Talker 25 af Joshua McCune

Talker 25 af Joshua McCune copy3 blomster sort

Titel: Talker 25
Forfatter: Joshua McCune
Serie: Talker 25 #1
Genre: Fantasy, Dystopi
Udgivelse: 2014
Læst i år: 2014
Læst på: engelsk
Sider: 432
Forlag: Greenwillow Books
ISBN13: 9780062121929
Kilde: Købt

***

Melissa ved godt at det er en dårlig ide, at tage et billede ved siden af den sovende drage kendt som Old Man Blue, men da hendes kammerater beslutter sig for, at snige sig ind i et af dragereservaterne en nat, lader hun sig overtale. Mange har gjort det før hende, og Old Man Blue er aldrig set vågen, så hvad skade kan det dog gøre? Men snart er skaden sket, og hele hendes verden vendes på hovedet, for i en verden splittet mellem dem som hader dragerne, og dem som elsker dem, er der dømt til at opstå konflikter.

I don’t know what’s happening, but I allow them to herd me away from Old Man Blue. I look over my shoulder several times, but there’s nobody there. Except for a few brief exchanges between Trish and Konrad, everything’s quiet.
I’ve convinced myself I´m losing my mind when something tells me to check one last time. Squatting, I pretend to tie my shoes until Trish and Konrad pass. Preston stopd beside me, but his attention is focused on the sparkling blue bodies winking back at us from Dragon Hole.
When I turn around, I expect someone to be standing next to Old Man Blue, but there isn’t. I smile uneasily, glad to have come, but much happier to be going. “Bye, old man.”
The dragon opens its eyes – giant brown orbs that bore into me. ”Good-bye, Melissa.”
Citat fra Talker 25 af Joshua McCune

Melissa går fra at være en helt almindelig teenager, til at være en del af modstandsbevægelsen – dog meget mod sin vilje, for siden en drage var skyld i hendes mors død for nogle år siden, har hun ikke haft noget ønske om, at kæmpe på dragernes side. Da en babydrage begynder at vise interesse for hende, forsøger hun at holde den på afstand, men stille og roligt begynder hendes forsvar at forsvinde, og hun åbner øjnene for en verden, som hun slet ikke havde ventet – en verden, hvor hendes mors død, måske ikke skete helt som hun havde fået det af vide, og hvor konflikten mellem drager og mennesker, måske ikke foregår helt som det bliver fremlagt af regeringen. Hvem var hendes mor egentligt, og hvad var hendes forhold til dragerne og modstandsbevægelsen? Hvorfor, og måske mere vigtigt, hvordan døde hun? Og hvad har det alt sammen med Melissa at gøre?

***

Jeg vil så gerne elske denne bog – en bog om drager, og hvor der rent faktisk også er masser og atter af masser af drager med. Ofte oplever man desværre, at der reklameres for drager i en bog, og så hører man egentligt kun om dem i 10% af bogen, og det er sådan noget jeg hader, men her er der altså drager for alle pengene. Jeg sad desuden flere gange og klamrede mig til siderne af bar begejstring, klar på at skamrose denne bog til skyerne, men efter at have skrevet noter til den efterfølgende, kan jeg se, at jeg skriver flere og flere negative ting ned, hvilket jo gør, at karakteren falder drastisk. Det skal lige siges, at det på ingen måde er en dårlig bog, men den har bare en hel del fejl og mangler, som jeg personligt godt kunne have været foruden, men derfor glæder jeg mig stadig som et lille barn til, at læse videre i serien, og finde ud af hvad der sker med dem alle sammen.

Vores hovedperson har jeg et lidt ambivalent forhold til, for på visse punkter er hun sku egentligt ret kick-ass og sjov at følge, og på andre punkter virker hun mest som en forkælet møgunge. Hendes mor døde i et drageangreb nogle år forinden denne historie finder sted, og det er jo helt naturligt at hun således ikke er særligt begejstret for dragerne, men i starten af bogen havde jeg afsindigt svært ved at finde ud af, om hun hader eller elsker drager. Det ene øjeblik sidder hun hen over snuden på en sovende drage, og det næste øjeblik er hun ved at skide i bukserne af skræk, over at nærme sig en der er vågen, på trods af, at denne er en del af modstandsbevægelsen og således arbejder sammen med mennesker. I starten af bogen var hun desuden vildt belastende, og reagerede vildt urealistisk og aggressivt mod både hendes far og hendes bror, og selvom det bliver bedre i løbet af historien, kan jeg ikke helt slippe følelsen af, at der gemmer sig en forkælet møgunge et sted derinde, som bare venter på at trampe i gulvet og skrige som en hysterisk. Hun har dog bestemt også sine gode sider, for hun overgiver sig altså ikke uden kamp, hun gør det bedste hun kan for sig selv og andre, og hun kæmper imod alt hvad hun syntes er uretfærdigt.

Dragerne kan jeg vildt godt lide. Der er tre farver af drager, og de tre forskellige typer, er utroligt forskellige – måske endda lidt for forskellige efter min smag, men det er noget der må opleves, for det ville kræve flere sider at forklare i dybden. Pludselig dukker der en helt fjerde type drage op, og denne er jeg faktisk ret vild med. Der bliver ikke fortalt noget særligt om deres personlighed i forhold til de andre drager, men denne lille sølvfarvede babydrage fik altså mit hjerte til at smelte – hold da op hvor er den altså bare skøn. Jeg er 100% parat på, at få sådan en selv, og det forhold der udvikler sig mellem denne lille drage og vores hovedperson, er noget af det jeg bedst kan lide ved bogen. Der er intet som en babydrage, som kan smelte selv den største dragemodstanders hjerte.

Universet bør have et helt kapitel for sig selv, for på sin vis er det bare fantastisk, og på sin vis så forskruet, at jeg slet ikke ved hvad jeg skal mene. Den fantastiske del er det militære aspekt, for militæret dominerer og ønsker dragerne udryddede, mens en modstandsbevægelse kæmper for, at holde dem i live – så langt så godt. Desuden er der reservaterne, som jeg syntes virkede rigtigt godt, og den fredelige måde at omgås dragerne på, som der findes både i reservaterne og modstandsbevægelsen, er også helt i top. Men da der pludselig bliver blandet et voldsomt forskruet tv-show ind i det hele (hvor vores hovedperson bliver tvunget til at deltage), blev det simpelthen for forvirrende… Og en hemmelig base hvor man torturerer drager og misbruger børns evner til at kommunikere med dem, er også en tand for voldsomt for mig. Seriøst, de har noget der minder om et call-center, hvor vores hovedperson og andre der kan kommunikere med dragerne, forsøger at komme i kontakt med dragerne og finde ud af hvor de opholder sig (så militæret kan slagte dem i deres huler). Det var en smule mærkeligt. Desuden er der et center, hvor de styrer dragerne til at angribe befolkningen, for at vise verden hvor onde dragerne egentligt er – hvilket samfund med respekt for sig selv, gør egentligt sådan noget? Og sidst men ikke mindst, er der en afdeling hvor dragerne bringes ind til tortur (aka. skærer vinger og ben af dem, eller udsætter dem for andre lige så grusomme ting), og hvor vagterne poserer foran mere eller mindre maltrakterede drager, inden de endelig beslutter sig for, at gøre det af med dem. Im sorry, men den del var simpelthen for mærkelig… og for langtrukken… for det fylder vel omkring halvdelen af bogen, og er egentligt bare mærkeligt.

Dette er ved at blive en meget lang anmeldelse, men pointen i det hele er, at denne bog har en masse potentiale. Meget af det som forfatteren har bygget op er virkelig spændende, men en del af det falder også fuldstændigt til jorden. Dog kan jeg ikke komme udenom, at jeg virkelig er begyndt at holde af nogle af personerne, og i særdeleshed den søde lille (aka. Kæmpe) babydrage, og jeg skal 100% have læst den næste bog i denne serie på et tidspunkt – så må vi bare håbe, at den er lidt mindre mærkelig, end denne til tider var.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s