The Reckoning af Kelley Armstrong

5 stjerner

The Reckoning af Kelley Armstrong
Serie: Darkest Powers #3
Udgivelse: 2010
Forlag: HarperCollins
ISBN13: 9780061662836
Kilde: Købt


Om bogen

Chloe og hendes venner har endelig fundet et sted de kan være. En gruppe mennesker som er imod Edison gruppens eksperimenter, har taget dem til sig, og ønsker nu at hjælpe dem med at befri den sidste tilfangetagende pige, og lukke Edison Gruppen for godt.
Men det går hurtigt op for Chloe og hendes venner, at de ikke er helt så velkomne som de havde troet. Modstandsgruppens medlemmer er mildest talt ikke glade for at finde ud af, netop hvor stærke deres kræfter er, og de begynder så småt at se dem som en trussel. Specielt ”varulven” Derek anses for værende den største trussel af dem alle, da en varulv både er uberegnelig og dødsens farlig at være i nærheden af.

Chloe skal i mellemtiden lære at styre sine kræfter, som jævnligt løber løbsk. Hun skal oplæres af en Necromancer, som hverken tror på, eller ønsker at indrømme, at Chloe er langt stærkere end den gennemsnitlige necromancer, og hele episoden er på nippet til at ende i en enorm katastrofe – hvilket blot er med til at bekræfte modstandsgruppens værste frygt; at Chloe og hendes venner er langt farligere end de nogensinde havde kunnet forestille sig.

”She drove for a minute, the silence heavy. Then her gaze rose to the mirror again, meeting mine.
“You´re telling me you can raise the dead simply by summoning?”
“Yes.”
“Oh my god,” she whispered, staring at me. “What have they done?”
Hearing her words and seeing her expression, I knew Derek had been right last night. I´d just done something worse than raising the dead – I´d confirmed her worst fears about us.”
Citat fra The Reckoning side 100

Chloe og hendes venner må nu tage stilling til hvad de skal gøre. Skal de blive hos gruppen og kæmpe for sagen, selvom de føler at de kunne forråde dem når som helst, eller skal de stikke af og forsøge sig på egen hånd?


Min anmeldelse

Jeg troede næsten ikke det kunne lade sig gøre, men denne bog er endnu bedre end den sidste ”The Awakening”. Der er et fantastisk plot. Spændingen er helt i top. Og en handling som bare efterlader læseren klistret til siderne.
Dette er klart den bedste jeg hidtil har læst af Kelley Armstrong.

Kærligheden blomstrer og fylder mere i denne bog, hvilket er helt perfekt. Vores hovedperson står ved en skillevej mellem to fyre (to brødre), og hvis man som læser gerne vil se kærligheden slå gnister, er man kommet til den helt rigtige bog.
Det overdøver stadig ikke handlingen, og holder sig fortsat lidt i baggrunden sammenlignet med en masse andre paranormal romance bøger, men det er med til at komplicere vores hovedpersons liv en smule, og gøre det langt mere spændende for os læsere.

Venskabsbåndene mellem vores unge venner bliver tættere og tættere, mens de hjælper hinanden gennem de komplikationer deres muterede og utrænede kræfter giver. Samtidig forsøger de at finde ud af hvad de skal gøre, hvem der vil hjælpe dem, og hvem der ikke vil. Det er tydeligt at mærke hvordan de alle udvikler sig hen af vejen – fra beskyttede børn, til unge selvstændige mennesker, men vilje og mod til at gøre hvad de mener, er rigtigt. Specielt vores hovedperson Chloe udvikler sig meget i denne bog.

Jeg vil ikke afsløre for meget om slutningen, andet end, at den er helt i top, så glæd jer.

En del af de store spørgsmål og problemstillinger bliver besvaret, men ikke alle. Hvorfor? Fordi denne trilogi er en del af en større serie, og den næste bog i denne serie, som også er første bog i en ny trilogi, vil omhandle en anden gruppe unge, fra et andet Edison Group projekt. Og hvis det hele går som det skal, skulle vi gerne støde på Chloe og resten af gruppen senere i denne nye trilogi.

Her er lige en smule af hvad Kelley Armstrong skriver om denne sag på hendes hjemmeside:

”That means The Reckoning is the last book in the trilogy, not the last in the series.  It only wraps up the major plotline introduced in The Summoning.  It is not intended to tie off every minor plot thread and retire the characters.

The next book is The Gathering. Same world. New characters. New Edison Group experiment. The Gathering starts trilogy #2, Darkness Rising.  While my plot line shows Chloe and the others being introduced late in that trilogy, that is NOT a guarantee until the whole thing is written.”

I kan læse resten på hendes hjemmeside via følgende link:
http://www.kelleyarmstrong.com/forum/index.php?topic=29132.0

Denne bog skal have top-karakter, det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, og jeg må indrømme, at jeg er ked af at skulle forlade Chloe og de andre, men jeg er samtidig spændt på at læse Kelley Armstrongs næste bog ”The Gathering”, som skulle udkomme i april måned 2011. 

29 thoughts on “The Reckoning af Kelley Armstrong

  1. Hej.
    Jeg faldt lige over din blog da jeg søgte efter billedet til L.J Smiths tredje bog Raseriet. Jeg er selv alt mulig blogger, og jeg synes dine anmeldelser er vildt gode! Og din blog er vidt flot.

    Simone

  2. Hej .
    Jeg vil bare sige, at det er en fantastisk blog du har, og jeg er virkelig glad for, at jeg faldt over den.
    Men jeg er virkelig spændt på den sidste del af den her serie, og jeg undre mig over hvornår treeren udkommer på dansk.

    1. Hej Signe,

      Jeg har skrevet og spurgt forlaget, og ellers regner jeg med at ringe og genere dem her en dag. Jeg skriver så snart jeg ved nærmere med udgivelsen.

      Jeg er skam oss glad for at du faldt over den (min blog), og tusind tak for de søde ord. =)

  3. Hej xD
    jeg er også helt vild med de bøger, men er der nogen der ved hvornår de kommer på dansk ??? 😀

    p.s god blog!!!!

    1. Hmm, det er du ikke den eneste der har spurgt om, og jeg har skrevet til forlaget og spurgt, men de har ikke svaret endnu… Regner med at ringe og genere dem her en af dagene, og så skal jeg nok skrive det, så snart jeg ved noget. =)

      Tusind tak for rosen! Jeg er glad for at du kan lide min blog – håber du kan finde lidt inspiration. =D

  4. Hej Signe og Safia,

    Undskyld det har taget mig så lang tid at finde ud af dette.

    Tredje og sidste bog i Kelley Armstrongs Mørkets kræfter serie er planlagt til udgivelse den 9. august. Der er stadig lang tid til udgivelsen, så den præcise dato kan fortsat rykke sig, men forlaget siger, at det er ret sikkert at det bliver til august den udkommer.

  5. tusind tak!!! 😀 jeg glæder mig til at læse den ;D jeg har reserveret den på engelsk, men jeg har ventet i snart tre måneder nu…

    1. Tja, jeg kan selvfølgelig kun snakke for mig selv, for der er vist mange forskellige måder at gøre det på…
      Anyhow, jeg oprettede bare en blog på http://wordpress.com/ og gik i gang med at skrive derfra – de har hele brugerfladen (eller hvad det nu hedder), billedarkiv som du kan uploade billeder til m.m. Altså med andre ord, foregår alt via wordpress siden – det er faktisk super nemt. =D

  6. hej jeg ville lig spørge om noget…. er The Reckoning ikke det tredie bind i serien ?

  7. hej… synes du ikke at det skulle være chloe og derek der skulle være sammen og ikke simon???

  8. men når jo de kysser jo til sidst i the reckoning så godt og tori og simon er søskende ej sejt

    1. Hehe, ja det er en skøn slutning – jeg er bare ked af at der ikke er flere bøger i den serie. Men heldigvis er første bog i en ny serie lige udkommet (the gathering) – samme univers, samme problematik, men bare andre hovedpersoner. Den glæder jeg mig virkelig til at læse en dag.

      Jeg er vild med Derek, og selvom Simon har sine søde sider, var der ingen tvivl hos mig, om hvem jeg håbede hun valgte. Hehe.

    1. Hej sally,

      Som jeg har skrevet før i dette indlæg (længere oppe), er tredje og sidste bog planlagt til udgivelse i august. Den præcise dato er endnu usikker, men forlaget sigter umiddelbart efter den 9. august. Hvornår (og om) the gathering udkommer på dansk, er endnu usikkert – desværre. Jeg håber dog at de udgiver den! =)

  9. det håber jeg af hele mit hjerte fordi mørkets kræfter er hele mit liv og det er alle kelly armstrongs bøger også…… jeg græd da jeg blev færdi med åndernes hvisken…seriøst det gjorde jeg…

  10. og gør det stadig….

    bare tanken om at det snart er slut med chloe og de andre…..

    er skræmmende….

    1. Hehe, det er dejligt når man har det sådan med en serie! =D

      Desværre må du jo alligevel sige farvel til Chloe og de andre, for det er jo helt nye hovedpersoner vi får i “The Gathering”. Der er snak om at Chloe og en eller flere af de andre, måske kort dukker op i anden eller tredje bog i “Darkness Rising” serien (hvor “The gathering” er første bog), men det er så også det eneste. Suk. Det er lidt trist, for jeg er også selv blevet ret knyttet til den lille gruppe.

  11. hej jeg vil bare sige at jeg elskede din blok jeg læste om bogen på wiki og fandt ud f at det var en stor fejltagelse den afslørede slutningen og alt mulogt det gjorde mig virkelig vred., men jeg vil spørger vil det ødelægge bogen for mig at jeg nu ved hvordan den sidste del af bogen sådn Ca.kommer til at være eller at jeg fik unsøkede svar på det der får en til at tænke i bogen. jeg elsker bøgerne det er mine ynglings bøer en bog har aldrig taget så hårdt på mig før jeg elsker dem og tænker hele tiden på dem og forestiller mig eventyret jeg ville øønske jeg var med i. så vil jeg lige spørger om 3’eren er udkommet på dansk? 🙂

    1. Hej Grape,

      Hen mod slutningen fik jeg også læst noget som jeg ikke skulle på nettet, men den var så god, at det ikke afholdt mig fra, at læse resten af serien. Så det kan du sagtens gøre – der er masser af spændende twists og små søde detaljer, som du går slip af ellers – også selvom du måske ved hvad det hele ender med. Hehe. Jeg ved faktisk ikke med tredje bog endnu (på dansk), men jeg regner med, at den nok skal blive udgivet på dansk på et tidspunkt – forhåbentligt snart… Hehe.

      1. haha.. ^-^ Tak jeg havde tænkt my at læse den uanset hvad, jeg tænkte bare jeg ville sikre mig at bogen ikke var blevet ødelagt nu, og jeg er meget tilfreds med dit svar. Jeg håber den snart bliver udgivet på Dansk. ik fordi jeg ikke kan læse den på engelsk, men det virker bare lettere på dansk, så kan jeg alle ord, så kan jeg altid læse den på engelsk en anden gang. ^-^ menm tak 😀

    1. Hej Sally,

      Jo, det var hvad de sagde til mig… Lige nu står der dog en udgivelsesdato her den 21 september, så der er bare at krydse fingre for, at de ikke rykker den igen.

      Undskyld det sene svar.

      1. det er helt okay 🙂
        tak fordi du svarede 🙂

        altså det er først d. 21 september kan man købe/låne den tredje bog ikke?!

Skriv en kommentar