der er en enorm disrespekt for den gamle farmor, og en latterliggørelse og og nedgørende adfærd, som jeg virkelig ikke bryder mig om. Men som bogen udvikler sig, kommer der flere nuancer på alt dette, og i sidste ende er der kommet en helt anden vinkel på det hele – en kærlighed til farmoren, en respekt, en italesættelse af blikkenslagerfaget som værende helt i orden m.m. Jeg havde virkelig svært ved måden starten var skrevet på, men udviklingen giver mere mening nu hvor jeg har læst den færdig. Jeg er dog stadig en smule ambivalent omkring det hele, men overordnet set var det ganske underholdende læsning alligevel. 

Slutningen er ret sørgelig da den handler om både kræft og død. Men den er også super sød og giver det hele et lidt andet perspektiv. Nok et perspektiv, som mange unge vil finde en smule svært og hårdt, men jeg syntes nu alligevel at det er vigtigt at få på banen ind imellem. Man skal dog lige være opmærksom på, at ens barn har en alder og en modenhed der kan rumme disse emner, da det ellers godt an være lidt hårdt.

Jeg både elsker og hader denne bog. Den har nogle virkelig sjove elementer som holdt mig ganske fint underholdt, men der var også flere ting jeg desværre ikke var så vild med, og selvom det giver mere mening nu hvor jeg har læst den færdigt, er jeg alligevel ret ambivalent omkring det hele. Bogen får derfor en middelkarakter. Jeg er spændt på at læse nogle andre bøger af forfatteren, da de fleste anmeldelser jeg har læst, roser forfatteren og dennes bøger til skyerne, og understreger hvor morsomme og geniale de er.

Categories Ikke kategoriseret

Julekalenderbogen af Bøe og Madsen

Julekalenderbogen4 stjerner

Julekalenderbogen af Sissel Bøe og Peter Madsen
Serie: Troldeliv bøgerne
Udgivelse: 2018
Sider: 176
Forlag: Alvilda
ISBN: 9788741501536
Kilde: Fået i gave


Om bogen…

Menneskene tror ikke på Nisse Nik længere, og den lille gårdnisse har sat sig ud i sneen for at dø. Men i troldehøjen tror de på nissen, og Pajko mener, at han og Paja sagtens kan hjælpe Nik med at lære menneskene god, gammeldags nisseskik.
Men er menneskene ikke farlive for små trolde?

Julekalenderbogen indeholder 26 afsnit med daglige rimbreve fra Nisse Nik, en rar, rasende og rå gårdnisse.


Min anmeldelse…

I Julekalenderbogen kommer Paja og Pajko ud på lidt af en udfordring da de skal hjælpe den gamle Nisse Nik, som har brug for deres hjælp til at bringe julen tilbage til Kildegården. Mange børn kender allerede de to søde troldeunger og er vilde med dem – især vores ældste er ret begejstret for Paja og Pajko. Bogen er så fint illustreret, og billederne er farverige og finurlige og fuldender historien så fint. De mange små deltaljer og magien i billederne, bringer julemagien helt frem, og de er en fornøjelse for både børn og voksne at kigge på.

Nik er en rigtigt sur gammel nisse, som er ved at miste sine kræfter og dø, fordi folkene på gården ikke længere tror på ham. Derfor melder Paja og Pajko sig til, at hjælpe Nisse Nik med at bringe julen tilbage. Nik er sådan en rigtig Scrooge “bah-humbuk” type (i ved, ham fra Et Juleeventyr / A Christmas Carol, som bliver hjemsøgt af tre ånder), og det bliver en smule for meget ind imellem. Nogle gange sprang jeg ord og endda sætninger over, da jeg ikke føler at man behøver lære 6-årige, at det er ok at kalde andre for dumme m.m. Meeen, det er i småtingsafdelingen, og jeg er nok en anelse mere sart end mange andre på det punkt.

Paja og Pajko er virkelig et skønt element til bogen. De er altid klar til at hjælpe, men deres kreative påfund ender ofte mere som ballade end som hjælp, og det er virkelig sjovt at læse. Nik laver gerne ballade, og straffer de voksne på gården, for ikke at huske ham. Der er virkelig lagt op til sjov, spas og ballade, men der er også elementer af alvor.

Ud over Paja, Pajko og Nisse Nik, er der også Sofie, Anton, Rikke og Ole.  Nisse Nik har et blødt punkt for Sofie, som er familiens lille pige. Sofie tror på Nik, og Nik skriver hver dag frem til jul et lille rim til hende. Anton er opvokset på gården og har overtaget den fra sin far Ole. Selvom han ikke tror på Nisser, er han ok med at følge de gamle traditioner. Rikke derimod er en meget moderne kvinde, som ikke har samme forhold til livet på landet som Sofie og Anton. Hun syntes ikke om de gamle traditioner, og forsøger at lave det hele om. Ole bor nu på plejehjem, og han savner Nisse Nik og gården. Han påpeger gang på gang vigtigheden af ikke at gøre nissen sur, da Nissen så vil gøre livet surt for dem som bor på gården.

Julekalenderbogen består af 26 kapitler – den starter den 30. November og slutter den 25. december, så børnene får lige 2 dages ekstra jul, hvilket er super fedt. Her hjemme er ungerne lige ved at gå til af spænding, og de er helt vilde med, at starte op på noget julet allerede den 30. November. Dog er kapitlerne en anelse lange nogle af dagene, og ind imellem er der en eller flere tætskrevne sider uden billeder, hvilket let bliver liiidt for meget for vores dreng på 6 år. Vi kom af den grund ofte bagud, fordi vi måtte bide kapitlerne over i to og så indhente senere, men det gik ok alligevel.

Der findes mange bøger med lignende koncept, men her hjemme er denne virkelig et hit, og den gør ventetiden frem til jul en smule nemmere og sjov. Det er virkelig dejligt at samle hele familien om sådan en omgang jule-godnatlæsning, og Nisse Nik, Paja og Pajko er bare de skønneste at læse om.

Categories Ikke kategoriseret

Valdemarsro – Grøn aftensmad

Valdemarsro grøn aftensmad5 stjerner

Valdemarsro – Grøn aftensmad
af Ann-Christine Hellerup Brandt
Kogebog
Udgivelse: 2020
Forlag: Politikens forlag
ISBN: 9788740060690
Kilde: Bogen er sponsoreret af Politikens forlag


Om bogen…

Valdemarsro – Grøn aftensmad er en inspirerende og meget anvendelig grundbog til et mere grønt køkken fyldt med fantastiske livretter til hele familien. Grøntsagerne spiller hovedrollen. Du får opskrifter på alt fra lækre hovedretter, mættende salater, velsmagende madtærter og grøntsagssupper til skønne tilbehørsretter, herunder friske salater, der supplerer aftensmåltidet godt. Desuden er her opskrifter på fristende madbrød, dressinger og dip samt knasende sprødt tilbehør. Alle opskrifterne er nemme at gå til.

Valdemarsro – grøn aftensmad er en selvstændig kogebog med alt det lækre, det grønne køkken har at byde på – uden at være en decideret vegetarkogebog, så er den også meget anvendelig til vegetarer. Og ikke mindst er den det perfekte supplement til Ann-Christine Hellerup Brandts første bestsellerkogebog, Valdemarsro – aftensmad.


Min anmeldelse…

Jeg er den type som elsker at google opskrifter, og en af de hjemmesider jeg ofte bruger, er Valdemarsro. Så da denne skønhed udkom, måtte jeg bare prøve den!

Opskrifterne i bogen er alle kødfri, og til start stejlede både børnene og manden min. Manden er ellers hverken kræsen eller grøntsagsforskrækket, men udsigten til at leve uden kød, var bestemt ikke tiltalende for herren. Men hold da op hvor har piben fået en anden lyd… Nu er der ikke det mindste ynk, og både mand og børn er lykkelige når menuen står på noget fra kogebogen.

Opdelingen i kogebogen er ret ligetil. Der er varme retter, grøntsagsdeller, supper, madtærter, salater, syltede ting, toppings, dips, madbrød m.m. Vi har prøvet omkring 20 forskellige opskrifter fordelt over de forskellige kategorier (så der er maaaange lækre opskrifter endnu!), og indtil videre har det alt sammen været helt i top! Jeg plejer at skrue lidt ned for chili og andre stærke sager, da børnene stadig er så små. Dog har jeg skruet op for de resterende krydderier i næsten alle opskrifterne, da jeg godt syns det må smage af lidt mere – men det er jo en smagssag.

Opskrifterne er super nemme at gå til, om end der er liiidt mange ingredienser i nogle af dem. Det er ikke de dyreste retter at lave, men man kan bare ikke komme udenom, at krydderier, avocado, cremefraiche, diverse nødder og friske krydderier, får budgettet til at stige. Meget af tilbehøret er dog let at gå udenom (man behøver måske ikke frisk koriander hver gang man skal lave en bestemt ret), så man kan godt selv påvirke hvor mange penge der skal bruges, og stadig få et fantastisk resultat ud af det!

Hvis man ser bort fra de friske krydderurter, er der faktisk mange af ingredienserne i de varme retter der er på dåseform. Fx kokosmælk, hakkede tomater m.m., og det gør at det er let at have lidt lager hjemme til hvis man pludselig bliver inspireret. Der står desuden hvor lang tid det cirka tager at lave hver enkelt ret, men for mit vedkommende skal der lægges i hvert fald en halv time oveni, da det endnu ikke er lykkedes mig at holde mig til tiden. Måske det ville passe, hvis det bare var manden og mig, men med to små børn rendende om benene, er tiden lidt for optimistisk.

Jeg er ret vild med, at mange af opskrifterne er “gode gamle opskrifter” med et lille twist. Der er både frikadeller, tærter, burgere m.m. som både børn og voksne kender, men som er lavet en smule anderledes. Salaterne står børnene lidt af på, men det tænker jeg ikke er unormalt (jeg tænker de fleste mødre kender kampen med at få de små til at spise salat), men ellers har det passet til både børn og voksne. Jeg går ret højt op i, at der ikke skal laves særlig mad til børnene, og det har slet ikke været noget problem med de opskrifter vi indtil nu har prøvet, hvilket bare er en kæmpe bonus.

Bagi bogen er der tre registre, som jeg slet ikke brugte, men jeg tror at mange vil have stor gavn af dem. Det er delt op på sådan en måde, så der er en alfabetisk oversigt over opskrifterne… En oversigt over opskrifter efter kapitel… og en oversigt over opskrifter fordelt efter råvarer (så hvis man har en pose gulerødder, en porrer eller lignende der skal bruges, kan man slå op og se hvilke opskrifter der indeholder dette).

Jeg syntes dette er en fantastisk kogebog, og billederne og opsætningen gør den bare så tiltalende og lækker. Jeg bliver virkelig inspireret til at gå i køkkenet, når jeg sidder og bladrer, og den er blevet min nye go-to kogebog i hverdagen. Opskrifterne er lette at gå til, de smager himmelsk, og familien er all-in på kødfrie dage efter denne skønhed er flyttet ind her hjemme. Den får mine varmeste anbefalinger, og jeg vil gå så langt som til at anbefale den som gave til unge mennesker der flytter hjemmefra, hvis man ønsker et alternativ til den klassiske “God mad, let at lave”, for opskrifterne er både sunde, lækre og lette at lave (man skal dog nok overveje en tillægskurv med krydderier, da dette nok er en af de største udgifter).
Virkelig en god kogebog for hele familien!

Categories Ikke kategoriseret

Crave af Tracy Wolff

Crave af Tracy Wolff4 stjerner

Crave af Tracy Wolff
Serie: Crave #1
Udgivelse: 2020
Sider: 571
Forlag: Entangled Teen
ISBN: 9781640638952
Kilde: Købt


Om bogen…

Hele Graces verden ændrede sig, da hendes forældre omkom i en forfærdelig bilulykke. Nu er hun taget hele vejen til Alaska, hvor hun skal gå i skole på et akademi, som hendes farbror bestyrer. Intet ved akademiet føles rigtigt, og de andre studerende opfører sig mærkeligt omkring hende. Grace kan ikke finde ud af hvor hun hører til – hvis hun da overhovedet hører til. Det eneste hun ved er, at de alle hader hende.

Så er der Jaxon Vega, en vampyr med dødbringende hemmeligheder. Der er noget ved ham som kalder på hende… Noget i ham der er i stykker, og som på en eller anden måde passer sammen med det, der er i stykker indeni hende. Selvom Jaxon gør alt hvad han kan, for at skubbe Grace væk, er der noget der binder dem sammen, og det er umuligt for dem, at kæmpe imod.

Men noget er ikke som det skal være. Nogen, eller noget, har bragt Grace hertil, og snart må Grace indse, at der er mange flere væsner i denne verden, end bare mennesker. Men hvad er hendes rolle i alt det her? Hvad er det for farer der lurer, og hvem er det der er ude efter hende? Og hvorfor? Det er svært at være eneste menneske, på et akademi fuld af monstre, og tiden er ved at løbe fra hende…


Min anmeldelse…

Jeg havde aftalt, at jeg skulle læse denne bog sammen med nogle andre, og der var lavet en plan med hvilke kapitler der skulle læses på hvilke dage. Meeeen, det gik ikke så godt… Denne bog er simpelthen så fantastisk, at jeg endte med at sluge den på et par dage, og så måtte jeg ellers vente tålmodigt på, at resten fulgte med.

Jeg vil sige, at denne bog har mega twilight-vibes, hvilket får nogle til at løbe deres vej skrigende, og andre til at kaste sig frådende over den. Jeg kan personligt ikke særligt godt lide twilight, af den simple årsag, at jeg syntes hovedpersonen er møg hammer irriterende. Men hovedpersonen i denne bog er slet ikke sådan, og jeg syns hun er ret så kick-ass og sej. Nogle elsker “girl meets guy and instantly falls in love” bøger, mens andre hader dem – jeg ELSKER dem, og bliver sådan helt varm og fuzzy indeni!!!

Jeg er normalt også ret vild med bøger der omhandler skoler for magiske/paranormale væsner, og denne er ingen undtagelse. At vores hovedperson er det eneste menneske på skolen, gør bare det hele endnu mere spændende, for man er da slet ikke i tvivl om, at hun er i bunden af fødekæden! Og hun er selv fuldkommen uvidende om det, indtil cirka halvvejs igennem bogen.

Jeg syntes desuden det er en super spændende kombi af paranormale væsner – varulve, vampyrer og hekse er man jo vandt til, men drager er for mig nyt at smide med i blandingen, og åhh altså, hvem ville dog ikke gerne date en drage? Just saying!!! Desværre er vores hovedperson og jeg ikke spor enige i, hvem der er den skønneste fyr på skolen, så jeg sad hele tiden og sukkede over den stik modsatte af vores hovedperson. *Suk* Drager, vampyrer, hekse og varulve er dog ikke de eneste væsner der findes i univserset, men dette akademi specialiserer sig i disse typer af væsner, så resten må vi have til gode til en anden bog (håber jeg).

Der var dog også nogle ting som ikke helt virkede for mig…..
1. Vores hovedperson er virkelig (!!!) uheldig, og kommer konstant til skade. Når man tænker på, at bogen spænder over maks. et par uger, syntes jeg desværre at det er lige lovligt i overkanten. Altså, der er jo nærmest ikke en dag, hvor hun ikke kommer alvorligt til skade, og det syns jeg godt der kunne have været mindre af.
2. Det bliver det faktisk en smule for meget med den konstante “swoon” over lækre fyre (tænk at jeg skulle sige sådan noget) og den del kunne der også snildt have været skruet en lille smule ned for!
3. Slutningen siger sig selv – der var intet overraskende ved den, og den store afsløring af hvem der var “the bad guy”, blev derfor lidt tam.
4. Alle væsnerne på skolen forsøger at forhindre, at noget virkelig virkelig slemt skal ske… Men da det så går helt skævt, og slaget endelig skal stå, dukker der 2 personer op. Ehm gyus, hvor blev hæren af? Hvis det virkelig er så slemt, burde der da have været mange mange flere med? Det virkede bare virkelig mærkeligt…

Jeg elskede denne bog, måden den er skrevet på, persongalleriet og kærligheden! Der var detaljer som jeg ikke var så begejstret for, men all in all er det her en fantastisk bog! Jeg har i skrivende stund allerede læst toeren, for etteren slutter simpelthen så spændende – så sørg for at have toeren liggende klar!!!