The Bone Witch af Rin Chupeco

The bone witch af Rin Chupeco4 blomster sort

Titel: The Bone Witch
Forfatter: Rin Chupeco
Serie: The Bone Witch #1
Genre: Fantasy
Udgivelse: 2017
Læst i år: 2017
Læst på: engelsk
Sider: 400
Forlag: Sourcebooks Fire
ISBN13: 9781492635826
Kilde: Købt


Tea er anderledes end de andre hekse i hendes familie. Hendes evne er ikke indenfor vand eller ild, jord eller metal, men i stedet at vække de døde. Dette gør hende til en knogleheks – den mest magtfulde, men også mest frygtede og forhadte type af heks der findes. Tea er i høj kurs, for der er langt mellem at der bliver fundet nye knoglehekse, og Tea er særdeles stærk, men hun erfarer hurtigt at virkeligheden langt fra er så heltemodig og imponerende som i de gamle historier om de stærkeste hekse der har levet.

“My father says bone witches are demon children,” the boy persisted. “They curse the healthy and blight the sane. No other magic would touch them because they sell their souls to the Dark. That’s how they raise dead men, soulless as they are.”
Citat fra The bone witch side 54

Store evner kommer med en pris, og Tea er tvunget til at forlade sin familie, sit hjemland, og alt hvad hun kender, for at blive oplært. Mens Tea lægger alt sin energi i, at blive en asha, og lære at kontrollere sin magi og de færdigheder der kræves af hende som asha, erfarer hun, at det langt fra er nemt at være en knogleheks. Folk frygter og hader hendes evner, men ved at de er nødvendige, og især knogleheksens evne til at vække rædselsvækkende monstre til live, skræmmer folk. Kun den faldne prins’ tilhængere og knogleheksene har evnen til at styre den mørke magi, som ingen anden har adgang til, men det kan have fatale konsekvenser. Og en krig er på vej – en krig som vil afgøre Teas og alle dem hun elskers skæbne.

***

Det første jeg faldt for ved denne bog var dens goodreads-tekst – den lød virkelig spændende. Så blev coveret frigivet, og jeg blev endnu mere hooked på den. Og nu hvor jeg endelig har modtaget den, har der ikke være andet for, end kaste sig frådende over den og se om den kan leve op til mine tårn-høje forventninger… Hvilket den kan… næsten…

First things first: Jeg kan virkelig godt lide måden bogen er fortalt på – den lægger ud med et kapitel som vi hører fra en andens synspunkt – en som observerer vores hovedperson. Denne person tager kontakt til hovedpersonen, og lokker hende til at fortælle sin historie, og så begynder fortællingen ellers. Jeg er vild med den måde hun fortæller sin historie på, og jeg slappede virkelig af og lod mig rive med. Nogle fortællere er bedre end andre – hende her er helt i top!

Kapitlerne veksler mellem vores hovedperson fortælling om hvordan hendes liv udfoldede sig, og den der observerer hende. Med andre ord så veksler historien mellem “dengang” og “her-og-nu” og det fungerer virkelig godt – de to tidslinjer nærmer sig hastigt hinanden, så da historien slutter kender vi rigtigt meget til hvem hun er som person – vi ved bare ikke hvad hun gjorde som førte til hendes straf, men mon ikke det afsløres i næste bog?

Jeg føler at jeg er nødsaget til kort at forklare, at der er 3 slags asha – ashaer kan sammenlines lidt med en heks/magiker. Den ene slags er en “performing asha” som er kendt for deres dans og sang og som er den svageste slags. Den anden er en “fighting asha” kendt for deres magi og dygtighed. Og sidst er der “dark ashaerne” som er de stærkeste og dem som er kaldet Bone Witches – ofte som en form for fornærmelse.
Vores ovedperson er altså en af de stærkeste asha typer der findes, men når man hører om ashaerne, kan jeg ikke lade være at tænke på dem som værende en form for geishaer. De optræder, sminker sig, går i dyre kjole-lignende klæder med smukke farver og smukke dekorationer. De forventes at deltage i selskaber og være dem som underholder gennem sang og musik, de giftes gerne ind i de royale kredse hvor de har en form for magt… Og oveni alt dette, forventes en asha inden denne oplæres, at fungere som almen stuepige – rydde op, rende ærinder, vaske tøj, opvarte den øverste asha-ka i hjemmet m.m… Seriøst, se filmen “mit liv som geisha” og I forstår hvad jeg mener, og selvom det ikke i sig selv er uinteressant, forsvandt hele den der “du-er-så-sjælden-og-magtfuld” aura lidt for mig, og jeg havde svært ved at forstå hvorfor der skulle være noget særligt ved vores hovedperson. Desuden får man et whif hist og her om hvor sjældne disse dark ashaer er, og hvor vigtige de er, og så forstår jeg sku ikke hvorfor man spilder en ung dark asha på huslige pligter – men det må være en del af det at lære de unge, at de skal være underdanige og ikke blive for kæphøje, bare fordi de er de mest magtfulde… what do I know…

Jeg kan virkelig godt lide bogen, det vil jeg lige lægge helt fast! Jeg elsker hovedpersonen, jeg elsker måden den er skrevet på og jeg er helt vild med universets opbygning og hele det magiske aspekt. Men for pokker hvor går det langsomt!!! Der er alt for lidt stor-og-mægtig-asha over vores hovedperson, da størstedelen af bogen omhandler hendes tid som huspige, efterfulgt af hendes oplæring i dans, musik, blomsternes sprog og en smule med kamp. Det er ikke uinteressant, men jeg må indrømme at jeg sidder og hungrer efter mere action. Hun har en “hovsa” hist og her, hvor hendes magi får lov at vise sine klør, hvilket blot giver mig lyst til mere, men det er faktisk først hen mod slutningen af bogen, at der så småt begynder at ske noget. Bogen slutter dog med et løfte om langt mere kamp og magi, så måske vi kan slippe udenom alle de mere hverdagsagtige mellemled i næste bog.

Jeg kan godt selv se, at det jeg skriver kan være med til at afskrække andre fra at læse bogen – lad det endelig ikke være tilfældet!!! Det er en skøn fortælling, og jeg er helt vild med så mange aspekter af denne bog, at det ikke er til at beskrive, men jeg havde en helt anden forventning til den da jeg begyndte at læse den, hvilket nok er årsagen til min “skuffelse” (hvis man kan kalde det det). Det er første bog i evigheder, som har holdt mig oppe den halve nat, fordi jeg “kun lige” manglede 90 sider, og slet ikke kunne lægge den fra mig, så lad jer ikke afskrække! Bare hold i mente, at det ikke er noget stort eventyr hvor man farer ud over sletterne mod de farer der lurer derude, mens der kastes omkring med levende døde og magiske symboler – det er mere en fortælling om en ung piges oplæring, og hvordan hun forsøgte at gøre det rigtige, men endte med at blive straffet HÅRDT – og nu vil hun rette op på det hele, også selvom det betyder at gøre det utænkelige (*drumroll*)!!!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s