A Furious Muse af A.J. Nuest

A Furious muse af A J Nuest

3 blomster sort

Titel: A Furious Muse
Forfatter: A.J. Nuest
Serie: The Golden Key Legacy #1
Genre: Fantasy, Romance
Udgivelse: 2014
Læst i år: 2015
Læst på: engelsk
Sider: 106
Forlag: HarperImpulse
ISBN13: 9780008123116
Kilde: Købt

***

Prinsesse Faedrah, eneste arving til tronen, er trænet til at kæmpe og er mere end klar til at bevise sit værd, men alligevel lever hun et meget roligt og beskyttet liv bag slottets tykke mure, hvilket bestemt ikke huer hende. Hun finder det ekstremt frustrerende, og ønsker intet andet end at bevise, at hun er lige så stærk og modig som hendes mor – den hvide dronning… Hendes stille og beskyttede liv, bliver dog afbrudt af voldsomme drømme, hvor hun desperat kæmper for at redde sit eget liv. Umiddelbart skyder Faedrah det hen som helt almindelige og ufarlige mareridt, men da hun hører om en gammel ondskab, som stille og roligt er ved at overtage kongeriget, går det op for hende, at hendes drømme måske ikke er helt så almindelige og ufarlige alligevel.

“Gaelleod’s violation of the princess’ thoughts is troubling, to be sure. Perchance her connection to the armoire plays a role. The clues hidden within the framework of her dreams. Did you not recognize them. Majesty?”
”Aye.” Her father nodded. ”The light with no flame, the metallic taint in the air…” He locked his dark-brown gaze om to hers. “Each night, Faedrah is transported to the future.”
Her jaw dropped. Shock blanked her mind as the meaning behind her father’s words scuttled home. To the future? How was such a thing even a possibility?”
Citat fra A Furious Muse af A.J. Nuest

Faedrah ved, at det er hendes opgave at redde kongeriget, og imod hendes forældres ordrer, begiver hun dig igennem et æld gammelt skab, som bringer hende til fremtiden. Hendes fjende har før forsøgt at overtage kongeriget, men dengang stoppede hendes forældre ham, og nu er det hendes tur til, at sætte en stopper for hans ondskab én gang for alle. Hvad hun dog ikke regner med er, at hun åbenbart allerede har en forbindelse til denne mærkelige fremtid, i form af den yderst tiltrækkende Rhus McEleod. Rhys har siden han var gammel nok til at male, malet billeder af hende, og selvom han virker chokkeret over at finde ud af, at hun ikke bare er en del af hans fantasi, kan hun ikke helt slippe tanken om, hvad han har med det hele at gøre… Er han hendes fjende i forklædning? Eller ønsker han virkelig at hjælpe hende som han siger? Og hvad er det for en forbindelse de to deler som gør, at han så mange år inde i fremtiden, kan male hende, når nu de aldrig har mødt hinanden før?

***

Jeg får virkelig givet mig i kast med mange nye forfattere her i år 2015, og A. J. Nuest er nyeste skud på stammen, for indtil jeg så denne serie på NetGalley, havde jeg aldrig hørt om hende og hendes bøger. Jeg var dog ekstremt nysgerrig efter at se, hvad det hele gik ud på, for kigger man på Goodreads og Amazon, er der næsten ikke andet end topkarakterer over hele linjen – jeg burde dog nok have kigget nærmere på hvad folk skrev i deres anmeldelser (jeg kiggede bare hurtigt på karakteren), for der er åbenbart en serie som går forud for denne, og selvom man sagtens kan læse dem hver for sig, er der mange som siger, at det er bedre at starte med den anden serie, og så derefter læse denne. I don’t know, jeg startede med denne og følte ikke rigtigt at jeg manglede noget, men det er jo nok en smagssag.

Mit første indtryk af denne serie var ekstremt positivt. Faedrah som vores hovedperson hedder, er ekstremt kick-ass og en rigtig fighter, og det middelalderlige univers som det hele foregår i, var også ganske interessant. Sproget havde jeg en smule svært ved at følge til tider, for det er ofte lidt gammeldags i det, og jeg måtte nogle gange vride hjernen en smule, for at forstå hvad der egentligt blev sagt, men jeg forstår selvfølgelig godt, at det er sådan det er nødsaget til at være, for at give historien et mere troværdigt præg.

Bogen har selvfølgelig den klassiske bad-guy som skal findes og overvindes, og det er så her, at det hele begynder at skride lidt for mig, for da Faedrah går igennem et magisk spejl, transporteres hun til fremtiden, og selvom jeg forstår mig langt bedre på fremtiden end det opdigtede middelalder-univers hun kom fra, mistede det hele altså noget af sin magi. Desuden er jeg meget i tvivl om, om det er fremtiden i samme univers, eller om det er fremtiden i et andet univers, for min tanke er, at man i så tilfælde ville kunne læse om hende og hendes forældre i historiebøgerne, og at den magi der var i fortiden også ville kunne findes i fremtiden, men der er ikke tegn på nogle af disse ting. Det kan godt være det bare er mig der er forvirret her, og at det hele er langt lettere for andre at forstå, men jeg sad altså tilbage og var en smule blank.

Rhys som vi også hører fra, er fra fremtiden, og har siden han var barn drømt om Faedrah. Indtil han møder hende ansigt til ansigt, har han troet at hun blot var en del af hans fantasi, så man kan forestille sig hans reaktion da han pludselig møder sin drømmepige (i bogstaveligste forstand) i et galleri hvor han fremviser malerier af hende. Rhys er på mange måder en rigtig sød person, selvom han til start virker utroligt vred og indelukket. Han er beskyttende, charmerende og omsorgsfuld, men han har desværre også en del mindre tiltrækkende egenskaber, som gjorde at jeg ikke sukker lige så meget over ham, som så mange andre åbenbart gør. Blandt andet kunne jeg slet ikke have hans besidderiske side, for selvom han på ingen måde er ond og voldsom overfor Faedrah, vil han stadig gerne ”eje” hende, og sikre, at han er den eneste mand som nogensinde vil være sammen med hende. At hun er jomfru er åbenbart en stor ting for ham, og hallo folkens, så er det altså ikke mere interessant med en jomfru – det syntes jeg i hvert fald ikke. Hans beskyttende side er desuden en tand for dominerende for min smag, for han står altså med en utroligt selvstændig og kick-ass pige ved sin side, og vil helst bare pakke hende ind i vat og gemme hende væk… Nix, det duede slet ikke for mig.

Mange skriver at slutningen er en seriøs cliffhanger, og selvom den selvfølgelig er ganske spændende, kan jeg ikke rigtigt se hele cliffhanger delen. Det skyldes nok, at jeg så den komme på lang afstand, så der var bestemt intet overraskelsesmoment i det for mig, men den er da ok og jeg er på ingen måde afskrækket fra, at læse næste bog i serien, som heldigvis allerede ligger klar.

In Search of Lost Dragons af Élian Black’mor & Carine M.

In search of lost dragons3 blomster sort

Titel: In Search of Lost Dragons
Forfatter: Élian Black’mor & Carine M.
Serie: –
Genre: Fantasy
Udgivelse: 2014
Læst i år: 2015
Læst på: engelsk
Sider: 224
Forlag: Dynamite
ISBN13: 9781606904640
Kilde: Anmeldereksemplar via. NetGalley

***

Denne smukt illustrerede bog er en fortælling om en journalist, som kan se ting ingen andre kan. På sin lange rejse møder han drager i alverdens afskygninger, og i sin dagbog skriver han om disse møder og supplerer os læsere med de smukkeste illustrationer af dragerne.

”Seemingly from nowhere, in the rose-tinted twilight, the creature appeared before me. As if hypnotized, fascinated by its sinuous and majestic flight, I watched it long into the night.
I knew then that things would never be the same.”
Citat fra In search of Lost Dragons

I hans dagbog får man et indblik i hvordan dragerne påvirker vores verden på alverdens måder, og alt fra stormene på havet til vulkanernes pludselige udbrud, kan skyldes disse majestætiske væsners luner. Så tag med på en rejse over havet, op i sneklædte bjerge og langt ind i den varmeste jungle, og oplev disse vilde væsner der uset lever iblandt os.

***

In search of lost dragons, er en meget unik bog. Umiddelbart troede jeg, at det var en helt almindelig historie om drager, som så mange andre bøger, men så snart jeg begyndte at bladre i den, blev jeg ekstremt overrasket, for bogen er virkelig anderledes end jeg havde ventet – og faktisk ekstremt flot!

billede 4

Billedet er fra bogen “In search of lost Dragons” af Élian Black’mor og Carine M.

Jeg kan slet ikke komme mig over den mængde tid, der må være blevet brugt på illustrationerne, for mere eller mindre hver eneste side er illustreret fra top til bund, og hold da op et arbejde. Det er hamrende flot lavet, og det er virkelig en fornøjelse at vende siderne og se, hvilken skat den næste side indeholder. Alene på grund af disse hamrende smukke illustrationer, er denne bog simpelthen en must-own for mig, og den er fluks blevet sat på listen over bøger jeg skal have købt hjem til hylden!

Men… Det er desværre ikke alt sammen super fantastisk, for jeg savner virkelig en reel historie i denne bog. Indrømmet, den er opbygget lidt ligesom en dagbog, med illustrationer og tekst blandet, men teksten er meget overfladisk (og lettere svær at læse), og giver kun lige et indtryk af hvad der sker, uden på nogen måde, at gå i dybden med noget som helst – på mange punkter vil jeg nok sige, at det er en blanding mellem en dagbog og et opslagsværk.

Når der er lagt så meget tid og så mange kræfter i en bog, kunne jeg altså godt have brugt meget meget mere dybde – mere personlighed, mere beskrivelse af dragerne, mere historie og spænding… Illustrationerne er bestemt imponerende, og en fryd for øjet, men jeg syntes ikke helt de kan bære hele bogen, uden en historie. Bogen tager desuden nogle store spring, og det ene øjeblik er man på Island, mens man det næste øjeblik befinder sig i Norge, så selvom vi følger en fast rute, går det ekstremt hurtigt!

Billederne er som sagt en fryd for øjet, men som den drage-elsker jeg er, har jeg altså svært ved at acceptere drager med pels og fjer. Yep, en lille bitte detalje, men for pokker – det er ikke en forvokset pipfugl eller en logrende hundehvalp, men en øgle!?! Desuden er der taget udgangspunkt i forskellige mytologiske væsner, og en pelset enhjørninge-drage er altså lige på den specielle side – ikke særligt køn og meget mærkelig. Der er dog mange smukke drager imellem også, og hvis man kan se bort fra pelsen eller fjerene, er der virkelig mange smukke billeder at gå på opdagelse i.

Som et ekstra lille minus, er der en stor fejl i den e-bog som jeg har modtaget fra forlaget, og der er cirka 100 sider som går igen i bogen – så selvom e-bogen jeg sad og kiggede i er på hele 322 sider, er den fysiske bog altså kun på 224 sider. Det er ikke et problem jeg tror særligt mange vil opleve, da jeg formoder at denne fejl vil blive rettet i den version man køber (både e-bog og fysisk bog), men derfor var det stadig lidt et irritationsmoment, da jeg pludselig sad og kiggede på billeder som jeg bestemt mente allerede at have set.

Jeg må altså eje denne bog selv, på trods af den manglende tekst og historie, og jeg er lidt spændt på hvordan denne bog er i fysisk format – jeg tror simpelthen ikke, at e-bogs versionen giver denne bog credit nok, og jeg håber virkelig, at den fysiske bog er lige så imponerende som jeg tror den er. Det må tiden dog vise, og indtil da kan jeg blot sige, at denne bog er til dem som holder af drager, som kan lide smukke illustrationer, og som godt kan undvære historien, til fordel for en køn bog at bladre i, for det er sådan set hvad den er. Illustrationerne alene giver denne bog tre flotte roser, men da jeg både mangler historie og dybde, samt føler at det hele er lidt forhastet, kan jeg desværre ikke give den mere. Denne bog er virkelig imponerende, den er flot illustreret og der er uden tvivl lagt utroligt mange timer i den, men den kunne bare have været SÅ meget mere, hvis blot den havde haft en reel historie, og den tanke er lidt ærgerlig…

Talker 25 af Joshua McCune

Talker 25 af Joshua McCune copy3 blomster sort

Titel: Talker 25
Forfatter: Joshua McCune
Serie: Talker 25 #1
Genre: Fantasy, Dystopi
Udgivelse: 2014
Læst i år: 2014
Læst på: engelsk
Sider: 432
Forlag: Greenwillow Books
ISBN13: 9780062121929
Kilde: Købt

***

Melissa ved godt at det er en dårlig ide, at tage et billede ved siden af den sovende drage kendt som Old Man Blue, men da hendes kammerater beslutter sig for, at snige sig ind i et af dragereservaterne en nat, lader hun sig overtale. Mange har gjort det før hende, og Old Man Blue er aldrig set vågen, så hvad skade kan det dog gøre? Men snart er skaden sket, og hele hendes verden vendes på hovedet, for i en verden splittet mellem dem som hader dragerne, og dem som elsker dem, er der dømt til at opstå konflikter.

I don’t know what’s happening, but I allow them to herd me away from Old Man Blue. I look over my shoulder several times, but there’s nobody there. Except for a few brief exchanges between Trish and Konrad, everything’s quiet.
I’ve convinced myself I´m losing my mind when something tells me to check one last time. Squatting, I pretend to tie my shoes until Trish and Konrad pass. Preston stopd beside me, but his attention is focused on the sparkling blue bodies winking back at us from Dragon Hole.
When I turn around, I expect someone to be standing next to Old Man Blue, but there isn’t. I smile uneasily, glad to have come, but much happier to be going. “Bye, old man.”
The dragon opens its eyes – giant brown orbs that bore into me. ”Good-bye, Melissa.”
Citat fra Talker 25 af Joshua McCune

Melissa går fra at være en helt almindelig teenager, til at være en del af modstandsbevægelsen – dog meget mod sin vilje, for siden en drage var skyld i hendes mors død for nogle år siden, har hun ikke haft noget ønske om, at kæmpe på dragernes side. Da en babydrage begynder at vise interesse for hende, forsøger hun at holde den på afstand, men stille og roligt begynder hendes forsvar at forsvinde, og hun åbner øjnene for en verden, som hun slet ikke havde ventet – en verden, hvor hendes mors død, måske ikke skete helt som hun havde fået det af vide, og hvor konflikten mellem drager og mennesker, måske ikke foregår helt som det bliver fremlagt af regeringen. Hvem var hendes mor egentligt, og hvad var hendes forhold til dragerne og modstandsbevægelsen? Hvorfor, og måske mere vigtigt, hvordan døde hun? Og hvad har det alt sammen med Melissa at gøre?

***

Jeg vil så gerne elske denne bog – en bog om drager, og hvor der rent faktisk også er masser og atter af masser af drager med. Ofte oplever man desværre, at der reklameres for drager i en bog, og så hører man egentligt kun om dem i 10% af bogen, og det er sådan noget jeg hader, men her er der altså drager for alle pengene. Jeg sad desuden flere gange og klamrede mig til siderne af bar begejstring, klar på at skamrose denne bog til skyerne, men efter at have skrevet noter til den efterfølgende, kan jeg se, at jeg skriver flere og flere negative ting ned, hvilket jo gør, at karakteren falder drastisk. Det skal lige siges, at det på ingen måde er en dårlig bog, men den har bare en hel del fejl og mangler, som jeg personligt godt kunne have været foruden, men derfor glæder jeg mig stadig som et lille barn til, at læse videre i serien, og finde ud af hvad der sker med dem alle sammen.

Vores hovedperson har jeg et lidt ambivalent forhold til, for på visse punkter er hun sku egentligt ret kick-ass og sjov at følge, og på andre punkter virker hun mest som en forkælet møgunge. Hendes mor døde i et drageangreb nogle år forinden denne historie finder sted, og det er jo helt naturligt at hun således ikke er særligt begejstret for dragerne, men i starten af bogen havde jeg afsindigt svært ved at finde ud af, om hun hader eller elsker drager. Det ene øjeblik sidder hun hen over snuden på en sovende drage, og det næste øjeblik er hun ved at skide i bukserne af skræk, over at nærme sig en der er vågen, på trods af, at denne er en del af modstandsbevægelsen og således arbejder sammen med mennesker. I starten af bogen var hun desuden vildt belastende, og reagerede vildt urealistisk og aggressivt mod både hendes far og hendes bror, og selvom det bliver bedre i løbet af historien, kan jeg ikke helt slippe følelsen af, at der gemmer sig en forkælet møgunge et sted derinde, som bare venter på at trampe i gulvet og skrige som en hysterisk. Hun har dog bestemt også sine gode sider, for hun overgiver sig altså ikke uden kamp, hun gør det bedste hun kan for sig selv og andre, og hun kæmper imod alt hvad hun syntes er uretfærdigt.

Dragerne kan jeg vildt godt lide. Der er tre farver af drager, og de tre forskellige typer, er utroligt forskellige – måske endda lidt for forskellige efter min smag, men det er noget der må opleves, for det ville kræve flere sider at forklare i dybden. Pludselig dukker der en helt fjerde type drage op, og denne er jeg faktisk ret vild med. Der bliver ikke fortalt noget særligt om deres personlighed i forhold til de andre drager, men denne lille sølvfarvede babydrage fik altså mit hjerte til at smelte – hold da op hvor er den altså bare skøn. Jeg er 100% parat på, at få sådan en selv, og det forhold der udvikler sig mellem denne lille drage og vores hovedperson, er noget af det jeg bedst kan lide ved bogen. Der er intet som en babydrage, som kan smelte selv den største dragemodstanders hjerte.

Universet bør have et helt kapitel for sig selv, for på sin vis er det bare fantastisk, og på sin vis så forskruet, at jeg slet ikke ved hvad jeg skal mene. Den fantastiske del er det militære aspekt, for militæret dominerer og ønsker dragerne udryddede, mens en modstandsbevægelse kæmper for, at holde dem i live – så langt så godt. Desuden er der reservaterne, som jeg syntes virkede rigtigt godt, og den fredelige måde at omgås dragerne på, som der findes både i reservaterne og modstandsbevægelsen, er også helt i top. Men da der pludselig bliver blandet et voldsomt forskruet tv-show ind i det hele (hvor vores hovedperson bliver tvunget til at deltage), blev det simpelthen for forvirrende… Og en hemmelig base hvor man torturerer drager og misbruger børns evner til at kommunikere med dem, er også en tand for voldsomt for mig. Seriøst, de har noget der minder om et call-center, hvor vores hovedperson og andre der kan kommunikere med dragerne, forsøger at komme i kontakt med dragerne og finde ud af hvor de opholder sig (så militæret kan slagte dem i deres huler). Det var en smule mærkeligt. Desuden er der et center, hvor de styrer dragerne til at angribe befolkningen, for at vise verden hvor onde dragerne egentligt er – hvilket samfund med respekt for sig selv, gør egentligt sådan noget? Og sidst men ikke mindst, er der en afdeling hvor dragerne bringes ind til tortur (aka. skærer vinger og ben af dem, eller udsætter dem for andre lige så grusomme ting), og hvor vagterne poserer foran mere eller mindre maltrakterede drager, inden de endelig beslutter sig for, at gøre det af med dem. Im sorry, men den del var simpelthen for mærkelig… og for langtrukken… for det fylder vel omkring halvdelen af bogen, og er egentligt bare mærkeligt.

Dette er ved at blive en meget lang anmeldelse, men pointen i det hele er, at denne bog har en masse potentiale. Meget af det som forfatteren har bygget op er virkelig spændende, men en del af det falder også fuldstændigt til jorden. Dog kan jeg ikke komme udenom, at jeg virkelig er begyndt at holde af nogle af personerne, og i særdeleshed den søde lille (aka. Kæmpe) babydrage, og jeg skal 100% have læst den næste bog i denne serie på et tidspunkt – så må vi bare håbe, at den er lidt mindre mærkelig, end denne til tider var.

Purenet af H.J. Lawson

Purenet af H J Lawson

3 blomster sort

Titel: Purenet
Forfatter: H.J. Lawson
Serie: The Sanction Series
Genre: Dystopi
Udgivelse: 2014
Læst i år: 2015
Læst på: engelsk
Sider: 121
Forlag: Smashwords Edition
ISBN13: 3781311577504
Kilde: Anmeldereksemplar via. NetGalley

***

Skylier lever sammen med resten af sin familie i The Cueva, en underjordisk by langt fra solens stråler og den rigdom, som beboerne i Purenet dagligt nyder godt af. Hun har to muligheder, at blive sammen med sin familie i den underjordiske by, eller at sælge sig selv og derigennem få tilladelse til, at flytte til Purenet. Mange unge kvinder gør hvad de skal, for at få et liv i Purenet, men Skylier ønsker blot at få midlerne til, at redde hendes mors liv.

”Are you still not sure?” Madison asks.
Sometimes I wish she could read my mind too, just like my family.
“I want to stay and look after my mother and… I don’t want to be a Host,” I whisper softly.
Madison quickly looks around to see if any of the Outsiders are watching us, but they aren’t – I’ve already checked.
“I know, trust me… that’s the last thing I want to do. But what choice do we have? We cannot live underground for the rest of our lives. Everyone is leaving the Cueva – it will be empty soon.”
Citat fra Purenet af H.J. Lawson

Da et besøg til Purenet pludselig tager en noget uventet drejning, må Skylier indse, at der er ting hendes mor har holdt skjult for hende hele hendes liv. Nu må Skylier finde medicinen der kan redde hendes mor, og finde ud af hvad hun ønsker af sit liv, og hvor meget hun er villig til at kæmpe for sin frihed, for nogle ønsker noget helt andet end hun selv, og hvis hun vil bestemme over sig eget liv, må hun til at kæmpe for det. Men hvad vil det koste hende i sidste ende – og er hendes liv mere værd end hendes families?

***

Purenet er en bog, hvor alting sker rimeligt hurtigt. Normalt syntes jeg ellers, at dystopiske bøger har en mere kompleks opbygning, og derfor bliver introen den tand længere, men i Purenet går det hele voldsomt hurtigt, hvilket desværre gjorde, at jeg ofte sad tilbage og var en smule forvirret. Indtil flere gange måtte jeg læse et par sætninger om, for at få det hele med, og det er lidt ærgerligt når det er sådan.

Selve historien er ganske spændende, selvom den ikke som sådan har noget nyt at tilføje til genren, og der var heller ikke nogle store overraskelser i vente – de steder hvor man fornemmede, at der var lagt op til en af de helt store afsløringer, havde man desværre allerede set den komme på lang afstand, og jeg manglede således noget af den der nervepirrende spænding som ofte følger med de rigtigt gode dystopiske bøger. Hovedpersonen var dog let at holde af, og plottet ganske interessant på trods af gennemskueligheden, så jeg var stadig fint underholdt hele vejen igennem, og kedede mig som sådan ikke på noget tidspunkt.

Visse detaljer var faktisk utroligt spændende, blandt andet hele ideen med, at pigerne ”køber” sig adgang til den højteknologiske og ophøjede del af samfundet, ved at blive Host (aka. Rugemor) for de riges børn og give dem væk frivilligt, eller ved at blive Bazi og sælge deres krop til højest bydende (lidt ala en konkubine), mens drengene kan finde rigdomme ved, at deltage i en form for turnering, som vi dog ikke hører nærmere om – så den del er stadig et mysterium. Det hele fremstilles som lidt af et paradis, men vores hovedperson har absolut ingen interesse i at tage del i det, og man fornemmer da også, at det hele er en facade som er bygget op, for at holde befolkningen under kontrol. Desværre er hun ret unik i sit udseende, og det ser ud til, at hun måske ikke selv får lov at vælge sin fremtid, uanset hvilke ønsker hun har.

Hvilket bringer mig til de mere specielle ting i denne bog. For det første er der hendes udseende, og den store interesse der er for hende af netop denne grund, for der er ingen tvivl om, at den ariske race er i fokus – lyst hår, blå øjne, lys hud. Det er desværre noget, som strøg mig lidt mod hårene, men det er jo nok en smagssag. Desuden bliver hun udset som rugemor af en højtstående person, som viser sig at være tættere forbundet med vores hovedperson end først antaget (ingen nærmere forklaring her, eftersom jeg ikke vil risikere for mange spoilere), og lad os bare sige, at det hele får en lidt klam drejning på det punkt.

Bogen har både gode og dårlige sider, men der er potentiale i universet. Desværre går det hele ret hurtigt, og jeg føler virkelig, at flere detaljer, mere dybde og en dyb indånding ind imellem, ville kunne trække denne bog voldsomt op. Bogen får således tre roser, for den er egentligt ganske underholdende at læse, og da den hverken er særligt lang eller voldsomt dyr, er den et ret godt bud på en bog til den lette og hurtige underholdning.

The Winter Witch af Paula Brackston

The winter witch af Paula Brackston

3 blomster sort

Titel: The Winter Witch
Forfatter: Paula Brackston
Serie: –
Genre: Fantasy
Udgivelse: 2013
Læst i år: 2014
Læst på: engelsk
Sider: 352
Forlag: St. Martins Press
ISBN13: 9781250022585
Kilde: Købt

***

Morgana er ingen almindelig ung kvinde, og mysteriet om hvorfor hun ikke har sagt et ord siden hun var lille, er lige så stort, som mysteriet om hendes magi. Mange mistænker at hun og hendes mor kan mere end almindelige mennesker burde kunne, og i et forsøg på at beskytte sin datter, gifter moderen hende væk til den charmerende enke Cai Jenkins. Hekse er frygtet og hadet af bebyggerene i de små landsbyer, og Morgana må gøre alt hvad der står i hendes magt for, at holde sine magiske evner skjult – men hvad hvis Morgana ikke bekymrer sig om hvad andre syntes, og ikke tænker på at skjule hvad hun er?

“Placing a finger beneath her daughter’s chin she tilts her face towards her own. “Morgana, this is for the best.” Still the girl will not meet her mother’s eye. ”If you are as good a wife as you have been a daughter, then Cai Jenkins is indeed a fortunate man, cariad.” Now Morgana looks up, her eyes brimming with hot tears.”
Citat fra The Winter Witch af Paula Brackston

Morgana er sønderknust over at skulle forlade sin mor, og bryder sig ikke om at skulle drage med denne fremmede mand hun nu er gift med. Hun forelsker sig dig omgående i Cai’s gård og de smukke vilde bjerge der omgiver den, og hun begynder også snart, at holde mere og mere af Cai. Imens forsøger Cai stille og roligt at komme tæt på den ufatteligt smukke, men stadig vilde og uregerlige Morgana, for selvom hun er anderledes, er der noget ved hendes vilde væsen som han finder tiltrækkende, og han ønsker at vinde hendes tillid, og med tiden måske også hendes hjerte. Dog begynder det at se sort ud, da byens indbyggere vender sig mod Morgana på grund af hendes anderledes adfærd, og der går rygter og magi og heksekunster. En mørk magi er på spil, og Morgana må lære at styre sine magiske evner, eller miste alt hvad hun er begyndt at holde af.

***

Denne bog har simpelthen en af de skønneste covers, og jeg blev straks draget mod den, da jeg så coveret. Historien handler desuden om hekse, og den lød super spændende, så det var alt sammen bonus. Som prikken over i’et har Paula Brackston desuden fået ret gode anmeldelser, så med alle de ovenstående ting, måtte jeg da helt klart prøve og se, hvad det hele gik ud på.

Allerede på første side blev jeg forelsket i sproget. Det er simpelthen så hamrende smukt skrevet, og det er svært at forklare præcist hvad der gør det så unikt, så her får I i stedet en lille smagsprøve:

“Does the spider consider herself beautiful? When she gazes into a dewdrop, does her reflection please her? Her web is finer than the finest lace, her body a bobbin working her own whisper tread. It is the web people admire. Its delicacy, its fragile strength. But the spider, poor creature, is thought of as ugly. She repulses some. Sends others into fainting fits. And yet she is beautiful, or so it seems to me. So nimble. So deft. So perfectly fashioned for the life fate has chosen for her.”
Citat fra The Winter Witch af Paula Brackston

Vores hovedperson Morgana er utroligt viljestærk, stædig og hamrende modig. Der er intet hun ikke tør, og hun ser på livet på en meget speciel måde. Ovenstående er på bestemt ikke dårlige egenskaber hos en hovedperson, men hun er desværre også ekstremt egoistisk, hun tænker sig sjældent om og lever på ingen måde op til de forventninger der er til hende – og den del var simpelthen så hamrende irriterende, at jeg måtte lægge bogen fra mig indtil flere gange. Uanset hvad der sker omkring hende, tænker hun kun på sig selv, hvilket ofte bringer de personer der holder af hende, i en rigtigt skidt situation, hvilket hun dog lader til, at være hamrende ligeglad med. Hun har bestemt sine gode sider, og det er ikke alt sammen skidt, og hen mod slutningen af bogen, begynder hun endda at tænke sig om ind imellem, men der er desværre lidt for mange scener hvor hun bare er irriterende egoistisk, og det ødelagde lidt historien for mig.

Man skal desuden være opmærksom på, at historien om handler den almindelige hverdag, på både godt og ondt, så selvom der bestemt sker nogle spændende ting, er der også visse steder hvor tingene bliver trukket lidt i langdrag. Men så er der det smukke sprog og de skønne beskrivelser til at underholde én, så endnu engang er der nogle positive ting i det negative.

Hvor jeg dog desværre på ingen måde kan se noget positivt, er slutningen. Indtil da havde bogen på mange måder været holdt ret realistisk. Jovist har vi med hekse at gøre, og der er da også magi, hvilket jo egentligt ikke kan kaldes realistisk, men bogen lagde ud med en meget troværdig og jordbunden magi, og udvikler sig pludselig til noget helt andet, hvor mennesker kan forvandle sig til slanger og der bliver kastet rundt med elementerne, som kastede man en bunke sand. Desuden var der visse ting som var lidt for lette, og jeg sad tilbage med en ekstremt skuffet følelse. Dog har andre skrevet meget positivt om slutningen, så det er som alt andet, en smagssag.

Bogen er ikke dårlig, men jeg vil heller ikke ligefrem kalde den fantastisk. Den er dog et forsøg værd, hvis man er til bøger med en mere unik skrivestil, for den del var simpelthen himmelsk. Måden det hele er beskrevet på, tankerne og følelserne som går igennem både vores hovedperson og os læsere, er helt unikt, og alene på baggrund af dette vil jeg anbefale andre at læse bogen – man skal bare være opmærksom på, at hovedpersonen ikke er den nemmeste pige at holde af, at tempoet til tider er langsomt, og at slutningen enten skuffer helt vildt, eller overrasker positivt.