Poison Dance af Livia Blackburne

Poison Dance af Livia Blackburne

4 blomster sort

Titel: Poison Dance
Forfatter: Livia Blackburne
Serie: Midnight Thief #0,5
Genre: Fantasy
Udgivelse: 2013
Læst i år: 2015
Læst på: engelsk
Sider: 86
Forlag: Lions Quill Press
ISBN13: 9781940584003
Kilde: Modtaget fra Forfatteren

***

James er dygtig, effektiv og dødbringende, og er ganske tilfreds med sit liv som snigmorder og sin plads i guilden, indtil Guildens leder pludselig findes myrdet. Guildens nye leder vil have fuld kontrol over guilden, og frygter at James vil forsøge at overtage hans plads, hvis han ikke ryddes af vejen. James er ikke interesseret i at lede guilden, og ønsker heller ikke en kamp med den nye leder, så han forsøger i hemmelighed at finde en vej ud af byen, og væk fra livet som snigmorder.

“She told me Clevon’s dead,” said James.
That sobered even Bacchus up. “How does she know?”
“Says she overheard some men talking. Didn’t know their names, but from their descriptions, it sounded like Gerred’s crew.”
Rand whistled darkly. “There’ll be trouble if she’s right.”
The last time a guildleader had died was twenty years ago. Then a much younger Clevon had fought his way to the top, leaving much of the existing Guild dead. It had ben before James’s time, but nothing he’d heard made him wish he’d been there.”
Citat fra Poison Study af Livia Blackburne

Da den unge danser Thalia tilbyder ham en udvej, mod at han hjælper hende med at dræbe en af byens adelsmænd, griber han chancen. Men når man lever, elsker og arbejder med døden som ens faste følgesvend, kan tingene hurtigt gå galt, og pludselig må James revurdere sine planer… eller selv miste livet i forsøget.

***

Da jeg sidste år nævnte Livia Blackburnes bog “Midnight Thief”, som værende en af de debuterende bøger, jeg glædede mig mest til det år, skrev hun og spurgte om jeg kunne være interesseret i, at modtage hendes nyligt udgivede korte novelle “Poison Dance” – og selvfølgelig sagde jeg ja. Denne novelle er en lille forhistorie, eller intro kan man vel også kalde den, til universet, og jeg var utroligt spændt på, om skrivestilen og persongalleriet ville overraske positivt eller negativt. Det hele overraskede heldigvis positivt, og jeg sad blot tilbage med en endnu større lyst til, at få fingrene i Midnight Thief.

Desværre fik jeg ikke anmeldt historien da jeg havde læst den, så i forbindelse med denne anmeldelse, måtte jeg lige genlæse novellen, og heller ikke her anden gang jeg læser den, skuffer den – hvilket i sig selv er imponerende, da jeg normalt ikke er en af den type, som kan læse en bog igen og igen.

Historien er ganske underholdende at læse, og den har en fantastisk dybde, i forhold til dens længde – normalt får man ellers ikke så meget intro til personer og univers i de kortere historier, men jeg følte på ingen måde at jeg manglede noget, og historien er generelt utroligt velskrevet. Jeg blev straks grebet af vores hovedpersons lidt dystre og alligevel ret noble personlighed og de konflikter han står overfor, og mere eller mindre alle personerne i persongalleriet faldt i min smag – de gode som de mindre gode. Det er en lettere dyster flok vi har med at gøre, men de er jo også snigmordere, så det er ikke ligefrem fordi man forventer, at de er mega udadvendte og morsomme, men det gjorde bare historien mere troværdig. Jeg var dog noget overrasket over, at vores hovedperson er mandlig, da Midnight Thief jo netop har en kvindelig hovedperson, men jeg lurede forholdsvist hurtigt hvorfor vi hører historien fra hans synspunkt, og hvem han i virkeligheden er – eller, man skulle måske snarre sige, hvem han bliver – og det er et ret fedt twist, at man kender til den del af historien, inden man går i gang med Midnight Thief.

Godt nok står der, at bogen er på 86 sider, og det er den vel som sådan også, men i realiteten er selve historien 63 sider, mens resten er et par slettede scener og en ret lang, kedelig og mærkelig gennemgang af andre forfatteres mandlige hovedpersoner (åbenbart noget hun brugte mens hun skrev historien fra James’ synspunkt) samt links m.m. De to slettede scener var sjove at læse, selvom jeg godt kan forstå at hun har valgt ikke at inkludere dem i selve historien, men resten var egentligt bare fyldstof og blev hurtigt sprunget over.

Som altid med så korte historier, er der ikke det store at skrive om den, andet end at jeg virkelig nød dette lille indblik i universet. Jeg vil faktisk anbefale, at man læser denne korte novelle før man læser Midnight Thief, for nu hvor jeg er i gang med at læse selve bogen, er det faktisk ret lækkert at vide, hvordan det hele startede. Om Livia Blackburne udgiver flere korte noveller til dette univers, ved jeg desværre ikke endnu, men jeg håber det virkelig, for hun skriver rigtigt godt, og der er bestemt flere personer, som jeg gerne vil høre om, men som måske ikke ligefrem kan få en hel bog for sig selv.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s