A Furious Muse af A.J. Nuest

A Furious muse af A J Nuest

3 blomster sort

Titel: A Furious Muse
Forfatter: A.J. Nuest
Serie: The Golden Key Legacy #1
Genre: Fantasy, Romance
Udgivelse: 2014
Læst i år: 2015
Læst på: engelsk
Sider: 106
Forlag: HarperImpulse
ISBN13: 9780008123116
Kilde: Købt

***

Prinsesse Faedrah, eneste arving til tronen, er trænet til at kæmpe og er mere end klar til at bevise sit værd, men alligevel lever hun et meget roligt og beskyttet liv bag slottets tykke mure, hvilket bestemt ikke huer hende. Hun finder det ekstremt frustrerende, og ønsker intet andet end at bevise, at hun er lige så stærk og modig som hendes mor – den hvide dronning… Hendes stille og beskyttede liv, bliver dog afbrudt af voldsomme drømme, hvor hun desperat kæmper for at redde sit eget liv. Umiddelbart skyder Faedrah det hen som helt almindelige og ufarlige mareridt, men da hun hører om en gammel ondskab, som stille og roligt er ved at overtage kongeriget, går det op for hende, at hendes drømme måske ikke er helt så almindelige og ufarlige alligevel.

“Gaelleod’s violation of the princess’ thoughts is troubling, to be sure. Perchance her connection to the armoire plays a role. The clues hidden within the framework of her dreams. Did you not recognize them. Majesty?”
”Aye.” Her father nodded. ”The light with no flame, the metallic taint in the air…” He locked his dark-brown gaze om to hers. “Each night, Faedrah is transported to the future.”
Her jaw dropped. Shock blanked her mind as the meaning behind her father’s words scuttled home. To the future? How was such a thing even a possibility?”
Citat fra A Furious Muse af A.J. Nuest

Faedrah ved, at det er hendes opgave at redde kongeriget, og imod hendes forældres ordrer, begiver hun dig igennem et æld gammelt skab, som bringer hende til fremtiden. Hendes fjende har før forsøgt at overtage kongeriget, men dengang stoppede hendes forældre ham, og nu er det hendes tur til, at sætte en stopper for hans ondskab én gang for alle. Hvad hun dog ikke regner med er, at hun åbenbart allerede har en forbindelse til denne mærkelige fremtid, i form af den yderst tiltrækkende Rhus McEleod. Rhys har siden han var gammel nok til at male, malet billeder af hende, og selvom han virker chokkeret over at finde ud af, at hun ikke bare er en del af hans fantasi, kan hun ikke helt slippe tanken om, hvad han har med det hele at gøre… Er han hendes fjende i forklædning? Eller ønsker han virkelig at hjælpe hende som han siger? Og hvad er det for en forbindelse de to deler som gør, at han så mange år inde i fremtiden, kan male hende, når nu de aldrig har mødt hinanden før?

***

Jeg får virkelig givet mig i kast med mange nye forfattere her i år 2015, og A. J. Nuest er nyeste skud på stammen, for indtil jeg så denne serie på NetGalley, havde jeg aldrig hørt om hende og hendes bøger. Jeg var dog ekstremt nysgerrig efter at se, hvad det hele gik ud på, for kigger man på Goodreads og Amazon, er der næsten ikke andet end topkarakterer over hele linjen – jeg burde dog nok have kigget nærmere på hvad folk skrev i deres anmeldelser (jeg kiggede bare hurtigt på karakteren), for der er åbenbart en serie som går forud for denne, og selvom man sagtens kan læse dem hver for sig, er der mange som siger, at det er bedre at starte med den anden serie, og så derefter læse denne. I don’t know, jeg startede med denne og følte ikke rigtigt at jeg manglede noget, men det er jo nok en smagssag.

Mit første indtryk af denne serie var ekstremt positivt. Faedrah som vores hovedperson hedder, er ekstremt kick-ass og en rigtig fighter, og det middelalderlige univers som det hele foregår i, var også ganske interessant. Sproget havde jeg en smule svært ved at følge til tider, for det er ofte lidt gammeldags i det, og jeg måtte nogle gange vride hjernen en smule, for at forstå hvad der egentligt blev sagt, men jeg forstår selvfølgelig godt, at det er sådan det er nødsaget til at være, for at give historien et mere troværdigt præg.

Bogen har selvfølgelig den klassiske bad-guy som skal findes og overvindes, og det er så her, at det hele begynder at skride lidt for mig, for da Faedrah går igennem et magisk spejl, transporteres hun til fremtiden, og selvom jeg forstår mig langt bedre på fremtiden end det opdigtede middelalder-univers hun kom fra, mistede det hele altså noget af sin magi. Desuden er jeg meget i tvivl om, om det er fremtiden i samme univers, eller om det er fremtiden i et andet univers, for min tanke er, at man i så tilfælde ville kunne læse om hende og hendes forældre i historiebøgerne, og at den magi der var i fortiden også ville kunne findes i fremtiden, men der er ikke tegn på nogle af disse ting. Det kan godt være det bare er mig der er forvirret her, og at det hele er langt lettere for andre at forstå, men jeg sad altså tilbage og var en smule blank.

Rhys som vi også hører fra, er fra fremtiden, og har siden han var barn drømt om Faedrah. Indtil han møder hende ansigt til ansigt, har han troet at hun blot var en del af hans fantasi, så man kan forestille sig hans reaktion da han pludselig møder sin drømmepige (i bogstaveligste forstand) i et galleri hvor han fremviser malerier af hende. Rhys er på mange måder en rigtig sød person, selvom han til start virker utroligt vred og indelukket. Han er beskyttende, charmerende og omsorgsfuld, men han har desværre også en del mindre tiltrækkende egenskaber, som gjorde at jeg ikke sukker lige så meget over ham, som så mange andre åbenbart gør. Blandt andet kunne jeg slet ikke have hans besidderiske side, for selvom han på ingen måde er ond og voldsom overfor Faedrah, vil han stadig gerne ”eje” hende, og sikre, at han er den eneste mand som nogensinde vil være sammen med hende. At hun er jomfru er åbenbart en stor ting for ham, og hallo folkens, så er det altså ikke mere interessant med en jomfru – det syntes jeg i hvert fald ikke. Hans beskyttende side er desuden en tand for dominerende for min smag, for han står altså med en utroligt selvstændig og kick-ass pige ved sin side, og vil helst bare pakke hende ind i vat og gemme hende væk… Nix, det duede slet ikke for mig.

Mange skriver at slutningen er en seriøs cliffhanger, og selvom den selvfølgelig er ganske spændende, kan jeg ikke rigtigt se hele cliffhanger delen. Det skyldes nok, at jeg så den komme på lang afstand, så der var bestemt intet overraskelsesmoment i det for mig, men den er da ok og jeg er på ingen måde afskrækket fra, at læse næste bog i serien, som heldigvis allerede ligger klar.

The Kiss of Deception af Mary E. Pearson

the-kiss-of-deception-af-mary-e-pearson5 blomster sort

Titel: The Kiss of Deception
Forfatter: Mary E. Pearson
Serie: The Remnant Chronicles #1
Genre: Fantasy, Romance
Udgivelse: 2014
Læst i år: 2014
Læst på: engelsk
Sider: 496
Forlag: Henry Holt & Co.
ISBN13: 9781627792189
Kilde: Købt (e-bog)


Lia er kongens datter, og I et samfund hvor tradition er vigtigt, må hun følge den sti der er lagt ud for hende, om hun vil det eller ej. Som Første-Datter af kongen, forventes det, at hun har evnen til at se ind i fremtiden, men Lia har ikke skyggen af evner, og hun ved at de forsøger at dække over skammen dette medfører, da de arrangerer et ægteskab med en prins fra et af nabolandene.

Lia kan ikke leve med, at skulle giftes væk til en totalt fremmed. Hun ønsker sig mere af livet, og drømmer om kærlighed, og om at få lov at vælge selv, så da hendes bryllupsdag oprinder, stikker hun af til en fjern landsby, og forsøger at leve som alle andre – et hårdt liv med arbejde og uden den luksus hun er, vandt til, men et liv hvor hun selv kan få lov at vælge hvad hun ønsker, og hvem hun ønsker at dele det med. Et perfekt liv i hendes øjne.

The silence continued and when Lia finally spoke again, her voice was weak. “All my life I dreamed about someone loving me for me. For who I was. Not the king’s daughter. Not first daughter. Just me. And certainly not because a piece of paper commanded it.” She nudged the laundry basket with her boot. “Is it asking too much to want to be loved? To look into someone’s eyes and see-“ her voice cracked, and there was more silence. “And see tenderness. To know that he truly wants to be with you and share his life with you.” Citat fra The Kiss of Deception af Mary E. Pearson

Lia bliver hurtigt glad for sit nye liv, og det begynder for alvor at blive spændende, da hun møder to unge fyre, som hver viser interesse for hende. Endelig begynder det hele at se lyst ud, men hvad Lia ikke ved er, at de to unge fyre ligesom hun selv, ikke er hvem de giver sig ud for at være. Den ene er den prins hun skulle være gift med, og den anden en snigmorder som er sendt for at dræbe hende.

***

Jeg havde virkelig brug for, at læse en bog med en god portion kærlighed, og helst også et godt trekantsdrama, og efter at have læst resumeet, faldt mit valg på denne bog – og mine forventninger blev mødt til fulde… Og så lige lidt til…

Jeg har absolut intet dårligt at sige om persongalleriet, for det er alt sammen så gennemført, og personerne så virkelige, at de næsten springer ud af siderne, når man sidder og læser. Der er så mange nuancer til personerne, at det er en fornøjelse at møde dem, hvad enten de er blandt de ”gode” eller de ”onde”, og selv dette er forkert beskrevet, for med den mængde nuancer, er ingen vel gennemgående gode eller onde, vel? Hvad trekantsdramaet angår, var jeg til start voldsomt i tvivl om, hvilken af de to unge fyre, jeg håbede hun ville vælge, for åhh hvor er de altså skønne på hver deres måde. Efterhånden som historien skred frem, begyndte jeg dog så småt at få en favorit, og så må tiden (og næste bog) jo vise, hvilken af disse to bejlere hun ender med at vælge – eller om der kommer en helt tredje ind fra sidelinjen og fejer de to andre væk (det er jo set før)… Jeg frygter lidt, at hun måske ikke vælger min favorit, for det er desværre set mange gange før, at der pludselig kommer en anden drejning, eller at forfatteren vælger anderledes end jeg selv ville have gjort, men som sagt, må tiden vise hvilken vej vi går på kærlighedsfronten.

Kapitlerne er delt op mellem vores hovedperson og de to unge bejlere, og selvom jeg normalt hader det som pesten, når en historie er delt op mellem flere personer, er det altså på ingen måde irriterende i denne bog. Det skyldes nok måden det er gjort på. Vi hører kun ganske kort fra de to fyre hist og her, og kun lige nok til, at få et indtryk af deres tanker og drømme – resten hører vi fra vores hovedperson Lia. Jeg begyndte faktisk at sidde og glæde mig lidt til de små indblik vi fik i de to andre, for det gav bogen en helt perfekt dybde, uden at gå på kompromis med vores forhold til vores hovedperson. Fantastisk!

Det eneste negative jeg har at sige om bogen er, at hvert kapitel lægger ud med en ganske lille bid, af en gammel historie, og først hen mod slutningen af bogen, fandt jeg ud af, hvad pokker det skulle til for. Det er såmænd hyggeligt nok, men når man ikke rigtigt har brug for det, og det tager så lang tid, før man finder ud af hvad det egentligt gør godt for, syntes jeg godt det kunne have været undværet. Det er en mærkelig måde det er skrevet på, og det har ikke den store relevans, så det er bare mærkeligt fyldstof i mine øjne, men det er ikke mere end 5-10 linjer i starten af hvert kapitel, så det er let at springe over.

Slutningen af bogen er virkelig i top, og hold da op hvor jeg tudede! En bog der kan gøre mig ulykkelig på den måde, fortjener helt klart topkarakter, for det er de færreste bøger jeg virkelig formår at leve mig så meget ind i, at jeg decideret efterlades som en tom skal. Jeg kan slet ikke se hvordan jeg skal kunne vente på fortsættelsen, og hold da op hvor ville jeg ønske at den ville udkomme før tid, men ak og ve, jeg må væbne mig med tålmodighed. Jeg vil dog slutte denne anmeldelse af med at sige, at denne nok er en af de bedste bøger jeg længe har læst, men den gav mig lidt samme slut-følelse (det er dog hver sin genre) som The Jewel af Amy Ewing, som allerede nu er blandt mine absolutte yndlings, så det siger ikke så lidt!

Altered af Jennifer Rush

Altered af Jennifer Rush5 blomster sort

Titel: Altered
Forfatter: Jennifer Rush
Serie: Altered #1
Genre: Dystopi, Romance
Udgivelse: 2013
Læst på: engelsk
Sider: 323
Forlag: Little Brown
ISBN13: 9780316197083

***

Alt i Annas liv er en hemmelighed. Hun og hendes far arbejder for The Branch, i en af deres nyeste projekter, som i alt sin enkelthed går ud på, at holde øje med, og teste, fire unge genetisk modificerede drenge, som intet kan huske fra deres tidligere liv. Hvad eksperimentet i sin helhed går ud på, ved Anna ikke, men hun kan ikke forestille sig noget bedre liv end det hun har – hun, hendes far, de fire drenge, og specielt Sam, sammen for evigt. Da organisationen beslutter, at drengene skal flyttes, er Anna sønderknust. Hun kan ikke miste drengene. Hun kan ikke miste Sam.

”I didn’t belong in the boys’ world. Not that I belonged in the real world, either. I was too afraid that if I let someone in, they’d figure out my secrets about the lab and the boys. I didn’t want to be the reason the Branch moved the program. Mostly, I didn’t want to risk losing Sam. Because even though our relationship was based solely on testing and the lab and my sketches and midnight chess games, I couldn’t picture my life without him.”
Citat fra Altered side 6

Da Sam og drengene pludselig formår at slippe væk, kræver hendes far, at de tager hende med sig, og skjuler hende fra organisationen. Hvorfor ved Anna ikke, men efterhånden som de begynder at grave i drengenes fortid, begynder hemmeligheder om hendes egen fortid at dukke op. Hun og drengene har mere til fælles end nogen af dem kunne have forestillet sig, og hvis de skal gøre sig nogle forhåbninger om at overleve, må de grave dybere og finde frem til sandheden om hvem og hvad de er – uanset hvor ubehagelig sandheden end måtte være.

”Dad pushed me. ”You need to go with them.”
“What?” The word came out as a squeak.
Dad called to Sam over my shoulder. ”Take her with you. Please, I won’t ask for anything else.”
“I’m not leaving you,” I said.
”Anna. Listen to me.” Dad pulled himself up straighter. ”Stay with Sam. Don’t come back here. Ever. Do you understand me?”
Citat fra Altered side 56

***

I år havde jeg en smule svært ved at vælge Debut Author Challenge bøger, for jeg syntes desværre ikke, at jeg blev blæst væk af begejstring. Jeg valgte derfor det næstbedste, og hold da op hvor er jeg glad for, at denne blev en af de udvalgte. Teksten bagpå bogen lød ok, men så heller ikke bedre, og coveret var da meget pænt, men ikke guddommeligt… men handlingen derimod… Fantastisk…

Da jeg lagde denne bog fra mig, sad jeg tilbage med en tom følelse indeni – en følelse som jeg både hader og elsker. Jeg hader den, fordi jeg bare må have mere af universet og personerne, og der er ikke mere at få, og så sidder man tilbage og er mega frustreret og irriteret (og nogle gange klar til at tude), og jeg elsker det, fordi det betyder, at man netop har vendt sidste side, i en helt igennem fantastisk bog. Dette er ikke min absolutte yndlingsbog nogensinde, men den er bestemt værd at læse, og det er endnu et eksempel på endnu en fantastisk dystopisk bog, i den evigt voksende bunke af fantastiske dystopiske bøger.

Anna er en sød hovedperson at følge. Hun er den der intetanende, lidt forsigtige pige, som vil de fire drenge det bedste, og som virkelig tror på det hun og hendes far gør – at de igennem disse drenge, er med til, at gøre verden bedre. Hun lever et ret isoleret liv, med kun sin far og de fire drenge som selskab – ingen skole og ingen venner, og mange vil nok brokke sig over hendes til tider lettere naive opførsel, men personligt syntes jeg det er fantastisk.
Også de fire drenge er skønne, og meget forskellige. Du har den sjove, som altid er klar på en joke, og som er alles ven… den dumme, som man (som læser) elsker at hade… den kloge, som er omsorgsfuld, men som aldrig siger eller gør noget forkert, og som altid er meget betænksom… Og den lækre, bestemte, perfekte ledertype, som beskytter dem alle. De fire drenge er en perfekt kombi af lidt-af-det-hele, og jeg savnede intet på det punkt.

Denne bog har ikke det typiske trekantsdrama, som man ellers forventer i disse bøger, for vores hovedperson er ikke et split sekund i tvivl om, hvilken en af disse fyre hun vil have. Jeg skal ærligt sige, at jeg syntes det var lidt mærkeligt (og en smule klamt), da man finder ud af hvem han egentligt er (og hvor de oprindeligt kender hinanden fra), men jeg gjorde alt hvad jeg kunne, for at glemme det faktum, og så gik alt egentligt ganske som det skulle. Jeg elsker simpelthen at følge de fire drenge i deres søgen efter hvem de er, og hvilket liv de havde inden deres såkaldte hukommelsestab (som vist ikke er helt så tilfældigt som man først går og regner med), og også vores unge hovedpersons liv bliver vendt på hovedet, da hun pludselig finder ud af, at hun selv er en langt større del af dette eksperiment, end hun før havde troet.

Der er overraskelser og spændende drejninger hele vejen igennem denne bog, personerne er skønne, universet interessant, og jeg er bare så klar på den næste i denne serie, så bring it on!

Legacy of the Clockwork Key af Kristin Bailey

Legacy of the Clockwork Key af Kristin Bailey2 blomster sort

Titel: Legacy of the Clockwork Key
Forfatter: Kristin Bailey
Serie: The Secret Order #1
Genre: Steampunk, Fantasy, Romance
Udgivelse: 2013
Læst i år: 2013
Læst på: engelsk
Sider: 403
Forlag: Simon Pulse
ISBN13: 9781442440265
Kilde: Købt


Da en ildebrand ødelægger Megs hjem og dræber hendes forældre, ligger både hendes fremtid og formue i ruiner. Det eneste Meg har tilbage, er et ur, som viser sig at være langt mere unikt, end hun nogensinde kunne have forestillet sig. Uret er nemlig en nøgle, til en fantastisk og dødsensfarlig opfindelse, og det er nu Megs opgave at beskytte nøglen, og sikre, at den ikke falder i de forkerte hænder.

His expression turned quizzical as he squinted in the dim light. “I don’t think this is a watch.”
“What else could it be?” I reached forward to grab it then pulled my hand back. My fingertips came to rest on his, but he didn’t look up. Instead we both stared at the strange mechanism unfolding in his hands.
Like an odd shining blossom, three silver structures rose upon a short brass stem as Will opened the cover. Each petal’s edge had a different pattern of irregularity shaped teeth. The shape resembled the flower embossed on the back, but with sharper edges and minuscule gears.
“What is it?” I had never seen anything like it before in my father’s shop.”
Citat fra Legacy of the clockwork key side 41-42

Inden Meg får set sig om, er hun ude på et halsbrækkende eventyr, med stalddrengen Will, på jagt efter en hemmelig opfindelse, der for alt i verden må og skal destrueres. Hvad det er, ved hun ikke, men hendes bedstefar var med til at skjule opfindelsen, og hendes forældre blev muligvis dræbt fordi de viste noget om den, og nu vil hun afslutte hvad de begyndte, og en gang for alle, destruere den opfindelse, hvis blotte eksistens har ødelagt hele hendes liv.

***

The Legacy of the Clockwork Key, var den første debut author bog jeg gav mig i kast med i år, og selvom jeg blev ved med at sige til mig selv, at jeg ikke måtte sammenligne den med Cassandra Clares bog ”Clockwork Angel”, kunne jeg altså ikke helt slippe det, for der var et-eller-andet ved denne bog, som mindede mig om ”Clockwork Angel” – nok en blanding af genren, titlen og farverne på forsiden.

Bogen havde en masse potentiale, det er der ingen tvivl om, men der var desværre meget langt fra det jeg havde forventet, til det som jeg faktisk fik. Historien lød super spændende, og den havde da også sine spændende øjeblikke, men den formåede aldrig at blive fantastisk og fange mig, så jeg endte med at lægge bogen fra mig indtil flere gange, inden jeg endelig fik den færdiggjort. Hele ideen med en hemmelig gruppe af højtstående mennesker, som bruger deres fritid på at konkurrere om, hvem der kan opfinde det mest ekstraordinære, lød ellers super spændende, og selvfølgelig skal sådan noget gå galt. Desværre havde hverken historien eller dens personer særligt meget dybde, og det hele var en smule for gennemskueligt – mit første gæt på hvad ”den-store-farlige-og-meget-hemmelige-opfindelse” var, viste sig at være rigtig, og der manglede virkelig noget til, at holde mig fanget. Desuden var historien lettere naiv (kan man overhovedet sige, at en historie er naiv?), for det hele var for let og der var aldrig nogen virkelig spænding eller fare på færde – der var nogle super spændende opfindelser og problemstillinger som vores hovedperson og hendes venner skulle tage stilling til, men det hele var bare for let, og det gjorde det bare endnu mere kedeligt.

Alt i alt er dette en bog som lyder super spændende, som ser super flot ud, og som hist og her har fået nogle rosende anmeldelser, men som slet slet ikke lever op til mine forventninger. Den var dog alligevel lidt sød, så måske jeg på et tidspunkt giver mig i kast med fortsættelsen, men det bliver desværre ikke en af dem, som kommer øverst på ønskelisten.

Rygter af Anna Godbersen

Rygter af Anna Godbersen3 blomster sort

Titel: Rygter
Forfatter: Anna Godbersen
Serie: The Luxe #2
Genre: Historisk, Romance, Ungdomsbog
Udgivelse: 2011
Læst på: dansk
Sider: 440
Forlag: Carlsen
ISBN13: 9788711412664

***

Manhattans overklasse har taget afsked med den smukke og meget vellidte Elisabeth, og nu sørger de alle sammen. Henry som var hendes forlovede tror ikke at det var en ulykke, og er overbevist om, at det er hans handlinger som førte hende til at begå selvmord. Han har svært ved at komme sig over dette, og med denne tro, kan han ikke få sig selv til at gøre kur til hans sande kærlighed – Elisabeths lillesøster Diana. Diana har dog ikke de samme tanker, og Henrys konstante afvisninger tynger meget på hende.

”Diana gik så stolt, hun kunne, hen mod Newburgs loge, men hun viste, at hun havde mistet enhver evne til at smile. Kjolen svajede bag hende; indtil i aften havde den fået hende til at føle sig smuk, men nu føltes den bare som en kolossal byrde. Uger med spændt forventning var blevet til ingenting i løbet af et øjeblik, og da hun satte sig igen, følte hun sig bare afvist.
Senere på aftenen, i hendes eget værelse, hvor det laksefarvede damasktapet havde mørke pletter på de steder, hvor malerier var fjernet, blev hun klar over, i hvor høj grad dette knuste hendes håb og alle hendes forestillinger om fremtiden.”
Citat fra Rygter side 97

Penelope ser Elisabeths forsvinden som en mulighed for endelig at få den unge Henry helt for sig selv, men hun finder hurtigt ud af, at der er noget galt. Hans interesse for hende er forsvundet, og den fremtid hun havde forestillet sig, hvor hun opnår den ultimative status ved at gifte sig med Henry, er så småt ved at glide ud af fingrene på hende. Hun er fast besluttet på at finde ud af hvad der sker, og sætte en stopper for det, for Henry SKAL være hendes – om han vil det eller ej.

***

Første del af bogen var desværre vildt kedelig, og den meget ensporede tankevirksomhed irriterede mig helt vildt. Elisabeth ser vi ikke voldsomt meget til, og i stedet hører vi fra hendes lillesøster Diana, hendes gamle veninde Penelope og Elisabeths gamle tjenestepige som giver sig ud for at være en rig arving. Ikke tre mennesker jeg er særligt begejstret for, og specielt ikke når man kun hører om de nyeste kjoler, fester og nåå ja, Henry Schoonmaker, Henry Schoonmaker og så lidt mere Henry Schoonmaker (og en lille smule Will). I sidste bog kunne jeg ret godt lide kjolerne og ballerne, men der var handlingen og personerne (altså Elisabeth) også langt mere uskyldig og spændende. Man så det hele fra en noget mere positiv vinkel, hvor der i denne kun er vægt på hvem der kan spænde ben for den anden.

Jeg tøede en smule op omkring Diana i løbet af bogen, for selvom hun et langt stykke hen af vejen bare virker som en forkælet, uerfaren og dum ung pige, begynder hun at udvikle sig en smule i løbet af historien. Familiens situation er bestemt ikke god, og hun går fra at have alting og kun at tænke på sine egne behov, til så småt at se, at det ikke er sjovt når man står og mangler noget. Men det er desværre en meget lille udvikling, som jeg dog håber fortsætter i næste bog.
Penelope derimod var voldsomt irriterende. Den pige er noget af det mest egoistiske og udspekulerede man kan forestille sig, og jeg sad og krummede tæer og irriterede mig, hver gang jeg nåede til et kapitel med hende. Hun er den rene isdronning og hun skyer ingen midler for at nå sine mål.

Og nu til det lidt mere positive. Elisabeth trækker stadig bogen en del op, for selvom vi i starten ikke hører særligt meget fra hende, er der stadig nogle skønne kapitler med hende og Will, og hen mod slutningen begynder hun at fylde en del mere. Henry Schoonmaker er desuden en ret sjov person at følge, og jeg kan som sådan ret godt lide ham – hvilket nok også hjalp lidt på min holdning til Diana. De to virker som et meget sødt par. Han er i starten lige så egoistisk som Diana, men hans udvikling igennem bogen er langt mere markant, og det var noget der klædte ham.
Kærligheden mellem Elisabeth og Will er super smuk, og jeg elskede at høre om hvordan det gik dem – desværre tog slutningen en meget uventet drejning, som jeg desværre blev meget skuffet over, og jeg er spændt på at se, hvordan næste bog fortsætter efter dette. Jeg vil ikke afsløre for meget, men bare sige, at det bestemt ikke er noget godt det der sker.

Alt i alt er denne historie ganske middelmådig. En masse negative ting trækker den voldsomt ned, men den har sine lyse øjeblikke.