Glass Houses af Rachel Caine

Titel: Glass Houses
Forfatter: Rachel Caine
Serie: Morganville Vampires #1
Genre: Paranormal Romance
Udgivelse: 2006
Læst i år: 2011
Læst på: engelsk
Sider: 361
Forlag: Allison & Busby
ISBN13: 9780749079512
Kilde: Købt

---

Morganville ser umiddelbart ud til at være en typisk stille lille by, men når mørket sænker sig, bliver ens værste mareridt til virkelighed.
Tag dig i agt for mørket og gå aldrig ud efter mørkets frembrud!

”He looked up sharply, and those blue eyes were suddenly angry. “Eve needs to keep her mouth shut. She’s in enough danger as it is, trolling around out there in Goth gear. They already think she’s mocking them. If they hear she’s talking…”
Citat fra Glass houses side 56

For Claire var High School et helvede, men College viser sig hurtigt at være langt værre. Først bliver hun mobbeoffer for skolens dronning, Monica, og umiddelbart ser det ud til, at Monica ikke står i vejen for drab. Næst flytter hun fra skolen og får tre nye værelseskammerater, som alle har dystre hemmeligheder. Og sidst men ikke mindst, må hun erfare, at vampyrer er virkelighed, at de styrer den lille by, og at de er sultne efter frisk blod…

***

”Dump Meyer’s Twilight books and replace them with The Morganvilles”
SFX Magazine

Ovenstående Citat fra SFX magazine er ret hårdt og ærligt (det står på bagsiden af bogen), og nogle vil måske være meget uenige i kommentaren, men personligt er jeg fuldkommen enig.

Vampyrerne er i denne serie total-bad-ass, eller ret tæt på i hvert fald, og det er skønt. Der er intet sukkersødt eller elskværdigt over disse vampyrer – der er kun skræk og rædsel og en kamp for ens liv, og det er virkelig tiltrængt efter så mange historier med sukkersøde vampyrer. Byen Morganville er en lille, mystisk og ret uhyggelig by, hvor det er vampyrerne der bestemmer, og menneskene, som forsøger at overleve. Ingen gør modstand og kun få går imod reglerne, for i Morganville kan man nemt blive aftensmad for en sulten eller hævngerrig vampyr. Det er altså bare nice.

Vores hovedperson er en skøn blanding af mod, nørd og bangebuks. Hun er skræmt fra vid og sans da hun finder ud af at vampyrer eksisterer og at de er efter hende (hvem ville ikke være det?), men hun tager kampen op, i et forsøg på at beskytte dem hun holder af. Hendes værelseskammerater er også nogle personer som man bare ikke kan lade være at holde af. De er virkelig godt beskrevet, og selvom de alle er vidt forskellige, er der bare et eller andet helt perfekt over deres lille gruppe.

Det eneste urealistiske ved denne bog er, at der ikke er særligt mange som flytter fra byen. Min tanke er, at hvis man lever i en by domineret af vampyrer, og man lever i konstant frygt, vil man da enten flytte eller gøre modstand. Men det er der desværre ikke så meget af. Det er som sådan ikke noget der ødelægger historien, men jeg havde bare hele tiden en lille stemme i baghovedet som hviskede, at det hele var ret urealistisk.

Slutningen er fantastisk, og jeg var så desperat efter at få fat i fortsættelsen, at jeg vandrede københavns gader tyndt, efter en boghandler som havde den hjemme – selvfølgelig uden held. Til sidst købte jeg dog fortsættelsen (og de seks andre derefter) over Amazon, og satte mig til at vente den uge det tog bøgerne at komme hjem – det var ren tortur, for at sige det mildt!