The Last Academy af Anne Applegate

The Last Academy af Anne Applegate1 blomster sort

Titel: The Last Academy
Forfatter: Anne Applegate
Serie: –
Genre: Fantasy, Mystery
Udgivelse: 2013
Læst i år: 2013
Læst på: engelsk
Sider: 316
Forlag: Point
ISBN13: 9780545502047
Kilde: Købt


Cam skal begynde på boarding school, langt væk hjemmefra, og tynget af skyld over ikke at være på talefod med sin bedste veninde, tager hun af sted. Hun er ikke helt sikker på hvad hun skal forvente af skolen, men umiddelbart ser det ud til, at det bliver et fedt år… Og så alligevel ikke.

”I set the wallet back down and wiped my hands on my jeans, remembering what Jessie had said to me the night before. How flat she’d sounded. I’d told her it was going to be OK. This was definitely not OK. Who decided to leave school in the middle of the night? Without telling anybody? And leaving their wallet? Nobody, that’s who.”
Citat fra The last Academy side 111-112

Da en af Cams nye venner på mystisk vis forsvinder, er Cam bekymret. Lærerne siger, at hun besluttede sig for, at tage hjem, men alt for mange ting peger på, at hun er blevet bortført. Hvorfor ingen bekymrer sig, foruden Cam og hendes nærmeste veninder, er et mysterium, og Cam begynder at mistænke, at skolens ellers så pæne facade, skjuler en forfærdelig hemmelighed. Er hun klar på at finde ud af hvad der skjuler sig i skolens mørkeste kroge? Er hun klar til at få svaret på, hvad der skete med hendes veninde? Og hvad vil der ske med hende selv, hvis hun begynder at snuse rundt, hvor hun ikke burde?

***

Dette er endnu et eksempel på en bog, som har fået de mest fantastiske anmeldelser, men som på ingen måde levede op til mine forventninger. De fleste skrev, at denne bog var helt i top, så jeg besluttede mig for, at det var en must-read bog, i forbindelse med årets debut author challenge, men jeg må desværre sige, at jeg på ingen måde kan anbefale den til andre.

Min første tanke var, at den lagde mærkeligt ud, men det er ikke unormalt med en lidt akavet start, og det er jo ikke ens betydende med, at den ikke bliver bedre længere inde – det gjorde den bare ikke. Den udviklede sig derimod næsten helt perverst, da vores unge hovedperson mere eller mindre bliver lagt an på (og taget på), af en ældre herre i et fly. Det var bare direkte klamt, specielt når man tænker på aldersgruppen for denne bog, som jo netop er unge mennesker.

”Suddenly, he reached across the seat and pressed his hand flat on my collarbone. I guessed if he’d had a knife, he could have cut my throat before I even moved. My brain was back there in sixty-seconds-ago land, still only suspecting the guy was odd.
His fingers slid up my neck, right under my jaw, and wrapped around my throat. Slowly, he pulled me close, his eyes steady on mine. I thought: This crazy guy is going to kiss me! And I just about laughed right in his face, because I’d never been kissed and that’d be one freaky story I’d have to tell if anyone asked me about my first time. I could feel the blood pumping under the pressure of his fingers.
He didn’t kiss me. Or even come close. His hand squeezed my neck until it was a little hard to breathe. I wanted to push him away, but I couldn’t move a muscle. Then he let go.”
Citat fra The Last Academy side 15-16

Efter denne episode, blev den bare forvirrende og endnu mere mærkelig, og jeg opgav hurtigt at følge med i bipersonernes humør, for de skiftede simpelthen så hurtigt, at jeg ville blive bims af, at prøve og holde styr på det hele. Vores hovedperson er ikke den værste, sådan rent humørmæssigt, men det var næsten alle de andre. Desuden havde personerne ofte sådan nogle sidder-her-og-kigger-blankt-frem-for-mig-men-ingen-bekymrer-sig-om-det øjeblikke, hvor det var super svært at finde ud af, hvorfor denne episode skulle med i historien. Jo, hvis der er en mening med det, kan jeg god følge, at man tager det med, men de vågner bare op efter nogle minutter og forstår ikke hvad der skete, og så er der ikke nogen nærmere forklaring på det punkt. Det kan godt være, at forklaringen kommer hen mod slutningen af bogen, men det skal jeg ikke kunne sige, for jeg gav op efter omkring de 200 sider – så kunne jeg simpelthen ikke mere.

Jeg læste en stor del af bogen, for jeg blev stædigt ved med at søge efter det ”fantastiske” som alle havde snakket om, men jeg endte altså med at give op. Omkring 2/3 igennem bogen sprang jeg direkte til slutningen, og blev på de sidste par sider overbevist om, at jeg bestemt ikke havde behov for at læse bogen færdigt, for hold da op en mærkelig slutning.

Dette var en kæmpe skuffelse, og jeg forstår slet ikke alt den positive omtale denne bog har fået. Jeg håber bestemt, at andre som forsøger sig med denne bog, får en bedre opfattelse end jeg gjorde, men jeg kan simpelthen ikke få mig selv til, at give den mere end en enkelt rose.

Bogtyven af Markus Zusak

Bogtyven af Markus Zusak1 blomster sort

Titel: Bogtyven
Forfatter: Markus Zusak
Serie: Enkeltstående
Genre: Skønlitteratur
Udgivelse: 2007
Læst på: dansk
Sider: 566
Forlag: Sesam
ISBN13: 9788711228531

***

Det er 1939. Nazityskland. Landet holder vejret. Døden har aldrig haft så travlt før, og det ser ikke ud til at blive bedre. 9-årige Liesel Memingers liv ændres, da hun ved sin brors grav finder en lille ting, der ligger begravet i sneen. Det er Håndbog for kirkegårdsgravere. Bogen er blevet glemt der, og det bliver Liesels første bogtyveri.

”Hun blev først klar over, at hendes mor var gået tilbage efter hende, da hun mærkede en knoglet hånd på sin skulder. Hun blev slæbt væk. Et varmt skrig fyldte hendes hals.

Et lille billede, måske tyve meter borte.
Da slæberiet var overstået, stod mor og
datter og hev efter vejret.
Der lå noget rektangulært og sort
halvt begravet i sneen.
Kun pigen opdagede den.
Hun bukkede sig ned og samlede den op
og knugede den i sine fingre.
Bogen havde sølvskrift udenpå.”
Citat fra Bogtyven side 27 og 28 – tekst og starten af et nyt kapitel)

Derefter begynder en kærlighedsaffære med bøger og ord, efterhånden som Liesel lærer at læse af sin plejefar. Snart stjæler hun bøger fra nazisternes bogbrændinger, fra borgmesterindens fine bibliotek, fra hvor der overhovedet kan findes bøger. Det er farlige tider, og da Liesels plejefamilie skjuler en jøde i kælderen, både åbner og lukker det verden for Liesel.

***

Jeg har gang på gang fået anbefalet denne bog, og jeg syntes også, at den lød utroligt spændende. En ung pige som stjæler bøger, i en tid hvor bøger er forbudte. Det er da lige noget for enhver bogorm, og jeg har da også hørt rigtigt godt om den fra både unge og voksne. Og hold da op hvor blev jeg skuffet.

Jeg kan lige så godt sige det med det samme – jeg læste ikke denne bog færdig. Faktisk, kom jeg ikke særligt langt i den, før jeg besluttede mig for, at min tid kunne bruges bedre, end på at kæmpe mig igennem denne bog. Jeg satte mig for, at give den en chance på de første 100 sider, og det nåede jeg (næsten), men så kastede jeg også håndklædet i ringen. Jeg hader ellers at opgive bøger, for det virker (på mig) lettere useriøst, men denne bog, ved jeg bare, at jeg ville bruge de næste mange måneder på at kæmpe mig igennem, og det magter jeg simpelthen ikke.

For mig er det nok skrivestilen og fortælleren der irriterer mig. Skrivestilen er kedelig og lettere flad, og selvom jeg ikke er den der forventer det store af måden den er skrevet på (historien i sig selv er det der er vigtigst for mig), gik denne mig på nerverne helt fra start. Det værste var dog ikke skrivestilen, men den synsvinkel vi så bogen fra, nemlig dødens. Yep, du læste rigtigt, vi følger det hele fra dødens synspunkt, og her havde jeg forventet at læse om en ung piges kamp for, at få lov at læse bøger, og hendes tanker og handlinger og hvordan det hele er med til at forme hende som person, og i stedet skal vi opleve hende igennem en andens øjne. Det satte ligesom det endelige punktum for mig.

Jeg skal ikke kunne sige om dette bliver bedre længere inde i bogen, for lige nu er min tålmodighed og min tid desværre ikke til, at finde ud af dette. Jeg har dog før oplevet, at en bog jeg ikke bryder mig det mindste om, bliver bedre efter et nyt forsøg nogle år senere, så måske jeg venter et par år og prøver igen, men hvem ved. I hvert fald er dette ikke en bog jeg vil anbefale vidt og bredt, for personligt syntes jeg ikke den lagde særligt godt ud, men jeg vil heller ikke påstå, at den ikke ændrer sig, for som sagt gav jeg op ret tidligt i bogen, så måske det bliver bedre, måske ikke. Og der er jo mange som syntes rigtigt godt om denne bog, så hvis handlingen lyder spændende, syntes jeg man skal prøve at låne den af en bekendt, eller på biblioteket, og så kan man jo altid købe den selv, hvis man er en af dem, som syntes den er rigtigt god.

Den gyldne nøgle af Lene Dybdahl

Titel: Den gyldne nøgle
Forfatter: Lene Dybdahl
Serie: Noglens vogtere #1
Genre: Fantasy, Ungdomsbog
Udgivelse: 2012
Læst på: dansk
Sider: 375
Forlag: Tellerup
ISBN13: 8788758810263

***

David og Laure har aldrig stillet spørgsmålstegn ved de konstante flytninger, eller deres forældres besked om, at undgå kameraer og lignende overvågning. De føler sig lige så normale som alle andre på deres egen alder, men pludselig vendes der op og ned på deres verden, for de er alt andet end normale. Deres forældre er på flugt fra en gruppe mennesker, som vil gøre hvad som helst for at få fingre i den gyldne nogle, og deres forældre vogter over noget, som kan fører dem til denne nøgle.

”Kære David og Laura,
Mor er blevet kidnappet af Agakhaner-Brigaden. De ringede til mig på museet og bad mig rejse til Granada med løsepenge for hende.
Når I kommer hjem fra skole er jeg allerede på vej til Spanien for at finde hende. I må IKKE kontakte politiet. Det vil kun hjælpe AGKB og ikke mig.
Tag de euro der ligger her i skrinet og tag ud til lufthavnen. Undgå kameraer – men det ved I jo. =)
Køb billet til Madrid. Min ven Tío Pepe vil hente jer der. Han taler dansk, og I er i sikkerhed hos ham.
Kærligst far.”
Citat fra Den gyldne nøgle side 75

Da deres mor bortføres og deres far sætter efter hende, drager de to børn til Spanien for at hjælpe. Det bliver en farefuld rejse for de to børn, hvor gåder, profetier og magiske genstande, åbner døre til verdner, de ikke anede eksisterede.

***

Da jeg fik denne bog i hænderne, kunne jeg ikke lade være at smile lykkeligt, for hold da op hvor er den flot! Det er en ret tyk bog med skinnende guld i coveret og en fantastisk flot og mystisk forside (billederne på nettet giver slet ikke et indtryk af hvor flot den egentligt er). Jeg er helt vild med den.

Selve bogen henvender sig til det lidt yngre publikum, hvilket jeg fra starten var indstillet på, men der er nogle ting som gør, at jeg alligevel ikke helt ville anbefale den til unge under 12.

Jeg har altid haft det lidt svært med ungdomsbøger, hvor det er skrevet i et moderne sprog, for skal jeg være ærlig, appellerer ord som ”pik”, ”sladdertaske” og ”armhuler der starter sprinkleranlægget” (betyder at han begynder at svede) ikke til mig. Måske mange unge syntes det er sjovt at læse og høre om, men egentligt syntes jeg ikke det hører sig så meget til i en bog for unge.

”Åh nej, tænkte David, nu skal vi til at høre om hår på pikken eller noget andet flovt.”
Citat fra Den Gyldne Nøgle side 31

Jeg kan ret godt lide at det hele finder sted i Spanien. Jeg har selv boet i Spanien (ikke særligt langt fra Alhambra), og det er lidt sjovt at høre om de steder, som man selv har oplevet, og på den måde kommer historien også lidt tættere ind på livet af en. Det var noget af det, der gjorde det lidt lettere at læse denne bog.

Selve historien var spændende nok, men den havde alt for mange mangler. De to børn accepterer alt for let tingene som de er, de er alt for godtroende og det virker ikke rigtigt som om situationen bekymrer dem – for eksempel render de rundt og spiser spansk tapas, uden at bekymre sig om deres forældre, på trods af at deres mor er blevet bortført, deres far ikke har kontaktet dem og de er i selskab med en komplet fremmed mand, som påstår at være en ven af deres far. Sproget var heller ikke min kop te, og skal jeg være ærlig opgav jeg denne bog omkring halvvejs inde. Den fangede mig slet ikke, hvilket er ærgerligt, for flot det er den, og den lød virkelig spændende.

Jeg håber der er nogle af jer derude, som har mere held med den end jeg havde.

Don Quijote af Miguel de Cervantes

Titel: Don Quijote
Forfatter: Miguel de Cervantes
Serie: –
Genre: Skønlitteratur, Klassiker
Udgivelse: 2009
Læst i år: 2012
Læst på: dansk
Sider: 347
Forlag: Carlsen
ISBN13: 9788762657656
Kilde: Lånt


Don Quijote er en af de udødelige klassikere. Den omhandler en gammel mand, som læser en masse ridderhistorier, og jo flere han læser, jo mere begynder han at tro på, at det han læser, er virkeligt. En dag beslutter han sig således for, at han vil drage ud i verden, som en af disse riddere fra fordums tid, og bekæmpe trolde og alverdens ondskab, mens han forsøger at redde ungmøer og vinde sin elskedes hjerte.

”Er du sikker på, at han bare er faldet? Spurgte kroværtens kone. ”Jeg syntes mere, det ligner et lag tæsk.”
”Nej, han ramte bare en usædvanlig kantet sten,” sagde Sancho. ”Men vil du ikke gemme lidt forbindinger til mig? Jeg har vist fået blå mærker af medfølelse med min herre.”
“Hvem er den mand egentlig?” spurgte kroværtens kone.
”Han hedder don Quijote, en vandrende ridder,” svarede Sancho.
”Hvad er så det for en?” spurgte hun.
”En der bliver slået til plukfisk det ene øjeblik og kronet til konge det næste,” svarede Sancho.
Citat fra Don Quijote side 43-44

Don Quijote roder sig i sin sindssyge ud I alverdens uheldige situationer. Selv tror han at han hjælper andre, og sammen med hans trofaste hjælper Sancho, drager han vidt omkring. Desværre gør hans ”gode” gerninger ofte mere skidt end godt.

***

Jeg har ofte hørt andre fortælle om den kendte historie om don Quijote, og meningerne har været meget blandede. Nogle siger den er rigtigt dårlig, mens andre elsker historien om den gakkede gamle mand som drager på eventyr – så nu var tiden kommet til, at jeg selv kastede mig ud i den.

Noget af det jeg elsker ved klassikere er, at mange af dem er kommet i super flotte illustrerede udgaver. Denne er en nyere udgave fra Gyldendal, som er vildt flot illustreret, og det er en fornøjelse at vende siderne, og se de smukke billeder der er igennem bogen. Til gengæld er det en meget stor bog, når man tænker på mængden af tekst, for der er rigtigt mange, meget store billeder, og der er ikke meget tekst på hver side. Med som sagt, er denne bog super smuk at sidde og bladre igennem.

På trods af de smukke billeder, må jeg nok holde med den gruppe af læsere, som syntes den er en tand for speciel. Eventyret bringer os vidt omkring, men hovedpersonen don Quijote er simpelthen for mærkelig til, at jeg kunne sætte mig ned og nyde historien. Desuden føles den ret langtrukken, på trods af, at dette er en genfortalt udgave og ikke den oprindelige.
Bogen har desuden de mærkeligste overskrifter. Nogle er meget lange, som blandt andet denne ”Kroen (ikke den første hvor don Quijote blev slået til ridder, men den anden, som han også tror, er en borg, og hvor der ender med at ske en masse usandsynlige ting)”, mens andre er korte som denne ”historien fortsætter…”. Det er meget mærkeligt, og allerede omkring halvtreds sider inde i bogen, opgav jeg simpelthen at læse disse overskrifter.

Jeg måtte desværre opgive at læse denne bog færdig, for omkring 130 sider inde i bogen, blev det simpelthen for meget for mig. Jeg havde ellers set frem til at læse denne historie, men det er jo desværre ikke alle historier der er lige gode – denne faldt i hvert fald ikke i min smag.

Kan du holde på en hemmelighed af Gerd Bend

1 blomster sort

Titel: Kan du holde på en hemmelighed
Forfatter: Gerd Bend
Serie: –
Genre: Ungdomsbøger (for de yngste)
Udgivelse: 1976
Læst i år: 2011
Læst på: dansk
Sider: 93
Forlag: Iris
ISBN13: 9788799162222
Kilde: Anmeldereksemplar fra Forlaget Iris


Har du nogensinde prøvet at stå på en regnbue og opleve alle farverne og hvilken følelse de hver isæt skaber? Ved du hvordan du bygger en tryllebutik, som du kan besøge når du har lyst? Hvis ikke, er det på tide at du lærer det. =)

”Kan man se på mennesker; om de har bygget en tryllebutik, Lise?” spurgte jeg.
”Sagtens! Man kan se det og mærke det,” svarede Lise alvorligt. ”Man kan se det meget tydeligt på deres øjne. Dem med butikker tør se på andre mennesker. Butiksmennesker ser på hinanden, når de taler sammen. De er ikke bange for hinanden.”
”Hvordan kan man så mærke det?”
”Det er også nemt. Butiksmennesker er gladere. De glæder sig til at vågne hver morgen. De er rare ved hinanden. De skændes ikke med andre. De hjælpes ad med alting. De er positive.”
Citat fra Kan du holde på en hemmelighed side 28

Bogens hovedperson møder den unge pige Lis, som viser hende hvordan man bygger en tryllebutik, samt lærer hende hvordan man skal bruge den, og hvordan man ved hjælp af ganske få redskaber, kan få et meget mere positivt og forstående syn på livet og de mennesker der omgiver os.

***

Kan du holde på en hemmelighed, er en ganske kort bog, om at lære og se lysere på ens egen tilværelse. Den er nok mest henvendt til børn og unge, som endnu er ved og lære, at stå på egne ben, men voksne kan da også sagtens læse den og nyde godt at de positive budskaber denne bog indeholder.

Desværre er det egentligt også det eneste positive ved bogen; budskaberne. Historien var lidt mærkelig og ikke voldsomt fangende, og jeg havde svært ved at relatere til hele ideen med, at have en tryllebutik i maven, hvor man kan gøre alt hvad man kunne tænke sig. Desuden er bogen ikke lang nok til rigtigt at give os et indblik i vores hovedperson og den unge pige som hjælper hende med at skabe sin tryllebutik, så der kommer aldrig noget dybde i historien. Lidt gustent er det desuden også, at vores hovedperson har to hjælpere i sin tryllebutik, der altid er klar til at gøre hvad hun beder dem om (jeg tænker næsten slaveri, bare uden pisk og dårlige leveforhold), og som endda sidder og følger med i hendes hverdag og alt hvad hun foretager sig, på en lille skærm – sorry, men det er altså små gustent.

Jeg har læst andre og langt mere positive anmeldelser om denne bog, men desværre er jeg ikke en af dem, som kan skrive en sådan anmeldelse, for bogen er mildt sagt ikke noget særligt. Det var næsten en lettelse endelig at blive færdig med den, for selvom den er så kort at den kunne have været læst på få timer, tog det mig altså flere dage, at få mig kæmpet igennem den, kapitel for kapitel.