Stenens vogter af Kazu Kibuishi
Serie: Amulet #1
Udgivelse: 2019
Sider: 191
Forlag: Alvilda
ISBN: 9788741508788
Kilde: Anmeldereksemplar fra Alvilda
Om bogen…
Efter deres fars død flytter Navin, Emily og deres mor ind i et mystisk, gammelt hus. De opdager hurtigt, at huset er fuld af hemmeligheder. Da et monster bortfører moren gennem en magisk dør i kælderen, drager de to søskende af sted for at redde hende – og havner i en fantastisk verden befolket af onde elvere, hjælpsomme robotter, synske træer og talende dyr…
Min anmeldelse…
Jeg har ikke læst en tegneserie siden jeg var teenager, så jeg var lidt spændt på om jeg mon var blevet for voksen og kedelig til tegneserier? Og ville det overhovedet fange mig? Svarene kom super let – nej, jeg er ikke blevet for voksen, og ja, jeg blev virkelig fanget! Det er en super spændende historie, der var langt mørkere og mere dyster end jeg havde regnet med…
Da jeg modtog pakken, kunne jeg næsten ikke tro, at den “kun” indeholdte de to tegneserier (plus en bog), for hold da op den var tung. Men det skyldtes tegneserierne: de er hardback og lavet af super lækkert, tykt, glossy papir, så de føles virkelig solide og lækre, når man får dem i hænderne. Det gav et super godt og lækkert førstehåndsindtryk, og alene dér starter pointene med at rulle ind – der findes simpelthen ikke noget bedre, end en bog som bare imponerer fra starten af!
Bogen lægger en anelse hårdt ud med en ret tragisk prolog. Allerede indenfor de første 15 sider sker der en bilulykke hvor faren dør, og inden side 50 er også moren blevet ramt, da hun angribes og bortføres af et mærkeligt væsen. Børnene følger efter for at redde hende og den verden de træder ind i, er i denne bog, et meget dystert og mørkt sted. Der er nogle smukke ting, men umiddelbart lader det til, at næsten alt de møder er udstyret med tænder og er ude på at dræbe dem. Det hele har en ret uhyggelig feeling og jeg vil derfor mene at man nok skal være omkring de 10 år, for at læse denne bog.
Serien er en spændende blanding mellem noget meget mørkt og nærmest gyser-agtigt, steampunkt og fantasy, og det fungerer rigtigt godt! Ideen med, at de flytter ind i et nyt hus, opdager et mærkeligt gammelt laboratorie/bibliotek, og finder en dør i kælderen der fører til en anden verden, får mig til at tænke på Narnia, hvilket bestemt ikke er skidt.
Tempoet i bogen virker lidt hektisk. Jeg kunne godt drømme om, at den havde været mindst dobbelt så lang, for jeg syns nogle ting går lidt hurtigt og er ret vage. Det føles som om bogen, fra de træder igennem døren og til sidste side er vendt, spænder over maks et par timer… Der er fart over feltet, og man keder sig sjældent, men bogen ville bestemt have gavnet af flere detaljer.
Når der så endelig er lidt ro på, er det sådan nogle mærkeligt lange “lyd-passager” (vil jeg mene at man godt kan kalde det). Der er simpelthen flere sider, hvor der ikke siges et eneste ord, men hvor man “hører” at de glider, at gøren knirker, at noget trækker vejret m.m. Det er bestemt med til at grundlægge stemningen, men trækkes lidt i langdrag! Så det springer altså fra den ene yderlighed til den anden…
Tegningerne er virkelig flotte med masser af farve, og jeg sad i flere timer og bare bladrede frem og tilbage, og nød dem! De er så levende og stemningsfulde, at jeg snildt kan forestille mig, at tage bogen ned fra hylden ind imellem, og bare bladre lidt. Dette er med til at gøre op for, at historien er super let læst – det tog mig en times tid, da jeg endelig begyndte at læse den, så det er jo ikke den vilde mængde tekst, men der er som sagt stadig masser af underholdning alene i billederne!