The Sisters’ Grimoire af Suza Kates

The sisters grimoire af Suza Kates

2 blomster sort

Titel: The Sisters’ Grimoire
Forfatter: Suza Kates
Serie: –
Genre: Fantasy
Udgivelse: 2014
Læst i år: 2015
Læst på: engelsk
Sider: 97
Forlag: Icasm Press
ISBN13: 9781942318064
Kilde: Anmeldereksemplar via. NetGalley


Tate Whiteburn er taget hjem til sin hjemby Bar Harbor i Maine, for at fejre hendes lillesøsters fødselsdag. Men hvad der blot skulle have været et kort hyggeligt visit, tager pludselig en noget uventet drejning. Det lille hus ved skrænten er nemlig hjem for langt mere end smertefulde minder om hendes mors død, og da klokken slår tolv midnat, bliver gamle familiehemmeligheder afsløret.

The golden Rhiann flung a hand toward Tate and her sisters. “You have precisely three days.” The clock on the wall chimed out, its tiny brass handle striking the bell to begin the count of twelve. “At midnight on the third day, the chance to save yourselves will have passed. You have until then to find the key.” Sami skirted to the end of the table, still unwilling to draw close. “What key?” “Find the key.” The woman’s burning gaze fell upon Tate. ”The key to your happiness.” Then Sami. “The key to your magic.” And Fiona. ”To your very lives.” Citat fra The Sisters Grimoire af Suza Kates

Hun og hendes søstre må acceptere, at det overnaturlige ikke blot er ren opspind, men at de selv er hekse med store evner, og at deres mor som var en magtfuld heks, ikke begik selvmord, men døde i et forsøg på at redde dem fra en ondskab, som nu endnu engang forsøger at komme dem til livs. Kan de lære at mestre deres evner hurtigt nok, eller vil ondskaben endelig slippe igennem moderens beskyttelse og slå søstrene ihjel?

***

Suza Kates er en forfatter, som jeg ikke har læst noget af før, og The Sisters Grimoire virkede som en ganske fin bog at starte med.

Det første jeg bed mærke i, var længden af bogen, der med sine blot 97 sider, ikke virkede af ret meget. Jeg har søgt forskellige steder i et forsøg på at finde ud af, om den mon er en kort novelle til en allerede eksisterende serie, men desværre uden held. Umiddelbart ser den ud til at være enkeltstående.

Bogen lagde voldsomt forvirrende ud, og der var simpelthen så mange ubesvarede spørgsmål, at jeg blev mere og mere irriteret. Hele den der følelse af, at der foregår noget hen over hovedet på én, er voldsomt irriterende, og det bliver desværre trukket lidt for langt for min smag, før vi får nogle af svarene. Desuden kunne jeg godt have brugt mere dybde i både universet og personerne, for det hele virkede desværre en smule fladt og kedeligt, og jeg havde svært ved at relatere til søstrene. Bogen har bestemt potentiale, og man får da også hist og her et indblik i, hvad der gemmer sig under facaden, men med blot 97 sider, er der simpelthen ikke plads nok til, at det for alvor begynder at blive interessant.

De tre søstre finder på en lidt voldsom måde ud af, at de i virkeligheden stammer fra en familie af hekse, og at deres mor var en særdeles magtfuld heks. De stilles overfor en opgave der, hvis de skal have en chance for at redde sig selv, skal være løst indenfor tre dage. Vi får ikke af vide hvad de skal redde sig selv fra, eller hvorfor, blot at de har tre dage til at løse opgaven, ellers vil det være for sent. Og så tænker man som læser, at nu går historien for alvor i gang, men nej… Først skal de sove… Så skal de kigge på loft og overvejer at gøre rent… Så skal de ud og handle sten og lys m.m… Så er det tid til at spise… Snakke… Spise… Og så begynder der for alvor at ske noget… Afbrudt af mere spise… mere sove… Og engang imellem et skænderi eller andet ligegyldigt. Alt i alt havde jeg virkelig svært ved at fornemme deres stress over, blot at have tre dage til rådighed, men på den anden side, var tre dage mere end rigeligt, når man tænker på hvor nemt det er for dem, at lære hvad de skal. Normalt plejer bøger om hekse ellers at inkludere flere års træning og udnervisning, inden de for alvor kan nogle af de sejere ting, men det er altså ikke nødvendigt for disse tre super-søstre, og det giver desværre det hele en meget forhastet og urealistisk klang.

Bogen har sine gode sider, det kan man ikke komme udenom, og selvom jeg følte de spildte meget af deres tid, var der også visse øjeblikke jeg ret godt kunne lide. Dog er der langt imellem, og det meste er desværre overdøvet af den lettere forhastede og flade følelse jeg sidder tilbage med, men jeg fornemmer et potentiale i både universet og forfatteren, og kunne måske godt finde på, at læse noget andet af hende på et senere tidspunkt – hun har skrevet indtil flere andre bøger, som alle har ok anmeldelser, og som er på en hel del mere end 97 sider, så måske jeg er heldigere med en af hendes andre bøger. Tiden må vise om jeg får læst mere af denne forfatter, og hvad jeg til den tid syntes om hendes andre værker, men denne er desværre ikke den bedste start, og den får således kun to stjerner.

Legacy of the Clockwork Key af Kristin Bailey

Legacy of the Clockwork Key af Kristin Bailey2 blomster sort

Titel: Legacy of the Clockwork Key
Forfatter: Kristin Bailey
Serie: The Secret Order #1
Genre: Steampunk, Fantasy, Romance
Udgivelse: 2013
Læst i år: 2013
Læst på: engelsk
Sider: 403
Forlag: Simon Pulse
ISBN13: 9781442440265
Kilde: Købt


Da en ildebrand ødelægger Megs hjem og dræber hendes forældre, ligger både hendes fremtid og formue i ruiner. Det eneste Meg har tilbage, er et ur, som viser sig at være langt mere unikt, end hun nogensinde kunne have forestillet sig. Uret er nemlig en nøgle, til en fantastisk og dødsensfarlig opfindelse, og det er nu Megs opgave at beskytte nøglen, og sikre, at den ikke falder i de forkerte hænder.

His expression turned quizzical as he squinted in the dim light. “I don’t think this is a watch.”
“What else could it be?” I reached forward to grab it then pulled my hand back. My fingertips came to rest on his, but he didn’t look up. Instead we both stared at the strange mechanism unfolding in his hands.
Like an odd shining blossom, three silver structures rose upon a short brass stem as Will opened the cover. Each petal’s edge had a different pattern of irregularity shaped teeth. The shape resembled the flower embossed on the back, but with sharper edges and minuscule gears.
“What is it?” I had never seen anything like it before in my father’s shop.”
Citat fra Legacy of the clockwork key side 41-42

Inden Meg får set sig om, er hun ude på et halsbrækkende eventyr, med stalddrengen Will, på jagt efter en hemmelig opfindelse, der for alt i verden må og skal destrueres. Hvad det er, ved hun ikke, men hendes bedstefar var med til at skjule opfindelsen, og hendes forældre blev muligvis dræbt fordi de viste noget om den, og nu vil hun afslutte hvad de begyndte, og en gang for alle, destruere den opfindelse, hvis blotte eksistens har ødelagt hele hendes liv.

***

The Legacy of the Clockwork Key, var den første debut author bog jeg gav mig i kast med i år, og selvom jeg blev ved med at sige til mig selv, at jeg ikke måtte sammenligne den med Cassandra Clares bog ”Clockwork Angel”, kunne jeg altså ikke helt slippe det, for der var et-eller-andet ved denne bog, som mindede mig om ”Clockwork Angel” – nok en blanding af genren, titlen og farverne på forsiden.

Bogen havde en masse potentiale, det er der ingen tvivl om, men der var desværre meget langt fra det jeg havde forventet, til det som jeg faktisk fik. Historien lød super spændende, og den havde da også sine spændende øjeblikke, men den formåede aldrig at blive fantastisk og fange mig, så jeg endte med at lægge bogen fra mig indtil flere gange, inden jeg endelig fik den færdiggjort. Hele ideen med en hemmelig gruppe af højtstående mennesker, som bruger deres fritid på at konkurrere om, hvem der kan opfinde det mest ekstraordinære, lød ellers super spændende, og selvfølgelig skal sådan noget gå galt. Desværre havde hverken historien eller dens personer særligt meget dybde, og det hele var en smule for gennemskueligt – mit første gæt på hvad ”den-store-farlige-og-meget-hemmelige-opfindelse” var, viste sig at være rigtig, og der manglede virkelig noget til, at holde mig fanget. Desuden var historien lettere naiv (kan man overhovedet sige, at en historie er naiv?), for det hele var for let og der var aldrig nogen virkelig spænding eller fare på færde – der var nogle super spændende opfindelser og problemstillinger som vores hovedperson og hendes venner skulle tage stilling til, men det hele var bare for let, og det gjorde det bare endnu mere kedeligt.

Alt i alt er dette en bog som lyder super spændende, som ser super flot ud, og som hist og her har fået nogle rosende anmeldelser, men som slet slet ikke lever op til mine forventninger. Den var dog alligevel lidt sød, så måske jeg på et tidspunkt giver mig i kast med fortsættelsen, men det bliver desværre ikke en af dem, som kommer øverst på ønskelisten.

Dragens Tegn af Benni Bødker

Dragens Tegn af Benni Bødker2 blomster sort

Titel: Dragens Tegn
Forfatter: Benni Bødker
Serie: Nattens Børn #3
Genre: Ungdomsbog
Udgivelse: 2011 (den samlede udg.)
Læst i år: 2012
Læst på: dansk
Sider: 114
Forlag: Gyldendal
ISBN13: 9788702113921
Kilde: Anmeldereksemplar fra Gyldendal


Agnes og Edvard overlevede deres hæsblæsende tur om bord på en båd fyldt med vampyrer, og nu er de igen sikkert tilbage i deres hjem. På deres tur fik de bekræftet, at deres søster var en af de levende døde, men nu er hun død, og de to søskende kan endelig vende tilbage til et nogenlunde normalt liv. Eller det troede de i hvert fald.

”Edvard prøvede at se væk. Men han kunne ikke lade være med at kigge på jorden under kroppen. Hvis man så godt efter, kunne man ane de mørkebrune pletter. Det var blod, der var blevet spildt. Han blev revet væk fra det ubehagelige syn af en hånd på sin skulder.
”Du må hellere gå op til din mor,” sagde manden. ”Dette er ikke noget for et barn at kigge på.”
Det var for sent. Edvard havde allerede set alt for meget.”
Citat fra Nattens Børn side 240-241

Da Edvard finder liget af nabodrengen hængende fra en bjælke hvor de bor, kommer Agnes på sporet af endnu et mysterium som skal opklares. Drengen er blevet tappet for blod, og det ligner endnu et vampyrangreb, men i hånden har han et lille emblem fra Mørkets Brigade – den gruppe som efter sigende jagter og dræber vampyrer – og straks er hendes mistanke vagt. Det varer ikke længe før de to søskende har rodet sig ud hvor de ikke kan bunde, og de får for alvor bekræftet at de er på sporet af noget stort, da nogen bryder ind i deres hjem.

***

Den foregående bog ”Blodet er liv” sluttede virkelig spændende, men sjovt nok starter denne bog ikke hvor den anden sluttede. Der er gået flere uger mellem den store cliffhanger og der hvor denne bog starter, og det virkede lidt mærkeligt hvis jeg skal være ærlig, for jeg sad og følte at jeg var gået glip af noget af spændingen.

Bogen lægger stille og roligt ud, men det varer ikke længe før Agnes igen får færten af noget spændende, og som altid er Edvard lidt usikker på hele situationen. Jeg har sagt det før, men jeg bliver nød til at sige det igen; jeg elsker simpelthen forskellen på de to søskende. Den blinde og udadtil uskyldige Agnes, som altid er ude på eventyr og ballade, og den rolige og lettere bange Edvard, som altid meget mod sin vilje bliver rodet ind i det hele. Det er fantastisk. I denne bog er Agnes desuden rigtigt ude på ballade, og det går som altid ud over Edvard.

”Ude på gaden grinede Agnes så højt, at de forbipasserende vendte sig om. Hun ville sådan ønske, at hun kunne have set ekspeditricens ansigt, da hun troede, Edvard rev forhænget til side for at beglo hende.
”Betyder det, at du ikke brød dig om modellen?” Fik hun fremstammet mellem latteranfaldene. ”Aldrig er nogen kommet så hurtigt ud af en forretning!”
Citat fra Nattens børn side 245-246

Denne serie er bestemt for de yngste, og alligevel sad jeg et par gange og tænkte, at den blev for uhyggelig for sin aldersgruppe. Der er både vampyrer og ulve som lurer i gaderne, og de to børn får rodet sig ud i en masse skræmmende situationer, og denne gang er det ikke kun vampyrer og ulve, men også lig (af en dreng på deres egen alder) og et vampyrangreb, som bliver beskrevet, og specielt sidstnævnte blev en smule voldsomt.

Slutningen var desværre ikke noget at råbe hurra for. Indtil videre er bøgerne i denne serie sluttet virkelig spændende, men denne gang syntes jeg desværre, at slutningen blev noget vag. Der manglede ligesom noget, og skal jeg være ærlig, virkede det hele simpelthen for let. Det ene øjeblik står de ansigt til ansigt med den sikre død, og det næste forsvinder alle de onde på mystisk vis, og de kan pakke deres ting sammen og gå uskadte derfra.

Nattens børn af Benni BødkerDet er endnu engang en ganske udmærket bog, men denne har desværre lidt for mange ting som ikke helt stemte, og kombineret med min frygt for, at den til tider kan være for dyster for sin aldersgruppe, får den ikke lige så høj en karakter som de to foregående.

(Billedet til højre: dette er billedet af coveret til den samlede udgave – altså den nyeste udgave (udgivet i 2011), hvor forlaget har valgt at samle alle fire bøger i én. Det er denne udgave som kan købes, eller bestilles, i de fleste boghandlere, og også den udgave som jeg læser.)

Glamour af Penelope Fletcher

Glamour af Penelope Fletcher2 blomster sort

Titel: Glamour
Forfatter: Penelope Fletcher
Serie: Rae Wilder #1
Genre: Paranormal Romance, Fantasy
Udgivelse: 2010
Læst på: engelsk
Sider: 187
Forlag: Poison Princess
ISBN13: – (kindle udgave)

Overnaturlige væsner eksisterer, og menneskeheden er tvunget til at leve bag tykke mure, som beskytter dem mod det onde, der søger at tilintetgøre dem. Rae Wilder, en ung menneskepige, er ligesom alle andre, vokset op i den tro, at alle væsner udenfor murene er ondskaben selv, og bør udryddes. Men det forhindrer hende ikke i at snige sig udenfor murene engang imellem.

En dag kommer hun dog bitterligt til at fortryde sin beslutning, da hun render ind i problemer på en af sine løbeture i skoven. Hun overser to mennesker dræbe en ung fe, og pludselig befinder hun sig i armene på en ung smuk mand, som påstår at hun er en af dem. Kombinationen af feer, formskiftere og en vampyr som ønsker hendes hjælp, er for meget for hende, men hvordan kan hun rode sig ud af det hele igen uden at vække mistanke? Og er der noget om det han siger? Er hun mon en af dem? Eller er det bare en løgn – og i så tilfælde, hvad får han ud af denne løgn?

”I had always been a quick healer. Not that quick, but quicker than most. I was not like other people because I didn’t think or feel the same. I didn’t eat right, or feel right when people touched me. I got urges, strange urges to … I blinked away the sting in my eyes. My mind took a frightening and obvious leap of intuition. I stopped. Everything in my world vibrated and slid to a canted angle then jerked straight, becoming new and balancing to the truth. I gave myself time for the largest wave of emotion to subside.
“I am a demon,” I said slowly, testing the words. “I am fairy.”
Citat fra Glamour side 27 (ifølge min telefon)

***

Denne bog var en, som jeg fandt gratis via en app på min telefon, og selvom jeg var lidt skeptisk (den var jo gratis), besluttede jeg mig for at give den en chance.

Selve historien var utroligt fangende, og jeg faldt hurtigt i hak med vores unge hovedperson. Jeg elskede universets opbygning, og de mennesker og væsner hun støder på, og dette er faktisk den første bog om feer, som jeg har kunnet lide at læse. Men med det sagt, bør det også siges, at bogen også har visse ulemper. Den er til tider en tand forvirrende, ting sker meget hurtigt og der var en del ting som ikke var helt gennemtænkt – noget var for let, andet lidt urealistisk, og selvom hovedpersonen er en viljestærk pige, er det altså en smule urealistisk med de ting hun gør, og de ting hun lader andre gøre i sit navn. Jeg havde desværre også svært ved at følge med i hvor vi befandt os, for at par gange troede jeg vi var i skoven, og pludselig var vil tilbage i byen bag de tykke mure, som beskytter menneskene fra dæmonerne. Det var meget forvirrende. Der var desuden en hel del stavefejl, samt et par steder hvor jeg formoder forfatteren er kommet til at bytte om på navnene, osv. Så med andre ord, en del småting som desværre trækker ned, på en ellers ganske udmærket historie.

Jeg kunne sagtens finde på at læse de næste par bøger i serien, men det med at læse på en skærm er altså ikke fuldt ud mig, og kombineret med de fejl og mangler der var i historien, er det ikke en af de ting der står øverst på min liste. Jeg vil dog alligevel anbefale denne bog, for som sagt var der et eller andet meget magisk og meget fantastisk over historien, så kan man se igennem fingre med nogle stavefejl og andre fejl hist og her, er det altså værd at kaste sig ud i.

Bogen får dog ikke mere end de to stjerner, grundet de mange fejl og den til tider forvirrende handling, for sådan noget trækker (i min verden) en bog meget ned.

Babettes gæstebud af Karen Blixen

Titel: Babettes gæstebud
Forfatter: Karen Blixen
Serie: –
Genre: Skønlitteratur, Novelette
Udgivelse: 2007 (denne udg.)
Læst i år: 2011
Læst på: dansk
Sider: 84
Forlag: Gyldendal
ISBN13: 9788702060416
Kilde: Fået i forbindelse med uddannelse


To elskelige gamle provstedøtre i en lille norsk fjordby tager en ung fransk kvinde til sig, da hun må flygte under den blodige franske opstand i 1870-71. I fjorten år koger hun trofast klipfisk og øllebrød til de to søstre, mens hun håber på, at en gammel lotteriseddel en dag vil give hende den store gevinst.

Da hun endelig, efter fjorten år, vinder den store gevinst, får hun én gang mulighed for, at vise hvem hun i virkeligheden er, og gøre det hun elsker aller mest – at lave mad. Babette var nemlig en berømt kvindelig køkkenchef, og nu da de to provstedøtre skal holde en festmiddag for deres afdøde far, ønsker hun at tilberede en ægte fransk middag, for sine egne penge.

”Hun ville gerne, sagde hun, tilberede en fransk middag, for denne ene gangs skyld en ægte fransk middag. Martine og Philippa så på hinanden. Babettes forslag gjorde dem urolige, de følte at de ikke vidste hvad det kunne føre til. Men selve det uventede og uvante i forslaget afvæbnede dem. De havde ingen argumenter, hvormed de kunne imødegå tanken om at tilberede en ægte fransk middag.”
Citat fra Babettes gæstebud side 40

Provstedøtrene ved ikke helt hvordan de skal takle situationen, og har tanker om alverdens djævelskab, men de giver dog Babette tilladelse, og sætter sig stille tilbage og frygter det værste.

“Hun og Philippa var gået ind på at opfylde Babettes bøn og havde ikke kunnet forudse hvad dette kunne føre til. Nu så hun at de havde indladt sig med farlige magter. Hun kunne slet ikke sige hvad der på hendes gode faders fødselsdag ville blive givet hendes gæster at spise og drikke.”
Citat fra Babettes gæstebud side 46-47

***

Babettes gæstebud er en meget kort lille bog, skrevet af Karen Blixen. Det tog ikke meget mere end få timer at læse de 84 sider, som desuden er skrevet ret stort og med pæn mellemrum mellem linjerne, men den var ret hyggelig og faktisk overraskende god (når man tænker på at det er en gammel og meget lille bog).

Bogen er selvfølgelig skrevet i et gammelt sprog, og historien handler mere eller mindre udelukkende om religiøse mennesker, deres pæne og gode liv og en lille smule om deres hverdag. Der er generelt ikke så meget handling i denne bog, og det er ikke fordi man på nogen måde kommer i dybden med personernes liv, for det er der simpelthen ikke tid nok til, men man får sådan en overordnet introduktion og små indblik i perioder af deres liv.

Det er ikke umiddelbart sådan en bog, som jeg kan skrive alverdens om, men jeg kan dog sige, at det nok er sådan en bog som man på et eller andet tidspunkt i løbet af sit liv bør læse, for den skildrer en meget religiøs tid i vores samfund og giver et indblik i datidens skrivestil og emner.