I Gudindens Hånd af Tamora Pierce

I Gudindens Hånd af Tamora Pierce5 blomster sort

Titel: I Gudindens Hånd
Forfatter: Tamora Pierce
Serie: Løvindens Sang #2
Genre: Fantasy, Ungdomsbøger
Udgivelse: 2012
Læst på: dansk
Sider: 187
Forlag: Tellerup
ISBN13: 9788758812588

***

Alan(na) er endelig blevet væbner, og ikke en hvilken som helst væbner… Hun er blevet udvalgt til at være Prins Jonathans væbner, og det er en kæmpe ære. Selvom hun er lille af bygning, er hun en af de bedste væbnere på slottet, alle tror hun er en dreng, og alt i alt ser hendes plan ud til at lykkedes. Men Hertug Rogir udgør en kæmpe trussel, og Alanna vil gøre alt hvad hun kan for, at beskytte sine venner og kongeriget.

”Hertug Rogir satte sig mageligt til rette foran sin kamin, og tog en skakbrik fra et bræt der stod ved siden af ham. Det var en bonde. Hertugen smilede ironisk: før Den Sorte By havde han troet at Alan af Trebond kun var en bonde. En dygtig bonde med magiens gave, men ikke desto mindre en bonde, som Rogir kunne flytte efter forgodtbefindende. Den Sorte By – og aftenens dyst med Dain – havde vist ham noget andet. Alan af Trebond var farlig.”
Citat fra I Gudindens Hånd side 33

Alanna og hendes venner må i Krig mod nabolandet, og med Rogir i spidsen for tropperne, må Alanna være ekstra vagtsom. Alanna mistænker som den eneste, at Rogir pønser på, at overtage tronen, men hvad kan hun stille op mod en af verdens mægtigste troldmænd? Hendes magiske evner udvikler sig hele tiden, hun har gudinden og sin kat Trofast på sin side, og hun er en af de bedste sværdfægtere på slottet, men vil det være nok til, at forhindre Rogir i at dræbe hendes venner og overtage tronen?

***

Der sker godt nok meget i denne blot 187 siders lange bog, og ligesom i første bog, går der flere år. Alanna udvikler sig fra en lille pige, til en ung kvinde på 18 år, og vi ser hvordan hun udvikler sig, ikke kun som kommende ridder, men også som kvinde, og det er fantastisk.

Alanna er blevet prins Jonathans væbner, og som en af de eneste, ved han, at hun er en pige. Deres forhold udvikler sig fra venskab til noget dybere, og jeg syntes det var fantastisk at følge. Også tyvenes konge Gergi fortæller om sine følelser for vores unge hovedperson, så der sker da en smule på kærlighedsfronten. Jeg kunne godt have ønsket mig, at der skete lidt mere, for man får kun lige nok info til, at pirre ens nysgerrighed, og så må man tænke sig til resten.

Alanna får, foruden sin allerede kendte gruppe af venner, følgeskab af katten Trofast. Alanna selv er vist en smule uvidende om hvor katten kommer fra, men man er ikke i tvivl om, at han er en gave fra gudinden, for Alanna lærer i denne bog, at hun er en af gudindens udvalgte – på både godt og ondt.

Der er bestemt også masser af konflikter i denne bog. Alanna er stadig forklædt som dreng, men dagen hvor hun skal afsløre sin sande identitet, nærmer sig hastigt, og selvom hun frygter alles reaktion, glæder hun sig til, at drage ud i verden og stå på egne ben. Hertug Rogir er begyndt at blive en seriøs trussel, og Alanna ved, at hun snart må skride til handling, for ellers kommer tingene til, at gå grueligt galt, men det er svært at tage kampen op mod en af de stærkeste troldmænd i verden, når ingen anden tror på hende.

Men det er ikke kun Hertug Rogir som er en trussel. En krig er på vej, og Alanna og hendes venner må drage i kamp for, at beskytte deres land. Desværre er tropperne under Hertug Rogirs kommando, og Alanna må således ikke blot bekymre sig om fjenden, men også om Rogirs hensigter og planer, for en krig som denne, er en perfekt måde for ham at skille sig af med kronprins Jonathan, uden at det vækker mistanke.

Alt i alt sker der en hel masse, der er fart over feltet, og det er en helt igennem fantastisk bog. Som med den første bog i denne serie, kunne jeg dog virkelig godt tænke mig, at der var mere dybde i historien, for der er så mange ting der bliver sprunget let hen over – der mangler intet, for at give en fantastisk historie, med fantastiske personligheder og masser af action, men jeg savner… mere… Det kan simpelthen ikke siges anderledes. Mere Alanna, mere kærlighed, mere konflikt, mere af det hele, for det er en utroligt kort bog, og jeg vil bare have Mere… Manglen af dette omtalte “mere” irriterede mig lidt i denne bog, men derfor skal den stadig have fem flotte roser, for det er simpelthen en fornøjelse at læse om Alanna og hendes kamp for, at blive ridder.

Alanna af Tamora Pierce

Alanna af Tamora Pierce5 blomster sort

Titel: Alanna
Forfatter: Tamora Pierce
Serie: Løvindens Sang #1
Genre: Fantasy, Ungdomsbøger
Udgivelse: 2012
Læst på: dansk
Sider: 191
Forlag: Tellerup
ISBN13: 9788758812571

***

Alanna og hendes tvillingebror har store magiske evner, men de drømmer om hver sin ting. Alanna frygter sin magi, og vil i stedet være ridder og rejse rundt i verden, hjælpe de svage og kæmpe for retfærdighed, mens hendes bror hader våben og fysisk hård træning, og i stedet ønsker, at blive en stor troldmand. Problemet er bare, at piger ikke kan komme i lære som ridder.
Da deres far sender Alanna til Gudernes By, hvor hun skal lære alt om hvad det vil sige, at være en ung kvinde af en fornem familie, og hendes bror sendes til slottet for at blive ridder, beslutter tvillingerne sig derfor for, at bytte plads. Men først, skal de overtale Coram, som skal til slottet sammen med Thom og være hans hjælper igennem de næste mange års træning, og det i sig selv, vil blive noget af en udfordring.

”Ved den sorte Gud!” brølede han og blev mørkelilla i hovedet. Vi rider omgående hjem, og så skal du få alle de klø der kan ligge på dig! Hvor er din afskyelige bror?”
”Tag det roligt, Coram.” sagde hun. ”Tag dig noget at drikke.”
”Jeg skal ikke have noget at drikke,” hvæsede han. ”Jeg skal banke jer blå og grønne begge to!” han tog en ordentlig slurk af vinsækken.
”Thom er på vej til Gudernes By sammen med Maude,” forklarede Alanna. ”Hun syntes vi gør det rigtige.”
Coram bandede. ”Selvfølgelig holder den heks med jer to djævleunger. Og hvad siger jeres far så?”
”Han ved ikke noget om det hele,” sagde Alanna. ”Coram, du ved at Thom ikke har lyst til at blive ridder. Men det har jeg.”
”Jeg er ligeglad med om I så har lyst til at blive dansende bjørne!” sagde Coram og tog endnu slurk vin. ”Du er en pige.”
”Det er der ingen der behøver at få at vide.”
Citat fra Alanna side 15

Alanna drager til slottet forklædt som dreng, og begynder nu sin træning til ridder. De første mange år skal hun være Page, og skolegangen og træningen er hård og uden nåde. Alanna er dog fast besluttet på, at klare det, og sammen med den trofaste Coram, som ved at hun er en pige, og hendes nye venner, gør hun alt hvad hun kan, for at bevise sit værd.

***

Da jeg for snart et år siden så, at denne serie ville blive udgivet med nye covers, blev jeg elle vild. Denne serie betød meget for mig da jeg var yngre, og jeg læste den gentagende gange, og hver gang jeg ser den eller hører om den, bliver jeg mindet om, hvordan det var at være ung og helt ny til bøgernes fantastiske universer. Denne serie var i hvert fald en af mine absolutte yndlingsserier da jeg var yngre, men jeg må med skam sige, at det er over 10 år siden, at jeg sidst læste den, så da jeg her i starten af måneden fik hele serien i fødselsdagsgave (af min skønne mand), kastede jeg mig straks over bøgerne.

De nye covers er super smukke i forhold til de gamle, og de er langt mere ”up-to-date”. Jeg brød mig aldrig rigtigt om de covers bøgerne havde før, men Tellerup har de sidste par år lavet det ene skønne cover efter det andet, og coversne til denne serie er ingen undtagelse. Nu ved jeg godt, at coveret ikke er altafgørende, men et-eller-andet-sted tror jeg at coveret kan gøre en stor forskel, når vi snakker om, at fange læsernes interesse – coveret er trods alt det første indtryk man får af bogen, og et godt førstehåndsindtryk, kan gøre en kæmpe forskel, så forhåbentligt de næste generationer vil få lige så stor glæde af denne serie, som jeg ved, at jeg selv og mange andre fra min generation fik, nu da den er blevet moderniseret lidt, og derved er kommet tilbage på boghandlernes hylder.

Og så er det vist på tide at komme lidt ind på historien, for som jeg sagde før, er coveret jo ikke alt.

Vores unge hovedperson Alanna er en skøn pige at følge, for hun ved hvad hun vil, og hun er ikke bange for, at kæmpe for det som hun ønsker og tror på. Jeg elsker simpelthen at følge hendes kamp for at blive ridder, den benhårde træning det kræver, de mange timers hårde arbejde, og hendes vilje til at kæmpe, selv når det hele ser aller sortest ud. Hun er den perfekte heltinde på det punkt, selvom jeg ikke altid forstår hendes stædighed og hendes store behov for at klare alting selv, men hendes kamp er skøn at følge, og man kan slet ikke lade være at holde af hende.

Denne bog starter, da Alanna er blot 11 år gammel, hvilket nok vil skræmme mange af de ældre læsere, men på trods af de få sider der udgør denne bog, går tiden hurtigt, og allerede i slutningen af bogen, er der gået adskillelige år. Personligt kunne jeg godt tænke mig, at bogen var tykkere, og at der blev brugt mere tid på hendes udvikling, men Alanna udvikler sig hurtigt, og det virker på ingen måde forceret, så foruden mit eget ønske om mere dybde (og flere sider at læse), har jeg intet at klage over. Nu skal man dog ikke tro, at det hele går op i riddere, våben og mandehørm, for Alanna er trods alt en ung pige, og vi skal selvfølgelig også have et lille indblik i de problemer der helt naturligt dukker op, efterhånden som hun bliver ældre. Jeg elsker at man får den smule ekstra info med, og jeg sad og hylede af grin, da hendes krop pludselig begynder at ændre sig, for det er altså ganske morsomt at følge. Hun forsøger at kæmpe imod hvad hun er, og forsøger at skubbe den kvindelige del af sig selv væk, men uden meget held, og jeg syntes det er en sjov udvikling at følge.

Denne bog er bestemt værd at læse, og når nu man er i gang, kan man lige så godt kaste sig over hele serien, for denne bog er fantastisk (hele serien er fantastisk), men den er ret tynd, så den er desværre hurtigt læst, og så er det jo godt at have den næste liggende klar.

Malice af Chris Wooding

Malice af Chris Wooding5 blomster sort

Titel: Malice
Forfatter: Chris Wooding
Serie: Malice #1
Genre: Ungdomsbøger, Gys
Udgivelse: 2010
Læst på: dansk
Sider: 377
Forlag: Flachs
ISBN13: 9788762716346

***

”Kom og tag mig Tall Jake!”

Alle kender legen: man brænder nogle bestemte ting, og siger en særlig remse, og så kommer Tall Jake og tager én. Man ender i det grusomme sted ved navn Malice, som også er en tegneserie, og hvor man kommer ud for de mest grusomme ting. Der er kun én ting som er sikkert – få fingre i en billet og slip ud af denne verden, eller DØ… Og kun de færreste slipper ud i live…

”Kom og tag mig, Tall Jake. Kom og tag mig, Tall Jake!”
”Hold op!” råbte hun.
”Man skal nå at sige det seks gange, inden ilden går ud.”
”Lad være.”
”Jamen jeg prøver jo at bevise det for dig!” Han lød næsten irriteret.
”Jeg vil ikke have nogle beviser! Og jeg gider ikke høre mere om den tegneserie!”
Han gloede på hende. Så sagde han meget tydeligt: ”Kom og tag mig, Tall Jake!”
Heather tog en dyb indånding. Der ville ske noget forfærdeligt – det vidste hun bare.
Citat fra Malice side 8

Men det er selvfølgelig alt sammen rygter. Malice er en tegneserie, som de fleste kender, men som de færreste læser, for den er uhyre svær at få fat i. Og det er sikkert også derfor, den har fået denne uhyggelige historie på sig. Det er i hvert fald det alle siger, og det som Seth og Kady tror på, indtil den dag en af deres venner forsvinder sporløst, og alting peger i retning af Malice. Men kan det virkelig være sandt, at der bag denne uhyggelige tegneserie, findes et endnu mere uhyggeligt univers, som suger børn ind og dræber dem?

***

Her er endelig en bog, som henvender sig til drengene, såvel som de eventyrlystne piger, og der er desværre ofte ret langt imellem denne slags bøger. Nu kan det godt være, at det er fordi jeg hovedsageligt læser bøger som henvender sig til piger, at jeg selv så sjældent støder på denne type bog, men også min erfaring som uddannet boghandler er desværre, at det kan være lidt svært at finde læsestof til drengene. Men denne er lige i øjet. Og hvis man er ung pige, med hang til eventyr, fart over feltet og en skræk i livet, skal man heller ikke holde sig tilbage.

Malice er altså fantastisk. Uden lige. (Yep, jeg roser den lige lidt mere). Jeg sad hele tiden og sammenlignede den med filmen Jumanji, som var en af mine yndlingsfilm fra da jeg var yngre, og jeg sluttede da også denne bog af med, at gense filmen (en lidt ældre film, men den er bestemt værd at se, og stadig lige så underholdende som dengang). Hele det der med, at børnene bliver suget ind i en parallel verden, hvor det er en konstant kamp mellem liv og død, og at de voksne bare tror det er en spøg, er super god. I modsætning til Jumanji, som omhandler et brætspil, er dette dog en tegneserie, og sjovt nok bliver de børn som suges ind i verden, hovedperson i det næste nummer af tegneserien – som desværre ofte har en lettere tragisk og blodig afslutning, men det er jo lidt det der er meningen med det hele – vind eller dø…

Malice er lidt sjovt bygget op, og dette virker bare super gennemført. Størstedelen af bogen er selvfølgelig i tekstform, men der er også flere passager hvor det er lavet som en tegneserie, tomme sider, avisartikler m.m. Altså generelt en hel masse, som ikke bare giver den klassiske læseoplevelse, men som gør det helt sjovt at ”gå på opdagelse” i bogens sider, fordi der hele tiden er noget nyt og spændende.

Jeg siger det en sidste gang: denne bog er genial. Dog vil jeg også slutte af med en advarsel, for selvom denne bog ser ud til at henvende sig til de yngre, skal man bestemt ikke lade sig narre, for den er faktisk lettere voldsom og uhyggelig. Jeg vil anbefale at man er omkring de 12 år og op, før man giver sig i kast med denne bog, eller at man har nerver af stål, for der er godt gang i uhyggen og puha nogle grumme ting vores venner kommer ud for. Men når det er sagt, så læs den for guds skyld (hvis du ikke er let at skræmme), den er hamrende god… Og den slutter af med disse ord:

Hvad ville du have gjort i hans sted? Er du modig nok til at finde ud af det? Skal du være stjerne i næste nummer af Malice?
Du skal bare sige remsen.
Jeg vender snart tilbage, kære læser – og det gør du også.

Laya af Jon Brændsgaard Toft

Laya af Jon Brændsgaard Toft3 blomster sort

Titel: Laya
Forfatter: Jon Brændsgaard Toft
Serie: Enkeltstående
Genre: Ungdomsbog, Fantasy
Udgivelse: 2011
Læst på: dansk
Sider: 241
Forlag: Mellemgaard
ISBN13: 9788792801957

***

Laya stikker af fra den skole hun går på, fordi der går rygter om, at Dem Som Bringer orden – en gruppe af troldmænd som søger at styre verden – har fået nys om en magisk genstand, som bliver skjult i en lille by, og da hun har været med til at skjule den, føler hun, at det er hendes pligt at advare byens borgmester om, at den måske ikke længere er sikker.

”Hvad nyt bringer I?! spurgte borgmesteren efter et øjebliks tavshed.
”Dårligt nyt,” svarede pigen. ”De er begyndt at røre på sig.”
Borgmesteren rynkede brynene. ”Det er ikke godt,” sagde han. ”Dem som Bringer Orden må holdes fra byen og dens hemmelighed. Vi må kontakte Sarim den Vise. Måske han kan beskytte byen med magi.”
”Det kan han sikkert,” svarede pigen. ”Spørgsmålet er, om han er til at overtale.”
Citat fra Laya side 9-10

Hendes rejse bliver dog længere end hun havde forudset, og hun møder nye venner, genser familie, og bliver hvirvlet ud på en rejse, som strækker sig længere end hendes verdens grænser. Laya må pludselig indse, at hendes verden ikke er den eneste, og da hun pludselig befinder sig i en anden verden, må hun selv forsøge at finde vejen hjem, men at finde vejen hjem byder på mange udfordringer, og Laya må være stærk og opfindsom, og ikke mindst lærenem.

***

Det første der slog mig med Laya er, at den virker bedre skrevet end vampyrkrøniken bøgerne, som også er skrevet af samme forfatter. Desuden havde jeg noget lettere ved hovedpersonen i Laya, som er en stærk og selvstændig pige, og jeg syntes at universet virkede mere interessant, så det var alt sammen store plusser at lægge ud med.

Vores hovedperson er som sagt en ung pige, som er ret let at holde af og forstå, og hun får følge af sin bedste og eneste ven, katten Fritz, som er et skønt pust til historien. Jeg havde lidt en følelse af ”Det gyldne kompas” (skrevet af Philip Pullman) mens jeg læste denne bog, for mange lader til at have en lille ven i form af et dyr som følgesvend, og det faktum, at der kan rejses mellem verdner, var også meget i samme stil. Nu er det godt nok mange år siden, at jeg læste Philip Pullmans bøger sidst, men jeg vil dog mene, at denne bog henvender sig til dem som er en smule yngre end Philip Pullmans læsere.

Jeg havde lidt svært ved at se, hvorfor vi skulle introduceres til visse ting – fx dværgene – for selvom jeg syntes det var sjovt at få et større indblik i universet, blev meget af det kun overfladisk beskrevet, og føltes mere som fyldstof, end så meget andet. Til gengæld syntes jeg, at der er gjort en masse ud af hovedpersonen og visse af bipersonerne, så det gjorde en smule op for det.

Laya har mange ting at lære igennem historien, specielt da hun ankommer til Glasgow, skal hun til at finde ud af hvad det hele er. Der er mange ting hun ikke ved hvad er, hvilket er ganske logisk, men på den anden side er der nogle ting som hun godt ved hvad er, og som jeg føler at hun ikke burde vide, når man tænker på den verden hun kommer fra. Det trækker lidt ned. Desuden syntes jeg ind imellem, at der bliver rodet en smule rundt i historien (eller også er det bare mig der var forvirret), så det trækker desværre også ned.

Alt i alt er dette en hurtigt læst bog, men den er ganske underholdende og jeg tror den vil passe rigtigt godt til den lidt yngre aldersgruppe – enten som højtlæsning, eller som en lidt lettere læst bog, som den unge selv skal forsøge sig med. Universet er spændende, hovedpersonen sjov og den er generelt bare hyggelig at læse, og ikke så lang at den vil skræmme de yngre. Den har sine minusser, men på sin vis tror jeg mest, det er min alder som gør, at jeg bider mærke i det – havde jeg læst den da jeg var yngre, tror jeg bare jeg havde slugt den uden at studse over noget.

Månebarn af Helle Ryding

Månebarn af Helle Ryding5 blomster sort

Titel: Månebarn
Forfatter: Helle Ryding
Serie: Klintespind #3
Genre: Fantasy, Ungdomsbog
Udgivelse: 2013
Læst på: dansk
Sider: 277
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
ISBN13: 9788717043411

***

Serpina og Noatan har fundet troldmanden, men det går slet ikke som de havde forventet. I stedet for at bremse ham og redde dalen, bliver de forrådt, og Serpina havner i stedet i troldmandens kløer. Troldmanden får hjælp fra en af Serpinas søstre, og sammen mener de at have kræfter nok til, at befri dæmonen fra hendes fangeskab i bjerget.

”- Du håner Gullveig, råbte Serpina. – Den afgud, du dyrker, er en dæmon, og hun hedder Kherte!
– Du tager fejl, Serpina. Hver nat sørger Gullveig for en skyfri himmel, så vi kan lede efter Khertes fængsel. Når mit kunstværk er fuldkomment, vil Gullveig belønne det og give os kraft til at få Kherte fri.
– Hvis I kan finde hendes fængsel.
Den bemærkning fik Alberan til at le højt.
– Det kan vi. Vi ved godt, at du ledte os på bildspor. Du tændte en masse flintebål i Enhjørningernes Dal, for at vi skulle tro, at kraften fra bålene var Khertes. Vi opdagede dine fælder sidste nat, og nu er det slut med at spilde mere tid på dem. Selene har arbejdet hårdt på lygteglassene hver eneste dag, så kraften i dem er blevet enorm. Næste gang vi forsøger at befri Kherte, rammer vi målrettet. Og din søsters kunst vil give Kherte sin kraft mangedobbelt tilbage.”
Citat fra Månebarn side 13

Dæmonens ønske er, at omvende den blide vandånd til en sort ildånd, som skal hjælpe hende med at slavebinde menneskene og overtage magten i verden. Det er kun et spørgsmål om tid, før dæmonen er fri, men med Serpina fanget og Noatan på flugt, ser det meget sort ud.

***

Ulvepige er sidste bog i den skønne trilogi ”Klintespind”. Det har været helt fantastisk, at denne bog udkom samme dag som Ulvepige, for sådan som Ulvepige sluttede, er jeg ikke sikker på, at jeg ville kunne vente i et helt år mere.

Jeg er næsten bange for at komme til at sige for meget, så jeg vil holde det kort. Denne bog slutter hvor Ulvepige startede, og så går det ellers raskt derudaf. I løbet af historien havde jeg mange bange anelser og mange splittede følelser, for på den ene side så jeg gerne, at Mithram blev frigjort og gjorde det af med dæmonen og troldmanden som bærer slangesværdet, men på den anden side ville det betyde en slutning på det ellers så fantastiske forhold mellem Serpina og Noatan, og det ville jeg næsten ikke kunne klare.

Historien er, som det har været med de to foregående, ofte lidt let at gennemskue, men denne formåede alligevel at overraske mig ind imellem, og det var super lækkert. Der skete ting, hvor jeg mere eller mindre sad og klamrede mig til siderne af skræk, og i slutningen græd jeg som pisket – af lettelse, af sorg, af lykke… Simpelthen én stor blanding af følelser, og selvom den ikke er 100% sukkersød og fantastisk, føles den på en eller anden måde rigtig alligevel.

Jeg har i mange mange år været helt vild med Morganas Kilder serien, som var første serie af Helle Ryding, men denne serie er endnu bedre. Man kan virkelig fornemme hvordan Helle Ryding har udviklet sig som forfatter igennem disse to trilogier, og jeg ved godt, at jeg har sagt det mange gange før, men jeg kan altså kun på det varmeste anbefale hendes serier. Specielt denne serie syntes jeg henvender sig lige så meget til store børn og voksne, som til højtlæsning, og jeg kan simpelthen ikke vente med at se, hvad Helle Ryding har planer om næst!

Helle Ryding sagde her den anden dag, at hun står tilbage med en lidt tom følelse, og jeg tror jeg har det lidt på samme måde. Det er svært at give slip på Serpina og Noatan, på klinten og enhjørningernes dal, og jeg må indrømme at jeg inderst inde håber på, at dette fantastiske univers har endnu flere historier at byde på, for jeg føler kun, at vi lige har kradset overfladen, og at dette univers har meget mere at byde på. Man har vel lov at håbe!