Monsterhaven af Kirsten Sonne Harild
Serie: Sally, Glenn og Vilde Maxi #3
Udgivelse: 2019
Sider: 114
Forlag: Alvilda
ISBN: 9788771656367
Kilde: Bogen er sponsoreret af Alvilda
Om bogen…
Der er endelig ro på Gustenborg kostskole, og Maxi beslutter sig for at anlægge en køkkenhave midt om vinteren. Den gamle køkkenhave på kostskolen er ét stort sammengroet kaos, og Maxi ser det som en super mulighed for, at eleverne kan lære at dyrke en masse sunde sager. Sally er skeptisk og mener ikke at man kan gro noget om vinteren, men Maxi har nogle helt særlige frø med sig fra Rusland, som nok skal spire trods kulden. Det viser sig dog, at Maxi har taget grueligt fejl, og op af jorden vokser snart nogle planter, som får hele skolen til at ryste af skræk.
Min anmeldelse…
Dette er tredje bog i serien om Sally, Glenn og vilde Maxi, og jeg er simpelthen så vild med denne serie! Jeg syntes at Sally, Glenn og Maxi er en dejlig trio at følge, da de har hver deres styrker og svagheder, som gør at det bare passer perfekt sammen.
Når det er sagt er denne bog langt mere dyster end de to foregående. Første bog var sød og sjov… Anden bog blev en smule mere skræmmende, men var stadig ganske morsom… Men denne tredje bog er langt mere uhyggelig og har slet ikke den samme morsomme tone som de andre. Det gør dog ikke bogen dårlig, slet ikke! Men hvor jeg ikke havde problemer med at læse de to første bøger højt for min søn på 6 år, kan det måske godt være jeg lige venter et års tid med at præsentere denne. Den er simpelthen for uhyggelig for de yngste. Serien er jo også henvendt til børn fra 10 år og opefter, men det er først i denne bog at jeg syntes det skinner igennem.
Maxi er sådan lidt en sær snegl i denne bog – mere end i de tidligere. Han snakker mere med sig selv, lukker sig mere væk fra de andre, glemmer flere ting… Det er alt sammen med til at understrege, at han er anderledes end de andre, hvilket han bestemt ikke lægger skjul på, da han jo hele tiden har påstået at være langt ældre end han ser ud til. Han er dog stadig frisk på nye og anderledes ideer, og sikke nogle historier han kan fortælle! Det er ret interessant hvordan samtlige situationer bringer en historie frem fra Maxi, og det giver et lidt sjovt historisk pust til det hele, uden at det bliver tungt og kedeligt. Maxi har dog ofte en helt anden opfattelse af hændelserne end Sally og Glenn, samt en helt anden forståelse af hvilken rolle han selv har spillet i dem. Dette er ofte ganske morsomt, da han virker fuldkommen uforstående overfor hvorfor Sally er lidt træt af ham, men det skaber også nogle konflikter mellem de tre venner, som jeg desværre syntes fylder lidt for meget i bogen.
Frøene som Maxi har sået, viser sig at være Monstre, og det er ret anderledes og kreativt. Jeg mindes ikke nogensinde før, at have læst en bog hvor man planter frø der bliver til monstre, så det var virkelig sjovt tænkt. Monstrene er dog ret store og vilde, og den måde de pakker børnene og underviserne ind i klistrede pupper, for senere at ville spise dem, skal man lige have fokus på kan være en smule skræmmende. Måden de tre venner til sidst løser problemet er lidt spøjs (jeg havde ikke lige forestillet mig at monstrene ikke brød sig om netop dét), men alligevel ganske morsom (ikke flere afsløringer herfra). Det tog lige toppen af det uhyggelige, og gav det hele en lidt morsom drejning til slut.
Grunden til at jeg understreger de uhyggelige elementer i denne bog er, at jeg i de tidligere anmeldelser har fortalt, at jeg har brugt dem som højtlæsning for min ældste på 6 år. Denne bog passer perfekt til de lidt ældre, og jeg tænker at de vil syntes at monstrene og uhyggen er alletiders! Det er blot så man som forældre måske lige kigger den igennem inden, hvis det er et lidt yngre barn der lader sig skræmme lettere, så man lige finder ud af om man syntes det er for meget eller ej. Ellers er det endnu engang virkelig underholdende læsning, og det er spændende at følge hvordan bøgerne langsomt bygger op til mere uhygge og mere fantasi / magi.
boglabyrinten.wordpress.com 