Pyy ha for en omgang…

Så gik der sku kuk i min verden igen, og både Deweys read-a-thon, fokus på-tour og tja… alt faktisk… blev påvirket, og jeg beklager virkelig, at bloggen har stået så stille. Jeg ved ikke helt hvornår den kommer helt op og køre igen, men forhåbentligt kan jeg finde overskud til den i ny og næ det næste stykke tid, så I ikke føler jer helt glemt – for det er I bestemt ikke!!! Jeg har simpelthen bare ikke særligt meget overskud lige nu…

Og hvad gik der så galt denne gang?!?

I kender sikkert hele den der tanke om, at når man får børn, så skal man være den der fantastiske kernefamilie som bare kan klare alle verdens problemer, opfostrer det perfekte glade barn, og generelt får det hele til at se ud som en leg… Det er bare ikke virkeligheden, og nogle gange knækker snoren der binder det hele sammen desværre, og det er netop hvad der skete for min mand og mig. Så nu står jeg pludselig midt i en skilsmisse, og uanset hvor pænt man prøver at gøre sådan noget, er det hamrende grimt, hamrende hårdt og slet slet ikke sjovt (og det var endda mig der endte med at sige stop, for nu kunne jeg simpelthen ikke mere)… Så nu står jeg og skal alene ud i den store verden, med en 8 måneder gammel dreng på armen, en halv husholdning og en helvedes bunke problemer som kræver at blive løst her-og-nu… suk… Jeg kan vist snildt sige, at jeg desperat forsøger at holde hovedet højt hævet for vores lille drengs skyld, men i virkeligheden føler jeg sku, at jeg er ved at drukne, så alt overskud går til, at holde bare en smule styr på trolden, hverdagen, kommunen og mig selv, og så må bloggen desværre passe sig selv en smule… Det håber jeg at I overlever (igen)…

Jeg har planer om, at trække en vinder af Cecilia Tan-godterne her i morgen (med mindre min verden lige laver endnu et krumspring), og så må vi se hvad der ellers byder sig af overskud hen af vejen.

Kryds fingre for mig derude, og send gerne badevinger, badering eller redningsbåd hvis I har, for puuh hvor er jeg ude på dybt vand lige nu… Men jeg håber at I alle sammen har nogle fantastiske læseoplevelser, og nyder jeres weekend fuldt ud, og så ses vi jo lige straks igen… =)

6 thoughts on “Pyy ha for en omgang…

  1. Det har vi alle sammen prøvet. Og det er forfærdeligt. Og man er så ensom og desperat
    Og det tager flere år. Inden man tror på et liv.
    Desværre ingen trøst herfra. Der er bare så hårdt….og du må koncentrere dig om dit barn!!
    Altså Hallo…. Han er vigtig og så må dine ambitioner vente lidt
    God vind….du får et par barske år
    Pia

  2. Det er jeg ked af at høre 😦
    Håber det bedste for jeg og skal nok krydse fingre. Giv dig al den tid, du/I har brug for, inden du vender tilbage til bloggen – vi kan godt vente 🙂

    Mvh.
    Den lille Bogblog

  3. Sender positive vibes i den retning. Det er aldrig sjovt at få vendt op og ned på sin tilværelse, og det er slet ikke sjovt at gå fra kæresten og alting bare er komplet kaos i lang tid. Håber du får lidt medvind snart ❤

  4. Sender god karma og et virtuelt kram din vej. ❤
    Jeg har ingen redningsbåd, men hold hovedet højt og tag den tid og det ro du har brug for – dine læsere er her stadig, når du er på fode igen. 🙂

  5. Håber på det bedste for dig. Føler med dig, Har ikke slet prøvet at være igennem en skilsmisse men ved at hvis det var mig og min mand der skulle igennem sådan noget så ville jeg være knust, uanset hvem der har truffet beslutningen. Og når du samtidig har en lille dreng du skal passe så må det være endnu værre. Alt mulig held og lykke til dig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s