Talker 25 af Joshua McCune

Talker 25 af Joshua McCune copy3 blomster sort

Titel: Talker 25
Forfatter: Joshua McCune
Serie: Talker 25 #1
Genre: Fantasy, Dystopi
Udgivelse: 2014
Læst i år: 2014
Læst på: engelsk
Sider: 432
Forlag: Greenwillow Books
ISBN13: 9780062121929
Kilde: Købt

***

Melissa ved godt at det er en dårlig ide, at tage et billede ved siden af den sovende drage kendt som Old Man Blue, men da hendes kammerater beslutter sig for, at snige sig ind i et af dragereservaterne en nat, lader hun sig overtale. Mange har gjort det før hende, og Old Man Blue er aldrig set vågen, så hvad skade kan det dog gøre? Men snart er skaden sket, og hele hendes verden vendes på hovedet, for i en verden splittet mellem dem som hader dragerne, og dem som elsker dem, er der dømt til at opstå konflikter.

I don’t know what’s happening, but I allow them to herd me away from Old Man Blue. I look over my shoulder several times, but there’s nobody there. Except for a few brief exchanges between Trish and Konrad, everything’s quiet.
I’ve convinced myself I´m losing my mind when something tells me to check one last time. Squatting, I pretend to tie my shoes until Trish and Konrad pass. Preston stopd beside me, but his attention is focused on the sparkling blue bodies winking back at us from Dragon Hole.
When I turn around, I expect someone to be standing next to Old Man Blue, but there isn’t. I smile uneasily, glad to have come, but much happier to be going. “Bye, old man.”
The dragon opens its eyes – giant brown orbs that bore into me. ”Good-bye, Melissa.”
Citat fra Talker 25 af Joshua McCune

Melissa går fra at være en helt almindelig teenager, til at være en del af modstandsbevægelsen – dog meget mod sin vilje, for siden en drage var skyld i hendes mors død for nogle år siden, har hun ikke haft noget ønske om, at kæmpe på dragernes side. Da en babydrage begynder at vise interesse for hende, forsøger hun at holde den på afstand, men stille og roligt begynder hendes forsvar at forsvinde, og hun åbner øjnene for en verden, som hun slet ikke havde ventet – en verden, hvor hendes mors død, måske ikke skete helt som hun havde fået det af vide, og hvor konflikten mellem drager og mennesker, måske ikke foregår helt som det bliver fremlagt af regeringen. Hvem var hendes mor egentligt, og hvad var hendes forhold til dragerne og modstandsbevægelsen? Hvorfor, og måske mere vigtigt, hvordan døde hun? Og hvad har det alt sammen med Melissa at gøre?

***

Jeg vil så gerne elske denne bog – en bog om drager, og hvor der rent faktisk også er masser og atter af masser af drager med. Ofte oplever man desværre, at der reklameres for drager i en bog, og så hører man egentligt kun om dem i 10% af bogen, og det er sådan noget jeg hader, men her er der altså drager for alle pengene. Jeg sad desuden flere gange og klamrede mig til siderne af bar begejstring, klar på at skamrose denne bog til skyerne, men efter at have skrevet noter til den efterfølgende, kan jeg se, at jeg skriver flere og flere negative ting ned, hvilket jo gør, at karakteren falder drastisk. Det skal lige siges, at det på ingen måde er en dårlig bog, men den har bare en hel del fejl og mangler, som jeg personligt godt kunne have været foruden, men derfor glæder jeg mig stadig som et lille barn til, at læse videre i serien, og finde ud af hvad der sker med dem alle sammen.

Vores hovedperson har jeg et lidt ambivalent forhold til, for på visse punkter er hun sku egentligt ret kick-ass og sjov at følge, og på andre punkter virker hun mest som en forkælet møgunge. Hendes mor døde i et drageangreb nogle år forinden denne historie finder sted, og det er jo helt naturligt at hun således ikke er særligt begejstret for dragerne, men i starten af bogen havde jeg afsindigt svært ved at finde ud af, om hun hader eller elsker drager. Det ene øjeblik sidder hun hen over snuden på en sovende drage, og det næste øjeblik er hun ved at skide i bukserne af skræk, over at nærme sig en der er vågen, på trods af, at denne er en del af modstandsbevægelsen og således arbejder sammen med mennesker. I starten af bogen var hun desuden vildt belastende, og reagerede vildt urealistisk og aggressivt mod både hendes far og hendes bror, og selvom det bliver bedre i løbet af historien, kan jeg ikke helt slippe følelsen af, at der gemmer sig en forkælet møgunge et sted derinde, som bare venter på at trampe i gulvet og skrige som en hysterisk. Hun har dog bestemt også sine gode sider, for hun overgiver sig altså ikke uden kamp, hun gør det bedste hun kan for sig selv og andre, og hun kæmper imod alt hvad hun syntes er uretfærdigt.

Dragerne kan jeg vildt godt lide. Der er tre farver af drager, og de tre forskellige typer, er utroligt forskellige – måske endda lidt for forskellige efter min smag, men det er noget der må opleves, for det ville kræve flere sider at forklare i dybden. Pludselig dukker der en helt fjerde type drage op, og denne er jeg faktisk ret vild med. Der bliver ikke fortalt noget særligt om deres personlighed i forhold til de andre drager, men denne lille sølvfarvede babydrage fik altså mit hjerte til at smelte – hold da op hvor er den altså bare skøn. Jeg er 100% parat på, at få sådan en selv, og det forhold der udvikler sig mellem denne lille drage og vores hovedperson, er noget af det jeg bedst kan lide ved bogen. Der er intet som en babydrage, som kan smelte selv den største dragemodstanders hjerte.

Universet bør have et helt kapitel for sig selv, for på sin vis er det bare fantastisk, og på sin vis så forskruet, at jeg slet ikke ved hvad jeg skal mene. Den fantastiske del er det militære aspekt, for militæret dominerer og ønsker dragerne udryddede, mens en modstandsbevægelse kæmper for, at holde dem i live – så langt så godt. Desuden er der reservaterne, som jeg syntes virkede rigtigt godt, og den fredelige måde at omgås dragerne på, som der findes både i reservaterne og modstandsbevægelsen, er også helt i top. Men da der pludselig bliver blandet et voldsomt forskruet tv-show ind i det hele (hvor vores hovedperson bliver tvunget til at deltage), blev det simpelthen for forvirrende… Og en hemmelig base hvor man torturerer drager og misbruger børns evner til at kommunikere med dem, er også en tand for voldsomt for mig. Seriøst, de har noget der minder om et call-center, hvor vores hovedperson og andre der kan kommunikere med dragerne, forsøger at komme i kontakt med dragerne og finde ud af hvor de opholder sig (så militæret kan slagte dem i deres huler). Det var en smule mærkeligt. Desuden er der et center, hvor de styrer dragerne til at angribe befolkningen, for at vise verden hvor onde dragerne egentligt er – hvilket samfund med respekt for sig selv, gør egentligt sådan noget? Og sidst men ikke mindst, er der en afdeling hvor dragerne bringes ind til tortur (aka. skærer vinger og ben af dem, eller udsætter dem for andre lige så grusomme ting), og hvor vagterne poserer foran mere eller mindre maltrakterede drager, inden de endelig beslutter sig for, at gøre det af med dem. Im sorry, men den del var simpelthen for mærkelig… og for langtrukken… for det fylder vel omkring halvdelen af bogen, og er egentligt bare mærkeligt.

Dette er ved at blive en meget lang anmeldelse, men pointen i det hele er, at denne bog har en masse potentiale. Meget af det som forfatteren har bygget op er virkelig spændende, men en del af det falder også fuldstændigt til jorden. Dog kan jeg ikke komme udenom, at jeg virkelig er begyndt at holde af nogle af personerne, og i særdeleshed den søde lille (aka. Kæmpe) babydrage, og jeg skal 100% have læst den næste bog i denne serie på et tidspunkt – så må vi bare håbe, at den er lidt mindre mærkelig, end denne til tider var.

The Scorch Trials af James Dashner

The Scorch Trials af James Dashner4 blomster sort

Titel: The Scorch Trials
Forfatter: James Dashner
Serie: The Maze Runner #2
Genre: Dystopi
Udgivelse: 2010
Læst i år: 2014
Læst på: engelsk
Sider: 370
Forlag: Delacorte Press
ISBN13: 9780375896118
Kilde: Købt (e-bog)


At løse labyrintens gåde og slippe ud skulle have været slutningen. Ikke flere mysterier. Ikke flere variabler. Ikke mere frygt for livet. Ikke flere unødige dødsfald. Det var meningen de skulle have deres liv tilbage, men ingen var helt klar over, præcist hvad dette indebar, og de havde bestemt ikke forventet hvad de fik.

I labyrinten var livet nemt. De havde mad, vand, ly og sikkerhed… Indtil slutningen blev aktiveret. I verden udenfor labyrinten, blev slutningen dog aktiveret for lang tid siden, og den verden de kommer ud til, er på sammenbruddets rand. Klimaet er ødelagt af solstorme, jorden er udtørret, menneskeheden er ved at gå under af en sygdom som gør alle sindssyge, og den smule civilisation der er tilbage, er ved at bukke under. Da solstormene ramte jorden, troede man at menneskeheden ville kunne komme sig, men da sygdommen kendt som The Flare ramte, begyndte det for alvor at se sort ud. Få er immune overfor sygdommen, og resten bliver langsomt sindssyge og begynder at myrde alle omkring sig, for til sidst at dø – enten fordi de selv bliver myrdet, eller fordi de simpelthen fortærer sig selv.

”All of it has been part of the Trials, you understand? Phase One, to be exact. And we are still dangerously short of what we need. So we,ve had to up the ante, and now it’s time for Phase Two. It’s time for things to get difficult.”
Citat fra The Scorch Trials

Gladerne er langt fra færdige med at flygte, og i stedet for frihed, må de nu igennem endnu en prøve. De placeres i en af de mest udbrændte områder på jorden, og har to uger til, at nå frem til et bestemt sted – og WICKED har sørget for, at give dem en særdeles god grund til, at nå frem i tide. Alle er blevet smittet med sygdommen, og når de ikke frem indenfor den bestemte tid, bliver de overladt til deres egen skæbne, men som altid, er der intet ved denne opgave som er nemt, og gruppen kan se frem til endnu flere variabler og endnu mere død. Og midt i det hele står Thomas, som så småt begynder at huske brudstykker af sit liv, og som må spørge sig selv, om løsningen og deres frihed er gemt et sted i hans hukommelse, eller om de vil være prisgivet WICKED resten af deres liv.

***

The Maze Runner var en fantastisk bog, og jeg havde (som jeg også skrev i forrige anmeldelse), svært ved at forestille mig, hvordan denne skulle kunne hamle op med etteren. Mit største problem var nok, at denne bog ikke foregår i labyrinten, og hele ”den-virkelige-verden” delen, havde jeg lidt svært ved at forholde mig til i denne bog, men jeg blev virkelig positivt overrasket. Jeg havde sat mine forventninger helt i bund, så den overgik langt mine ret lave forventninger, og så lige lidt til, og selvom den desværre ikke var helt så god som etteren, så var den nu alligevel ret tæt på.

Gruppen af unge mænd er virkelig blevet skåret i, og der lægges også ud med, at endnu flere bliver skåret fra, og det er en af de gode ting ved denne serie – forfatteren er bestemt ikke bange for, at skære kraftigt i sine personer. Dog kommer vi aldrig rigtigt ordentligt ind på livet af disse personer, så det er ikke ligefrem fordi det gør så meget for os som læsere (ingen tudeture eller lignende i vente på den bekostning), men det i sig selv er faktisk en ting som jeg vil fremhæve. Normalt når man har en større gruppe af personer i en bog, kan det hurtigt komme til at blive alt for meget for læseren, fordi man hele tiden skal præsenteres for nye mennesker, og holde styr på hvem der er hvem. Men det er ikke nødvendigt i denne bog, for selvom man godt ved, at der er en større gruppe af drenge, og selvom man stadig har en følelse af, at være en del af denne gruppe, så hører vi faktisk aldrig rigtigt særligt meget om de andre, og bliver således ikke bombarderet med en masse info. Vi hører i og sig kun om fire personer i gruppen, foruden selvfølgelig vores hovedperson Thomas, mens resten sådan set bare er ”gruppen”, og alligevel går vi ikke på kompromis med følelsen af fællesskab og sammenhold. Det er faktisk imponerende.

Der bliver introduceret flere nye personer i denne bog, så selvom en del af dem fra gruppen falder fra, kommer vi på intet tidspunkt til at mangle personer. Den unge kvinde Brenda syntes jeg i særdeleshed er et dejligt pust til historien, for personligt har jeg aldrig rigtigt brudt mig om Teresa, og der er nu en underliggende kamp om, hvem af de to der er kvinden i Thomas’ liv. Og a-pro-pro Teresa, så har hun en lidt mærkelig rolle at spille i denne bog, og jeg bryder mig som sagt ikke rigtigt om hende – vi må se i næste bog, hvordan hun udvikler sig, men egentligt syntes jeg hun er overflødig og irriterende, og jeg har lidt svært ved at se, hvad det er meningen hun bør gøre.

Denne bog foregår ikke i et begrænset og kontrolleret miljø, som det var tilfældet med labyrinten, og i stedet får vi endelig en ordentlig introduktion til den virkelige verden. Det er virkelig en barsk verden, som er hærget af sygdom og destruktion, og jeg kunne ikke lade være at tænke på, at labyrinten var langt at foretrække, selvom den selvfølgelig var grotesk på sin helt egen måde. Vi får desuden lidt mere af vide om organisationen WICKED og hvad deres planer er, men på ingen måde så meget, som jeg gerne ville – dog betyder det, at spændingen holdes ved lidt endnu, og bogen slutter af med, at love langt flere afsløringer i tredje og sidste bog. Med andre ord, endnu en god bog fra James Dashner, som ikke når helt samme højder som etteren, men som kommer ganske tæt på, og som bestemt er værd at læse.

The Maze Runner af James Dashner

The Maze Runner af James Dashner

4 blomster sort

Titel: The Maze Runner
Forfatter: James Dashner
Serie: The Maze Runner #1
Genre: Dystopi
Udgivelse: 2009 (læste vers. 2014)
Læst i år: 2014
Læst på: engelsk
Sider: 416
Forlag: Delacorte Press
ISBN13: 9780385385480
Kilde: Købt (e-bog)


Thomas har ingen ide om hvem han er, eller hvad han og en gruppe drenge laver i The Glade, men én ting er sikkert – de er omgivet af en kæmpe stor, evigt skiftende labyrint. Labyrinten er deres vej ud, det er de sikre på, men i flere år har gladerne forsøgt at finde udgangen, uden held, og for at det ikke skal være nok, lever der dødsensfarlige maskiner i labyrinten, hvis eneste opgave er, at finde og slå gladerne ihjel. Gladernes vigtigste regel er, at ingen må gå ind i labyrinten, på nær løberne, som dagligt løber rundt i labyrinten, i et forsøg på at finde udgangen. Thomas føler sig draget af Labyrinten af en årsag han ikke selv kender, selvom reglerne forbyder ham at gå derind, men ét ved han dog – han må og skal udforske labyrinten.

Thomas er den nyeste i gruppen, og han skal sættes ind i tingene, men inden det når at ske, ankommer endnu en ny person… en pige. Det er aldrig før sket, at en pige er ankommet til gruppen, og ingen kan komme i kontakt med hende, da hun ligger i en dyb koma. Thomas kan dog høre hendes stemme i sit hoved, og han er sikker på, at han er ved at blive sindssyg. Hun forsøger at fortælle ham ting om hvem han er og hvad han har gjort, men han nægter at lytte til hende og tro på de ting hun siger.

”He wanted to scream, run until he could run no more. He made it through the East Door and sprinted through it, out of the Glade. Kept going, through corridor after corridor, deep into the heart of the Maze, rules or no rules. But he still couldn’t escape the voice.”
Citat fra The Maze Runner

I sin hånd holder hun dog et enkelt stykke papir, som gør det klart, at hun er den sidste der nogensinde vil ankomme til lysningen. Hvad dette betyder ved ingen, men der hersker ingen tvivl om, at noget er ved at ændre sig, og snart viser det sig, at deres tid er ved at løbe ud … Hvem der så end kontrollerer labyrinten, har besluttet sig for, at sætte gang i spillet, og tiden er kommet til at tage en beslutning, for hvis de ikke snart handler og finder udgangen, vil de alle dø.

***

Første gang jeg blev opmærksom på denne serie, var da den udkom i biografen, for jeg skal ærligt sige, at jeg før da, aldrig havde hørt om hverken forfatteren eller serien. Selve historien lød som sådan ganske spændende, og da tiden så kom til, at jeg skulle se filmen i biografen, måtte jeg da lige læse bogen først – det er trods alt den ”rigtige” rækkefølge, hvis I spørger mig.

Starten af bogen var vildt spændende, men samtidig også vildt irriterende på visse punkter, og jeg havde en meget ambivalent følelse omkring det hele, for nogle gange elskede jeg historien, og andre gange var jeg bare vildt irriteret. Det gode ved historien er, at man straks bliver smidt ind hvor der sker noget, så man slipper for alt det der udenoms-intro-snak, hvor man præsenteres for personer, universet og alt det andet, og ofte bliver bombarderet med en masse unødig viden, som meget hurtigt kan gå hen og blive for meget. I stedet bliver vi kastet ud på det dybe vand helt fra starten af, og så håber forfatteren bare, at vi rent faktisk kan svømme – det er super lækkert. Jeg kan dog heller ikke rigtigt forestille mig, hvordan vi skulle kunne få den der klassiske lær-hovedpersonen-og-universet-at-kende-intro, når ideen bag historien jo blandt andet er, at personerne har fået slettet deres hukommelse, og står på lige så bar bund som os læsere.

Der hvor jeg begynder at blive irriteret og kritisere historien er så, at det er utroligt sparsomt hvad vi rent faktisk får af informationer fra de andre personer i historien, og det ødelægger den ellers ganske udemærkede start. Vores hovedperson Thomas, ved absolut intet om labyrinten og hvordan det hele hænger sammen, men i stedet for at sætte ham ind i situationen fra starten af, trækker de informationerne og besvarelserne alt for langt, til stor irritation for både vores hovedperson og mig som læser. Indrømmet, det er med til at vedligeholde en del af mystikken og spændingen, men der kunne sagtens være givet et guldkorn hist og her, uden at det ødelagde historien, og så havde jeg måske ikke siddet tilbage med en konstant voksende irritation. Desuden har gruppen han kommer ind i, udviklet slang for mere eller mindre alt, og selvom det selvfølgelig er med til at give det hele et mere unikt præg, glemte jeg ind imellem hvad en ting betød, og blev derfor lettere forvirret.

Da vi så endelig begyndte at få nogle informationer, og historien for alvor udfolder sig, er det dog med noget af et brag. Der sker virkelig en masse, og det er alt sammen vildt spændende. Historien kan som sådan sammenlignes med mange andre, som man allerede har læst, men den har alligevel formået at få sin helt egen unikke stemme – det er ikke rigtigt noget jeg kan beskrive med ord, så jeg tror egentligt bare, at man må opleve det for sig selv, og for mig personligt, var denne bog bestemt ikke skuffende.

Historien er fantastisk, den er dyster (og til tider en smule pessimistisk), og den er hamrende brutal. På trods af den irriterende start, kunne jeg ikke lægge den fra mig særligt længe af gangen. Jeg har dog lidt svært ved at forestille mig, hvordan toeren skal kunne hamle op med denne bog, for der sker nogle ting til sidst i bogen som gør, at vi må sige farvel til alt hvad vi kender, og jeg er lidt i tvivl om, om jeg syntes det er en god eller skidt udvikling – men nu må vi jo se hvad der sker, for forfatteren skriver fantastisk godt, og hvem ved, om ikke han kan formå at overraske positivt endnu engang.

The Jewel af Amy Ewing

The Jewel af Amy Ewing

5 blomster sort

Titel: The Jewel
Forfatter: Amy Ewing
Serie: The Lone City #1
Genre: Dystopisk
Udgivelse: 2014
Læst i år: 2014
Læst på: engelsk
Sider: 249
Forlag: HarperTeen
ISBN13: 9780062235800
Kilde: Købt (e-bog)


The Jewel er stedet hvor de rige bor, hvor alt er elegant og smukt, men for Violet betyder The Jewel slutningen på hendes liv som hun kender det. I flere år har Violet ventet på den dag, hvor hendes liv i The Jewel begynder, og i flere år har hun frygtet den, for hun og hendes veninder vil blive solgt til højest bydende, og tilbringe resten af deres liv, som slaver af den familie der køber dem. Slaver, som forventes at levere sunde og raske børn, til de royale kredse.

”I never thought she’d come,” Lily continues. “I mean, her precious little boy was only born a few months ago. Just imagine – she could choose one of us to carry her next baby!” I want to shred the lace tablecloth with my fingernails. She makes it sound like we should be honored, as if it were our choice. I don’t want to carry anyone’s baby, not the Electress’s or anyone else’s. I don’t want to be sold tomorrow.”
Citat fra The Jewel af Amy Ewing

Kendt under navnet #197, begynder Violet nu sit liv i The Jewel. Hun får fine kamre, smukke kjoler og så længe hun opfører sig som forventet, vil hun blive belønnet, men hun opdager dog hurtigt, at hendes skæbne er endnu mere dyster end hun nogensinde havde forestillet sig, og vold, manipulation og mord venter om hvert et hjørne. Dog venter også den forbudte kærlighed, og da hun opdager en lille chance for at genvinde sin frihed, må hun beslutte, netop hvor meget hun er parat til at ofre, for at få den.

***

Jeg elsker simpelthen, at læse bøger af debuterende forfattere, for på den måde, kommer jeg til at stifte bekendtskab med en masse nye forfatterskaber og det er altid en bonus. Det er heldigvis sjældent, at disse debuterende forfatteres bøger skuffer, og selvom det er super positivt, er der den hage ved det, at det kan være pokkers svært at vente på fortsættelsen, som jo desværre ofte er minimum et år ude i fremtiden. Denne bog er blot endnu et eksempel på, hvor hamrende svær denne ventetid kan være, for hold da op en historie.

Flere har sammenlignet denne bog med The Selection af Kiera Cass, og da det er en bog som jeg simpelthen forguder, betyder det således også, at denne bog virkelig havde noget at leve op til. Jeg ved ellers godt, at man ikke skal tænke sådan, for så risikerer man virkelig at blive skuffet, og netop derfor forsøgte jeg også at holde mine forventninger lidt nede – det havde jeg dog slet slet ikke behøvet. Om jeg ligefrem vil sammenligne den med The Selection, er måske så meget sagt, men jeg kan bestemt godt se visse ligheder. For det første er der coveret, som med sin smukke kjole og teksten, bestemt godt kunne minde meget om, og for det andet er der måden samfundet er bygget op i forskellige grupper/kaster (hvilket egentligt også kan minde lidt om the hunger games), samt at vi befinder os i de royale kredse. Vores hovedperson og hendes venner pyntes op som dukker til at fremvise, og forventes at makke ret og ikke selv ønske at bestemme noget (hvilket egentligt også kan minde om The hunger games – bare uden alt blodet), men så stopper lighederne altså også der. Hvor The Selection er et show for befolkningen, og kampen om hvem der kan vinde prinsens hånd, og the hunger games er et spil, hvor kun én overlever, handler denne bog om unge kvinder, som sælges på auktion, fratages deres liv og selvstændighed, og bruges til at avle børn for de royale familier, hvorefter de kasseres igen. Det er på sin helt egen måde, en utroligt hård bog, som på ingen måde er så voldsom som The Hunger Games, men som heller ikke er så sukkersød som The Selection – et passende sted midt imellem, vil jeg mene.

Med alt den ros, skal det dog også lige siges, at bogen lagde en smule forvirrende ud. Det tog mig lige et par kapitler at få hoved og hale på det hele, for vi får af vide, at vores hovedperson er blevet taget fra sin familie og skal sælges, men ikke hvorfor. Vi får af vide at hun frygter sin fremtid, men ikke hvad det er der forventes af hende osv. Der måtte med andre ord godt have været brugt lidt mere tid på, at sætte læseren ind i universet og opbygningen af tingene, men det kommer nu alligevel forholdsvist hurtigt (i løbet af de første par kapitler bliver det langsomt forklaret), så det er en mindre detalje. Dog vil jeg sige, at universet blev mere og mere fascinerende jo mere jeg læste, og jeg håber virkelig, at vi går endnu mere i dybden i næste bog, for åhh hvor er jeg bare klar på mere.

Fortsættelsen til denne bog kan simpelthen ikke komme hurtigt nok, og jeg føler virkelig, at jeg har efterladt et stykke af min sjæl i bogen. For pokker hvor er den god, og jeg kan kun på det varmeste anbefale, at fans af den dystopiske genre, giver den en chance. Som sagt er den ikke hård og blodig som the hunger games, og det er ikke en sukkersød kærlighedshistorie som The Selection, men den er unik på sin helt egen måde, og jeg håber at andre derude, vil finde den lige så fantastisk, som jeg har gjort.

Splittet af Teri Terry

Splittet af Teri Terry3 blomster sort

Titel: Splittet
Forfatter: Teri Terry
Serie: Slettet #2
Genre: Dystopisk
Udgivelse: 2013
Læst på: dansk
Sider: 299
Forlag: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
ISBN13: 9788717043466

***

Ideen med sletningen er, at give kriminelle unge en ny start på livet, og de bør således ikke kunne huske noget som helst, fra før de blev slettet, men da Kayla begynder at huske brudstykker fra sit tidligere liv, går det mere og mere op for hende, at der er noget helt galt – ikke med hende selv, men med hele sletnings programmet og samfundet som styrer det.

”Hvor længe har du boet der?”
Jeg skæver til ham. ”Ikke så længe. Knap to måneder.”
”Tænker du nogensinde på dine andre forældre?”
”Mine andre forældre?” Jeg tøver, selvom jeg ved hvad han mener. Samtalen er på vej ind på forbudt område, den slags ting, som jeg ikke bør tænke på, og da slet ikke tale om. Slettede har ikke en fortid. De starter forfra. Det er ikke tilladt at se tilbage.”
Citat fra Splittet side 53

Jo mere Kyla husker, jo mere går det op for hende, hvor meget der er blevet taget fra hende, for hun husker ikke blog hvem hun var før sletningen, og hvem hun er nu, men må også erfare, at en helt tredje person gemmer sig i hendes bevidsthed – den unge pige hun engang var. Men hvad blev der af denne unge pige, og hvorfor forsvandt hun til fordel for den rebelske unge pige Regn? Kan det virkelig passe, at hun har været en del af en oprørsgruppe og kæmpet mod lorderne? Og er det sandt, at Nico kun vil hende det bedste, og at hendes bedste ven og kæreste Ben er død? Alle disse spørgsmål må hun prøve at finde svar på, men samtidig må hun passe på hvem hun stoler på, for der er kræfter i spil omkring hende, som selv hun ikke kan styre.

***

Slettet var en fantastisk bog, og mine forventninger til Splittet var derfor også vildt høje, men desværre var den ikke helt som jeg havde forventet – ikke til start i hvert fald.

Kyla udvikler sig en del som person i denne bog, men på mange måder bliver hun bare mere forvirrende at følge. Jeg kan ret godt lide hende som hovedperson, og hun gik i denne bog fra, at være den der lidt tanketomme ny-slettede pige, til at være mere selvstændig og opmærksom på hvad der sker omkring hende, hvilket er super godt. Dog vil jeg sige, at hele den der splittede personlighed-problematik gik mig på nerverne engang imellem, fordi den kunne blive en smule for forvirrende. Der dukker indtil flere personligheder op i Kyla, og her er lige en lille liste, så I kan se hvad man får lov at kæmpe med af forskellige personligheder:

Lucy: er den lille pige som hun engang var. Dengang hun havde et roligt liv med sin mor og far. Vi får kun brudstykker af denne tid at se, men man kan tydeligt fornemme, at det er med til at påvirke hende.
Regn: Den person som hun udviklede sig til at blive, mens hun sammen med Nico og en masse andre unge, kæmpede for et frit land uden sletninger og en korrupt regering.
Kyla: den slettede del af hende selv. Den person som vi møder i første bog. På sin vis kan man sige, at Kyla er en splittelse mellem Lucy og Regn, og hun begynder langsomt at huske små brudstykker af sit liv før sletningen, og hvad der blev gjort ved hende – både af regeringen, og af andre personer som hun stoler på.

Til start var denne bog egentligt mere forvirrende end spændende, for jeg var ikke særligt vild med hendes splittelse. Man finder dog hurtigt ud af, at mange af de ting hun er blevet udsat for, var med vilje, og skulle tjene et formål, og stille og roligt bliver en langt større plan afsløret, som søger at bruge Kyla i et langt større og blodigere spil, end vi før havde antaget.

Bogen bliver dog bedre og bedre, og til sidst fløj siderne af sted. Kyla begynder at tage mere og mere selvstændige beslutninger, og jo mere der afsløres af hendes fortid, jo flere spørgsmålstegn begynder man at stille om hendes nutid og hendes fremtid. Der er en masse pludselige drejninger i historien, og de fungerede umiddelbart ganske fint – hvis det ikke lige var fordi, at man havde set dem komme på lang afstand. Men men men, alt i alt er det en underholdende bog, og en ganske fin fortsættelse på slettet. Nu er jeg bare spændt på udgivelsen af den tredje og sidste bog i denne serie, for jeg er faktisk ret nysgerrig efter at se, om Kyla formår at finde sig selv, og én gang for alle, sætte en stopper for alle de ting der er sat i spil omkring hende.

Så selvom bogen er spændende, og jeg virkelig ser frem til fortsættelsen, vælger jeg kun at give denne tre roser, for den lidt forvirrende 3-personligheds-splittelse var desværre for overvældende og fyldte for meget, og selvom den nok et langt stykke hen af vejen var nødvendig, gjorde det desværre, at jeg ikke kunne nyde historien på samme måde, som jeg nød historien i første bog.