The Kiss of Deception af Mary E. Pearson

the-kiss-of-deception-af-mary-e-pearson5 blomster sort

Titel: The Kiss of Deception
Forfatter: Mary E. Pearson
Serie: The Remnant Chronicles #1
Genre: Fantasy, Romance
Udgivelse: 2014
Læst i år: 2014
Læst på: engelsk
Sider: 496
Forlag: Henry Holt & Co.
ISBN13: 9781627792189
Kilde: Købt (e-bog)


Lia er kongens datter, og I et samfund hvor tradition er vigtigt, må hun følge den sti der er lagt ud for hende, om hun vil det eller ej. Som Første-Datter af kongen, forventes det, at hun har evnen til at se ind i fremtiden, men Lia har ikke skyggen af evner, og hun ved at de forsøger at dække over skammen dette medfører, da de arrangerer et ægteskab med en prins fra et af nabolandene.

Lia kan ikke leve med, at skulle giftes væk til en totalt fremmed. Hun ønsker sig mere af livet, og drømmer om kærlighed, og om at få lov at vælge selv, så da hendes bryllupsdag oprinder, stikker hun af til en fjern landsby, og forsøger at leve som alle andre – et hårdt liv med arbejde og uden den luksus hun er, vandt til, men et liv hvor hun selv kan få lov at vælge hvad hun ønsker, og hvem hun ønsker at dele det med. Et perfekt liv i hendes øjne.

The silence continued and when Lia finally spoke again, her voice was weak. “All my life I dreamed about someone loving me for me. For who I was. Not the king’s daughter. Not first daughter. Just me. And certainly not because a piece of paper commanded it.” She nudged the laundry basket with her boot. “Is it asking too much to want to be loved? To look into someone’s eyes and see-“ her voice cracked, and there was more silence. “And see tenderness. To know that he truly wants to be with you and share his life with you.” Citat fra The Kiss of Deception af Mary E. Pearson

Lia bliver hurtigt glad for sit nye liv, og det begynder for alvor at blive spændende, da hun møder to unge fyre, som hver viser interesse for hende. Endelig begynder det hele at se lyst ud, men hvad Lia ikke ved er, at de to unge fyre ligesom hun selv, ikke er hvem de giver sig ud for at være. Den ene er den prins hun skulle være gift med, og den anden en snigmorder som er sendt for at dræbe hende.

***

Jeg havde virkelig brug for, at læse en bog med en god portion kærlighed, og helst også et godt trekantsdrama, og efter at have læst resumeet, faldt mit valg på denne bog – og mine forventninger blev mødt til fulde… Og så lige lidt til…

Jeg har absolut intet dårligt at sige om persongalleriet, for det er alt sammen så gennemført, og personerne så virkelige, at de næsten springer ud af siderne, når man sidder og læser. Der er så mange nuancer til personerne, at det er en fornøjelse at møde dem, hvad enten de er blandt de ”gode” eller de ”onde”, og selv dette er forkert beskrevet, for med den mængde nuancer, er ingen vel gennemgående gode eller onde, vel? Hvad trekantsdramaet angår, var jeg til start voldsomt i tvivl om, hvilken af de to unge fyre, jeg håbede hun ville vælge, for åhh hvor er de altså skønne på hver deres måde. Efterhånden som historien skred frem, begyndte jeg dog så småt at få en favorit, og så må tiden (og næste bog) jo vise, hvilken af disse to bejlere hun ender med at vælge – eller om der kommer en helt tredje ind fra sidelinjen og fejer de to andre væk (det er jo set før)… Jeg frygter lidt, at hun måske ikke vælger min favorit, for det er desværre set mange gange før, at der pludselig kommer en anden drejning, eller at forfatteren vælger anderledes end jeg selv ville have gjort, men som sagt, må tiden vise hvilken vej vi går på kærlighedsfronten.

Kapitlerne er delt op mellem vores hovedperson og de to unge bejlere, og selvom jeg normalt hader det som pesten, når en historie er delt op mellem flere personer, er det altså på ingen måde irriterende i denne bog. Det skyldes nok måden det er gjort på. Vi hører kun ganske kort fra de to fyre hist og her, og kun lige nok til, at få et indtryk af deres tanker og drømme – resten hører vi fra vores hovedperson Lia. Jeg begyndte faktisk at sidde og glæde mig lidt til de små indblik vi fik i de to andre, for det gav bogen en helt perfekt dybde, uden at gå på kompromis med vores forhold til vores hovedperson. Fantastisk!

Det eneste negative jeg har at sige om bogen er, at hvert kapitel lægger ud med en ganske lille bid, af en gammel historie, og først hen mod slutningen af bogen, fandt jeg ud af, hvad pokker det skulle til for. Det er såmænd hyggeligt nok, men når man ikke rigtigt har brug for det, og det tager så lang tid, før man finder ud af hvad det egentligt gør godt for, syntes jeg godt det kunne have været undværet. Det er en mærkelig måde det er skrevet på, og det har ikke den store relevans, så det er bare mærkeligt fyldstof i mine øjne, men det er ikke mere end 5-10 linjer i starten af hvert kapitel, så det er let at springe over.

Slutningen af bogen er virkelig i top, og hold da op hvor jeg tudede! En bog der kan gøre mig ulykkelig på den måde, fortjener helt klart topkarakter, for det er de færreste bøger jeg virkelig formår at leve mig så meget ind i, at jeg decideret efterlades som en tom skal. Jeg kan slet ikke se hvordan jeg skal kunne vente på fortsættelsen, og hold da op hvor ville jeg ønske at den ville udkomme før tid, men ak og ve, jeg må væbne mig med tålmodighed. Jeg vil dog slutte denne anmeldelse af med at sige, at denne nok er en af de bedste bøger jeg længe har læst, men den gav mig lidt samme slut-følelse (det er dog hver sin genre) som The Jewel af Amy Ewing, som allerede nu er blandt mine absolutte yndlings, så det siger ikke så lidt!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s