The Bone Witch af Rin Chupeco

The bone witch af Rin Chupeco4 blomster sort

Titel: The Bone Witch
Forfatter: Rin Chupeco
Serie: The Bone Witch #1
Genre: Fantasy
Udgivelse: 2017
Læst i år: 2017
Læst på: engelsk
Sider: 400
Forlag: Sourcebooks Fire
ISBN13: 9781492635826
Kilde: Købt


Tea er anderledes end de andre hekse i hendes familie. Hendes evne er ikke indenfor vand eller ild, jord eller metal, men i stedet at vække de døde. Dette gør hende til en knogleheks – den mest magtfulde, men også mest frygtede og forhadte type af heks der findes. Tea er i høj kurs, for der er langt mellem at der bliver fundet nye knoglehekse, og Tea er særdeles stærk, men hun erfarer hurtigt at virkeligheden langt fra er så heltemodig og imponerende som i de gamle historier om de stærkeste hekse der har levet.

“My father says bone witches are demon children,” the boy persisted. “They curse the healthy and blight the sane. No other magic would touch them because they sell their souls to the Dark. That’s how they raise dead men, soulless as they are.”
Citat fra The bone witch side 54

Store evner kommer med en pris, og Tea er tvunget til at forlade sin familie, sit hjemland, og alt hvad hun kender, for at blive oplært. Mens Tea lægger alt sin energi i, at blive en asha, og lære at kontrollere sin magi og de færdigheder der kræves af hende som asha, erfarer hun, at det langt fra er nemt at være en knogleheks. Folk frygter og hader hendes evner, men ved at de er nødvendige, og især knogleheksens evne til at vække rædselsvækkende monstre til live, skræmmer folk. Kun den faldne prins’ tilhængere og knogleheksene har evnen til at styre den mørke magi, som ingen anden har adgang til, men det kan have fatale konsekvenser. Og en krig er på vej – en krig som vil afgøre Teas og alle dem hun elskers skæbne.

***

Det første jeg faldt for ved denne bog var dens goodreads-tekst – den lød virkelig spændende. Så blev coveret frigivet, og jeg blev endnu mere hooked på den. Og nu hvor jeg endelig har modtaget den, har der ikke være andet for, end kaste sig frådende over den og se om den kan leve op til mine tårn-høje forventninger… Hvilket den kan… næsten…

First things first: Jeg kan virkelig godt lide måden bogen er fortalt på – den lægger ud med et kapitel som vi hører fra en andens synspunkt – en som observerer vores hovedperson. Denne person tager kontakt til hovedpersonen, og lokker hende til at fortælle sin historie, og så begynder fortællingen ellers. Jeg er vild med den måde hun fortæller sin historie på, og jeg slappede virkelig af og lod mig rive med. Nogle fortællere er bedre end andre – hende her er helt i top!

Kapitlerne veksler mellem vores hovedperson fortælling om hvordan hendes liv udfoldede sig, og den der observerer hende. Med andre ord så veksler historien mellem “dengang” og “her-og-nu” og det fungerer virkelig godt – de to tidslinjer nærmer sig hastigt hinanden, så da historien slutter kender vi rigtigt meget til hvem hun er som person – vi ved bare ikke hvad hun gjorde som førte til hendes straf, men mon ikke det afsløres i næste bog?

Jeg føler at jeg er nødsaget til kort at forklare, at der er 3 slags asha – ashaer kan sammenlines lidt med en heks/magiker. Den ene slags er en “performing asha” som er kendt for deres dans og sang og som er den svageste slags. Den anden er en “fighting asha” kendt for deres magi og dygtighed. Og sidst er der “dark ashaerne” som er de stærkeste og dem som er kaldet Bone Witches – ofte som en form for fornærmelse.
Vores ovedperson er altså en af de stærkeste asha typer der findes, men når man hører om ashaerne, kan jeg ikke lade være at tænke på dem som værende en form for geishaer. De optræder, sminker sig, går i dyre kjole-lignende klæder med smukke farver og smukke dekorationer. De forventes at deltage i selskaber og være dem som underholder gennem sang og musik, de giftes gerne ind i de royale kredse hvor de har en form for magt… Og oveni alt dette, forventes en asha inden denne oplæres, at fungere som almen stuepige – rydde op, rende ærinder, vaske tøj, opvarte den øverste asha-ka i hjemmet m.m… Seriøst, se filmen “mit liv som geisha” og I forstår hvad jeg mener, og selvom det ikke i sig selv er uinteressant, forsvandt hele den der “du-er-så-sjælden-og-magtfuld” aura lidt for mig, og jeg havde svært ved at forstå hvorfor der skulle være noget særligt ved vores hovedperson. Desuden får man et whif hist og her om hvor sjældne disse dark ashaer er, og hvor vigtige de er, og så forstår jeg sku ikke hvorfor man spilder en ung dark asha på huslige pligter – men det må være en del af det at lære de unge, at de skal være underdanige og ikke blive for kæphøje, bare fordi de er de mest magtfulde… what do I know…

Jeg kan virkelig godt lide bogen, det vil jeg lige lægge helt fast! Jeg elsker hovedpersonen, jeg elsker måden den er skrevet på og jeg er helt vild med universets opbygning og hele det magiske aspekt. Men for pokker hvor går det langsomt!!! Der er alt for lidt stor-og-mægtig-asha over vores hovedperson, da størstedelen af bogen omhandler hendes tid som huspige, efterfulgt af hendes oplæring i dans, musik, blomsternes sprog og en smule med kamp. Det er ikke uinteressant, men jeg må indrømme at jeg sidder og hungrer efter mere action. Hun har en “hovsa” hist og her, hvor hendes magi får lov at vise sine klør, hvilket blot giver mig lyst til mere, men det er faktisk først hen mod slutningen af bogen, at der så småt begynder at ske noget. Bogen slutter dog med et løfte om langt mere kamp og magi, så måske vi kan slippe udenom alle de mere hverdagsagtige mellemled i næste bog.

Jeg kan godt selv se, at det jeg skriver kan være med til at afskrække andre fra at læse bogen – lad det endelig ikke være tilfældet!!! Det er en skøn fortælling, og jeg er helt vild med så mange aspekter af denne bog, at det ikke er til at beskrive, men jeg havde en helt anden forventning til den da jeg begyndte at læse den, hvilket nok er årsagen til min “skuffelse” (hvis man kan kalde det det). Det er første bog i evigheder, som har holdt mig oppe den halve nat, fordi jeg “kun lige” manglede 90 sider, og slet ikke kunne lægge den fra mig, så lad jer ikke afskrække! Bare hold i mente, at det ikke er noget stort eventyr hvor man farer ud over sletterne mod de farer der lurer derude, mens der kastes omkring med levende døde og magiske symboler – det er mere en fortælling om en ung piges oplæring, og hvordan hun forsøgte at gøre det rigtige, men endte med at blive straffet HÅRDT – og nu vil hun rette op på det hele, også selvom det betyder at gøre det utænkelige (*drumroll*)!!!

Mørkets Rige af R. A. Salvarore

moerkets-rige-af-r-a-salvatore4 blomster sort

Titel: Mørkets Rige
Forfatter: R. A. Salvatore
Serie: Legenderne om Drizzt #1
Genre: Fantasy
Udgivelse: 2015
Læst i år: 2016
Læst på: dansk
Sider: 391
Forlag: Tellerup
ISBN13: 9788758814155
Kilde: Købt


Velkommen til Menzoberranzan, en underjordisk by hvor had, snigmord og forræderi lurer om hvert et hjørne. Her regerer edderkoppedronningen Lolth, og hendes præstinder styrer byen med hård hånd. Kvinderne regerer suverænt, og mændene lærer enten at indordne sig og parere ordrer, eller bliver dræbt i gudindens navn. Enten dræber man, eller også bliver man dræbt, og der er ingen plads til nåde – alle kneb gælder, når man forsøger at kravle op på rangstien, og kun de mest modbydelige og nådesløse opnår gudindens gunst.

Zaknafeins ord fra deres sidste træningskamp trængte igennem tågerne i hans hoved. “Forræderi er betingelsen for at klare sig blandt drowelverne. Det finder du ud af.”
Citat fra Mørkets rige side 184

Drizzt Do’Urden er yngste søn af en ambitiøs matriark, men helt fra fødslen er han anderledes. Hans evner med våben er næsten uhørte og han sendes derfor på akademiet, hvor han bliver uddannet til soldat. Her lærer de unge mænd fra de ledende slægter, at blive hensynslæse dræbere, men for Drizzt er dette hans hidtil sværeste udfordring. Uanset hvor meget han prøver, giver hans folks love ikke mening for ham, og han forstår ikke den ondskab der gennemsyrer Dro-samfundet. Hans medfølelse skiller ham ud fra de andre, og han må finde ud af med sig selv, om han vil ære sin familie, eller sine idealer. Kan han dræbe i Lolths navn når hans mor beordrer det? Kan han blive så hensynslæs som de andre drowkrigere? Kan han blive en rigtig andensøn af Do´Urden slægten, med alt hvad det indebærer af svig og had?

***

Hvad kan jeg sige – jeg elsker at denne bog er blevet oversat til dansk, for åhh hvor er det skønt at vide, at der nu er endnu flere der kan opleve dette skønne univers og dets personer.

Forgotten Realms universet er så enormt, og består af så vanvittigt mange bøger, at det slet ikke er til at fatte (flere hundrede på nuværende tidspunkt) og R. A. Salvatores bøger og Drizzt Do’Urden er blot en enkelt lille serie af mange – men det er efter min mening, en af de absolut bedste. Indrømmet, jeg har ikke læst mange af de andre, men jeg har snuset hist og her, og selvom de på ingen måde er skidte, er Drizzt bare noget helt særligt. Jeg har for mange år siden læst samtlige bøger i denne serie, så at læse denne bog, føltes lidt som at gense en god ven, man ikke har set i lang lang tid. Og det er virkelig skønt!

Samfundet er barskt, og virkelig ikke for sarte sjæle. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at det må have været uhyre sjovt for Salvatore, at få lov og slippe så meget ondskab løs på siderne, og på den måde dykke ned i hvad så ren en ondskab kan føre til. Og alligevel er det gjort på en pæn måde, for det er ikke så nervepirrende ulidelig en ondskab, at man ikke kan holde ud at fortsætte, og personligt syntes jeg, at de fleste krimier påvirker mig mere end denne bog. Der er således ikke nogen særlig aldersbegrænsning på (kan man læse almindelig fantasy og takle fx de sidste bøger i Harry Potter serien, kan man også takle denne), men det er sjovt som læser, at dykke ned i samfundet, og der er hele tiden nye modbydelige drejninger i vente.

“Selv nu, adskillige årtier efter jeg forlod akademiet, skræmmer tanken om stedet mig, men det er hverken på grund af de fysiske smerter man blev udsat for eller den trussel om en hurtig død man konstant havde hængende over hovedet. Jeg har betrådt mange stier hvor både smerterne og dødstruslen var lige så nærværende. Det mest skræmmende ved Menzoberranzans akademi er tanken om dem der overlever og går ud i samfundet for at fortsætte hvor andre har sluppet.
De kommer med den overbevisning at alt er tilladt hvis bare man kan slippe af sted med det. De har lært at deres egne behov til enhver tid kommer før andres, og at magt kun tilfalder den som er stærk nok til at vriste den ud af de svage hænder på dem som ikke længere fortjener at administrere den.”
Citat fra Mørkets Rige af R. A. Salvatore side 167

Drizzt Do’Urden er en fantastisk hovedperson, og i denne bog følger man hans barndom og tidlige voksenliv – hvordan han går fra at være et uskyldigt barn, til stille og roligt at indse, præcist hvor hårdt det samfund han lever i er. Han er faktisk ekstremt blid, sammenlignet med andre drowelvere, og denne blide side er det der gør ham helt unik i samfundet. Medfølelse er en svaghed som ikke tolereres, og at han overlever så længe som han gør, er faktisk næsten et mirakel i sig selv. Hans uvidenhed er dog også nogle gange en smule irriterende, for vokser man op på den måde som han gør, kan det da umuligt komme bag på nogen, hvor ondskabsfuld og modbydelig hans familie er – og alle andre omkring ham for den sags skyld. Men hvis man kan se igennem fingre med, at han nogle gange kan være lidt for langsom i optrækket, er der altså et fantastisk eventyr i vente.

Desuden er der desværre en del sjuskefejl i bogen. Oversættelsen er virkelig fin og flydende, og jeg fornemmede ikke nogle gnidninger på dette punkt, men det irriterede mig lidt med stavefejl, mellemrum midt i ord og et sted hvor der fx var indsat et 0 (nul) i stedet for et o (aller første side nederst). Det er jo ikke noget der ødelægger historien på nogen måde, men når man flere gange rammer sådanne små fejl, begynder det så småt at blive irriterende – i hvert fald hvis man er så perfektionistisk anlagt som jeg er. Fejl kan ske, og med så mange sider er det næsten umuligt helt at slippe udenom, men det kan godt blive for meget, hvilket det grænsede til i denne bog.

Jeg har ikke noget særligt skidt at sige om denne bog, og den kan klart anbefales, hvis man er en fantasy elskende eventyrer – bogen foregår hovedsageligt i drowelvernes by Menzoberranzan, men slutningen lægger op til, at vi i de næste par bøger får lov til, at udforske lidt mere af dette fantastiske univers. Hvornår anden bog er klar til udgivelse, vides ikke endnu, men forhåbentligt snart, for jeg kan slet ikke vente med at læse den næste bog i serien!

The Tower and the Tears af Cecilia Tan

Cecilia tan banner copy

 

The tower and the tears af Cecilia Tan4 blomster sort

Titel: The Tower and the Tears
Forfatter: Cecilia Tan
Serie: Magic University #2
Genre: Fantasy, Erotik
Udgivelse: 2015 (første gang 2010)
Læst i år: 2015
Læst på: engelsk
Sider: 244
Forlag: Riverdale Avenue Books
ISBN13: 9781626011410
Kilde: Anmeldereksemplar fra forfatteren

***

Kyle starter sit andet år på universitetet, og bekymrer sig i stor udstrækning om det som alle andre universitetsstuderende gør – lektier, eksamener og venner. Dog er det langt fra en normal skole han går på, og da hans lektier blandt andet består af seksuelle udfoldelser, begynder det for alvor at blive sjovt. Sammen med sin klassekammerat og partner Ciara, finder Kyle hurtigt ud af, at han har et stort talent for sex-magi, men kan Kyle klare alt hvad der forventes af ham på det seksuelle plan, når nu intet er helligt?

”You may have heard the phrase ’your body is a temple’. Well, it is a temple, but it’s also the house you live in every day.” He loosened his tie and slipped it off.
Then the professor began to unbutton his shirt and Kyle found himself fighting the urge to look away.
“None of you would be shocked to see my bare hands, or my lips,” the lecture went on. “Would you? Of course not. Then why should you be more shocked to see this?” He peeled the shirt away to reveal a muscular chest with two dark ovals of nipples. “Out there, you might be. In here, you must learn to see every part of the body as a tool, as a key, as a part of magic.”
He undid his belt, and the girl with long dark hair gasped.
Citat fra The Tower and the Tears af Cecilia Tan

Da en professor bliver angrebet, og flere af universitetets magiske genstande bliver stjålet, befinder Kyle sig pludselig i et større mysterium end han kan takle. Hans kæreste Ciara er højest på listen over mistænkte, og Kyle er nødsaget til, at finde synderen, i et forsøg på at rense hendes navn. Men midt i alt dette, begynder han at tvivle på, om hans valg nu også har været rigtige. Er sex-magi virkelig vejen for ham, eller skal han finde sig selv i stedet? Og kan han overhovedet rense Ciaras navn, eller vil han blive nødsaget til at se det hele skride, uden at kunne gøre noget?

***

The Tower and the Tears er anden bog i Magic University serien, og jeg havde virkelig glædet mig til, at komme i gang med den – og den skuffede da heller ikke, selvom der var visse punkter hvor jeg desværre følte, at den haltede en smule.

For det første vil jeg sige, at denne bog slet ikke er for sarte sjæle… Hold da op hvor er der meget sex i den. Kyle begynder på sine sex-studier, og der er godt nok ikke så få seksuelle udfoldelser at læse om, og det er faktisk rigtigt fedt – man skal bare være sikker på, at man kan takle det, for hvor det i mange bøger kan være let at springe over, fylder det altså en del mere her, og er således en ret stor del af bogen. Desuden er der ikke rigtigt så store problemer med, om man har sex med en af modsatte køn, eller en af samme køn, og det virker faktisk lidt som om, at alle er mere eller mindre biseksuelle i denne bog, så det er endnu en ting man lige skal være sikker på, at man kan klare at læse om. For mig personligt var der absolut ingen problemer, og jeg syntes det er super fedt, at en forfatter er så åben overfor disse ellers ret tys-tys emner, så jeg nød det i fulde drag.

Kyle er stadig en ganske sjov hovedperson at følge, men han bliver til tider en anelse for ”speciel” efter min mening. Alle ser ham som det nye vidunder, alle har høje tanker om ham, og der ligger ligesom et-eller-andet og lurer i baggrunden, men for pokker hvor er det egentligt irriterende til tider. Jovist er han noget særligt, men han bliver ligesom sat op på en pidestal ind imellem, og det brød jeg mig virkelig ikke om.

Endnu engang har jeg desværre også lidt klager på kærlighedsfronten, for selvom jeg er helt vild med de forskellige personligheder i bogen, er det altså urealistisk at en flok unge voksne, er så accepterende og har så få problemer. Kyle går i seng med indtil flere piger i løbet af bogen, og det er sku ikke de store jalousi-dramaer der fylder mest. Desuden er der for eksempel visse tests han skal igennem, og sex med læreren er sku lidt på den specielle side hvis I spørger mig. Indrømmet, der bliver lagt op til, at kroppen og de seksuelle funktioner man kan udføre med den, ikke er hellige eller private når man er på studerer kombinationen af magi og sex, men helt ærligt, så manglede jeg ind imellem en smule mere menneskelighed – vrede, fejl, jalousi, dramaer… Whatever. Bare flere af de negative følelser.

Der sker en del i denne bog, og jeg kan faktisk super godt lide det meste af det. Ovenstående er eksempler på ting der irriterede mig en smule, og der var endnu flere småting hist og her, men overordnet var historien rigtigt spændende. Slutningen var en smule tam, men jeg er 100% klar på, at læse videre, for der er alligevel nogle ting, som jeg super gerne vil have afklaret – nogle mysterier der skal løses, og flere ting som jeg bare må vide… OG, kan man lide at læse om de mere seksuelle udfoldelser, er dette bestemt en bog man skal give et forsøg, for der er ingen tvivl om, at det netop er her, at forfatteren har sine styrker!

The Siren and The Sword af Cecilia Tan

Cecilia tan banner copy

 

The siren and the sword af Cecilia Tan4 blomster sort

Titel: The Siren and The Sword
Forfatter: Cecilia Tan
Serie: Magic University #1
Genre: Fantasy, Erotik
Udgivelse: 2014 (første gang 2009)
Læst i år: 2015
Læst på: engelsk
Sider: 228
Forlag: Riverdale Avenue Books
ISBN13: 9781626011182
Kilde: Anmeldereksemplar fra NetGalley

***

Kyle havde aldrig hørt om Veritas, før han starter på Harvard og finder ud af, at hans liv er noget mere kompliceret og spændende, end han hidtil havde troet. Vokset op med en fjern slægtning, som han ikke bryder sig om, kan han slet ikke vente med at komme væk hjemmefra, men hvem skulle dog have troet, at der i virkeligheden fandtes magi, og at Kyle nu pludseligt er blevet optaget på et skjult universitet for magikere?

“Well, you are a mystery but hardly the first one, Mr. Wadsworth. I’ll spell it out and see if it makes sense to you. The building you’re standing in right now is not a part of Harvard. Well, it is, but it isn’t. There’s a secret university inside Harvard, known as Veritas.”
Kyle blinked. “But isn’t that what’s on the signs outside? Harvard’s motto…”
“The two institutions have an intertwined history,” she went on. “Harvard is for the elite scholars, the future leaders of the world. Veritas is for, well, those with more arcane talents.”
“Arcane?”
“Magical.”
“Magical?” Kyle could still hear the bell ringing in his head. “You mean like wizards?”
The student snorted behind her hand. “We prefer the term ‘magic users.’ ‘Wizards’ is so patriarchal and un-PC.”
Kyle shook his head, but although everything was as weird as some dream, it still seemed to be real.  “So, sorry to be skeptical, but…you’re saying I’m magical?”
“You wouldn’t have even been able to see this building if you weren’t at least a little Sighted,” Ms. Finch said, “and you certainly wouldn’t have been able to sign the matriculation register if you didn’t have the power in your blood.”
Citat fra The Siren and the Sword af Cecilia Tan

Kyles start på Harvard bliver meget anderledes end han havde ventet, og han bliver præsenteret for en verden af magi og mystiske væsner, som han hidtil havde troet, kun hørte til i fantasien. Men det er ikke alt hvad han præsenteres for, for den smukke unge Jess Torralva lærer ham om helt andre former for magi, end det som den almindelige undervisning byder på, og sex og kærlighed begynder at få en helt ny betydning for Kyle.

Da Kyles kammerat overfaldes, beslutter Kyle sig for at komme til bunds i sagen, og finde den skyldige, men hvad er egentligt vigtigst – at finde den skyldige, eller at finde hans store kærlighed?

***

Jeg var lidt i tvivl om hvad jeg skulle mene om denne bog da jeg først gik i gang, for der var flere ting jeg mente at kunne genkende fra andre historier (mere om dette senere), men da først det gik op for mig, at dette egentligt var med vilje, begyndte jeg at nyde historien og den følelse af genkendelse den bragte frem i mig.

Der er en del sammenhænge mellem denne første bog i serien og J. K. Rowlings Harry Potter univers, og hvis man kigger lidt omkring på nettet, bliver der på ingen måde lagt skjul på dette, da det netop blandet andet er i Harry Potter universet (blandt andre), at forfatteren har fundet sin inspiration til denne bog. Netop dette begyndte jeg faktisk at nyde helt vildt, for som den Harry Potter fan jeg nu engang er, kan jeg vildt godt lide, at få et lille tilbageblik – en flygtig følelse som minder mig om når jeg læser Harry Potter serien, og det er virkelig positivt i min verden, for siden jeg læste Harry Potter første gang, har jeg ikke fundet noget der helt giver mig den samme følelse – før nu…

Men nu skal det ikke alt sammen handle om en anden forfatter og dennes serie, for Cecilia Tans univers er helt unikt, på trods af visse ligheder, og jeg kan virkelig godt lide den ret virkelighedstro tilgang til skolesystemet, som jo egentligt et langt stykke hen af vejen er et helt almindeligt universitet – med lidt mindre almindelige fag, men det er jo netop det der er hele ideen.

Der var dog også visse ting, som jeg ikke var helt så vild med, og blandt andet vores hovedpersons ufatteligt nemme accept af det magiske, er noget af det der bør nævnes. Han dukker op på universitetet, og tror vel som alle os andre, at han er helt ”normal”. Magi er noget som eksisterer i fantasien, og alligevel… så snart han får af vide at kun folk med evner kan se bygningen, kræver han ikke noget bevis… da han får af vide, at det skriveredskab han skriver med (samt bogen der bliver skrevet i) kun kan bruges af folk med evner, er han ikke den mindste smule skeptisk… osv. Jeg savner således en almindelig og (ifølge mig) lidt sund skepsis overfor pludselig at få af vide at der findes magi, for det er bestemt en mangelvare i denne bog. Desuden er vores hovedperson nok den mest forgyldte person i verden, for allerede få timer senere, har han landet sin første date, og så går det ellers derudaf med den perfekte kærlighed, og helt ærligt, så savnede jeg noget mere modspil, flere komplikationer og mere ungdommelige jokken-i-spinaten.

Historien er ganske spændende, og der er en stor del af introduktionen til det magiske, som jeg syntes var fantastisk. Der er ikke helt så meget magi som jeg godt kunne have tænkt mig, men til gengæld er der en meget seksuel tilgang til tingene, som jeg syntes ret godt om. Jeg kan egentligt rigtigt godt lide, at der bliver blandet sex med ind i historien, for det er trods alt en ganske normal ting, og det er med til at gøre det mere realistisk. Til gengæld er jeg ”grisset” nok til, at syntes ret godt om tanken, om et sex-studie (altså et studie som tager udgangspunkt i det seksuelle – tænk her gamle ritualer med folk der har sex), for det kan godt være det ikke er et nyt emne, men det er nyt for mig at læse om, og jeg syntes det er en spændende tilgang til magien.

Denne bog er rigtigt god – den har bestemt sine ulemper, men de opvejes altså kraftigt af dens fordele. Den er en god blanding af noget nyt og noget gammelt, og jeg er utroligt spændt på at se, hvordan det hele kommer til at udvikle sig i de næste par bøger. Desuden må jeg indrømme, at jeg forstår historien bedre og bedre, jo mere jeg sætter mig ind i forfatteren bag historien, og netop derfor skrev jeg også og spurgte Cecilia Tan, om hun kunne være interesseret i at lave en ”fokus på-tour” sammen med mig, for hun er virkelig en spændende forfatter, som jeg mener, at vi godt kunne have mere fokus på her i Danmark.

Poison Dance af Livia Blackburne

Poison Dance af Livia Blackburne

4 blomster sort

Titel: Poison Dance
Forfatter: Livia Blackburne
Serie: Midnight Thief #0,5
Genre: Fantasy
Udgivelse: 2013
Læst i år: 2015
Læst på: engelsk
Sider: 86
Forlag: Lions Quill Press
ISBN13: 9781940584003
Kilde: Modtaget fra Forfatteren

***

James er dygtig, effektiv og dødbringende, og er ganske tilfreds med sit liv som snigmorder og sin plads i guilden, indtil Guildens leder pludselig findes myrdet. Guildens nye leder vil have fuld kontrol over guilden, og frygter at James vil forsøge at overtage hans plads, hvis han ikke ryddes af vejen. James er ikke interesseret i at lede guilden, og ønsker heller ikke en kamp med den nye leder, så han forsøger i hemmelighed at finde en vej ud af byen, og væk fra livet som snigmorder.

“She told me Clevon’s dead,” said James.
That sobered even Bacchus up. “How does she know?”
“Says she overheard some men talking. Didn’t know their names, but from their descriptions, it sounded like Gerred’s crew.”
Rand whistled darkly. “There’ll be trouble if she’s right.”
The last time a guildleader had died was twenty years ago. Then a much younger Clevon had fought his way to the top, leaving much of the existing Guild dead. It had ben before James’s time, but nothing he’d heard made him wish he’d been there.”
Citat fra Poison Study af Livia Blackburne

Da den unge danser Thalia tilbyder ham en udvej, mod at han hjælper hende med at dræbe en af byens adelsmænd, griber han chancen. Men når man lever, elsker og arbejder med døden som ens faste følgesvend, kan tingene hurtigt gå galt, og pludselig må James revurdere sine planer… eller selv miste livet i forsøget.

***

Da jeg sidste år nævnte Livia Blackburnes bog “Midnight Thief”, som værende en af de debuterende bøger, jeg glædede mig mest til det år, skrev hun og spurgte om jeg kunne være interesseret i, at modtage hendes nyligt udgivede korte novelle “Poison Dance” – og selvfølgelig sagde jeg ja. Denne novelle er en lille forhistorie, eller intro kan man vel også kalde den, til universet, og jeg var utroligt spændt på, om skrivestilen og persongalleriet ville overraske positivt eller negativt. Det hele overraskede heldigvis positivt, og jeg sad blot tilbage med en endnu større lyst til, at få fingrene i Midnight Thief.

Desværre fik jeg ikke anmeldt historien da jeg havde læst den, så i forbindelse med denne anmeldelse, måtte jeg lige genlæse novellen, og heller ikke her anden gang jeg læser den, skuffer den – hvilket i sig selv er imponerende, da jeg normalt ikke er en af den type, som kan læse en bog igen og igen.

Historien er ganske underholdende at læse, og den har en fantastisk dybde, i forhold til dens længde – normalt får man ellers ikke så meget intro til personer og univers i de kortere historier, men jeg følte på ingen måde at jeg manglede noget, og historien er generelt utroligt velskrevet. Jeg blev straks grebet af vores hovedpersons lidt dystre og alligevel ret noble personlighed og de konflikter han står overfor, og mere eller mindre alle personerne i persongalleriet faldt i min smag – de gode som de mindre gode. Det er en lettere dyster flok vi har med at gøre, men de er jo også snigmordere, så det er ikke ligefrem fordi man forventer, at de er mega udadvendte og morsomme, men det gjorde bare historien mere troværdig. Jeg var dog noget overrasket over, at vores hovedperson er mandlig, da Midnight Thief jo netop har en kvindelig hovedperson, men jeg lurede forholdsvist hurtigt hvorfor vi hører historien fra hans synspunkt, og hvem han i virkeligheden er – eller, man skulle måske snarre sige, hvem han bliver – og det er et ret fedt twist, at man kender til den del af historien, inden man går i gang med Midnight Thief.

Godt nok står der, at bogen er på 86 sider, og det er den vel som sådan også, men i realiteten er selve historien 63 sider, mens resten er et par slettede scener og en ret lang, kedelig og mærkelig gennemgang af andre forfatteres mandlige hovedpersoner (åbenbart noget hun brugte mens hun skrev historien fra James’ synspunkt) samt links m.m. De to slettede scener var sjove at læse, selvom jeg godt kan forstå at hun har valgt ikke at inkludere dem i selve historien, men resten var egentligt bare fyldstof og blev hurtigt sprunget over.

Som altid med så korte historier, er der ikke det store at skrive om den, andet end at jeg virkelig nød dette lille indblik i universet. Jeg vil faktisk anbefale, at man læser denne korte novelle før man læser Midnight Thief, for nu hvor jeg er i gang med at læse selve bogen, er det faktisk ret lækkert at vide, hvordan det hele startede. Om Livia Blackburne udgiver flere korte noveller til dette univers, ved jeg desværre ikke endnu, men jeg håber det virkelig, for hun skriver rigtigt godt, og der er bestemt flere personer, som jeg gerne vil høre om, men som måske ikke ligefrem kan få en hel bog for sig selv.