Magic Study af Maria V. Snyder

Magic study af Maria V Snyder

3 blomster sort

Titel: Magic Study
Forfatter: Maria V. Snyder
Serie: Study #2
Genre: Fantasy
Udgivelse: 2006
Læst i år: 2015
Læst på: engelsk
Sider: 419
Forlag: MIRA Books
ISBN13: 9780778302438
Kilde: Købt


Manden som bortførte og mishandlede hende er død, og Yelena er endelig fri og på vej til Sitia for, at blive genforenet med sin familie. Alt i alt burde hun være lykkelig, men hun føler sig isoleret i Sitia, for selvom hun er født i Sitia, er hun opvokset i Ixia, og hendes familie og venner har svært ved at acceptere, hvad denne meget anderledes opvækst har gjort ved hende. Desuden er det ikke alle steder hun får en varm velkomst, og hun må flere gange leve med, at blive mødt med mistro og endda had.

Irys led me to a small meeting room. Four people huddled over a map that was spread open on a conference table. Other maps and charts were hung on the walls.
Of the four, I recognized Roze Featherstone and Leif. Roze wore another long blue dress and Leif wore his customary scowl. Beside them stood an elderly man in a navy robe and a young woman with braided hair.
Irys introduced me to the man. He had cyrly white hair that stuck out at odd angles.
”Bain, This is Yelena, your student for the next week or so,” Irys said.
A Failed Mission, Roze’s kold thoughts stabbed my mind. Yelena should have been killed, not rescued. She’s too old to learn.”
Citat fra Magic Study af Maria V. Snyder

På trods af udfordringerne, er Yelena dog begejstret for, at komme i gang med træningen. Hun er spændt på at lære om sin magi, og ønsker blot at være en helt almindelig elev, og have et helt almindeligt liv – men intet går som hun havde håbet. Snart har hun rodet sig ud i langt mere end hun kan takle, og må kæmpe mod et plot om at generobre Ixias trone, magikere som frygter hendes magi og hellere ser hende død, hendes brors fjendskab og en magiker som mishandler og dræber unge kvindelige magikere, for at få deres evner. Yelena må erfare, at hendes magi er helt unik, og ikke på den gode måde, for uanset hvor hun vender sig, bliver hun mødt med mistro og trusler om død, og magikeren som myrder unge kvinder for deres magi, har fået øje på hendes potentiale, og ønsker sig nu hendes evner som kronen på værket.

***

Første bog i Maria V. Snyders study serie, trak virkelig benene væk under mig, for hold da op hvor var den god. Jeg gik således spændt i gang med anden bog i serien, i troen på, at denne fantastiske historie ville fortsætte, men jeg må desværre sige, at jeg blev en anelse skuffet. Min umiddelbare tanke var, at bogen skulle have fire roser, men jo mere jeg skrev på anmeldelsen, jo flere negative ting var der at trække frem, og bogen slutter således med en karakter på blot tre roser.

En stor del af historien er faktisk super fin, og bestemt på højde med forrige bog, men der er bare en hel masse irritationsmomenter i denne bog, som jeg desværre ikke kan ignorere. Yelena finder i sidste bog ud af, at hun er en del af en klan, og nu er tiden så kommet til, at møde denne klan og hendes familie. Jeg var ret spændt på denne udvikling, for selvfølgelig er det da en fantastisk ting at hun finder sin familie, men for mig virkede det bare slet slet ikke. Hendes familie er simpelthen for speciel, og det var egentligt lettere kedeligt med hele ”lær-hinanden-at-kende”-delen.

Hendes familie bor i junglen, hvilket er interessant nok, men de bor i trætoppene og svinger sig rundt i lianer og lignende – lidt for tarzan-agtigt og ”vildt”. Klanen er skjult og lettere sky overfor fremmede, og hele det der by-i-trætoppene virkede bare ikke rigtigt for mig. Som sagt, lidt for ”vildt”. Hendes familie er selvfølgelig super glad for at se hende, på nær hendes bror som egentligt bare var en dum skid i mine øjne, men hendes mor er hamrende bange for landjorden og foretrækker at være i trætoppene – hvilket da de senere i bogen besøger Yelena (i den by hvor hun skal lære om sin magi) betyder, at hun konstant kravler op i et træ og gemmer sig, når noget bliver for skræmmende. Yelena må gentagende gange lokke sin mor ned fra dette træ, og hallo folkens, vi snakker altså om en voksen kvinde – sorry, men det er simpelthen lidt for mærkeligt for mig.

Af positive ting kan siges, at jeg er ret vild med samfundet og den måde befolkningerne i Ixia og Sitia ser på hinanden – der er en dyb mistro imellem dem, og det er utroligt godt beskrevet. Begge samfund har sine fordele og ulemper, og jeg kan faktisk rigtigt godt lide, at Yelena ikke foretrækker den ene frem for den anden, men er lige så splittet som jeg selv mellem de to.

Jeg var utroligt ked af at sige farvel til Valek, Janco og Ari i sidste bog, men vi får heldigvis set mere til dem i denne bog, selvom jeg bestemt godt kunne have brugt mere. Der er en del interessante personligheder i denne bog, både gode og onde, men der var tre som irriterede mig grænseløst: Yelenas bror Leif, Første-magikeren Roze og arvingen til Ixias trone Cahil. Roze er egentligt bare en mistroisk, kold og sur skid, mens Cahil er en forkælet møgunge med seriøse humørsvingninger og Leif bare er hamrende dum og irriterende. Ingen af dem brød jeg mig særligt meget om, og kombineret med det lidt kedelige og mærkelige familie-tema, gik det desværre bare lidt galt for mig.

Alt det der skete udenom familie-temaet (skurken og læren om magi), var dog helt igennem fantastisk, og Yelena udvikler sig en hel del i denne bog – hun går fra at være den skræmte pige som gemmer sig fra farerne, til at springe hovedkulds ud i konflikterne, og tager det hele i stiv arm. Desværre er der også en hage ved denne del, for hun har simpelthen ikke respekt nok for sin magi til, at det virker realistisk. Godt nok er hun ny i magien, og da hun er en soulfinder, er der egentligt ikke nogle som kender hendes begrænsninger, men efter flere gange at have ligget på dødens rand, fordi hun ikke tænker sig om, ville jeg formode, at hun fik en smule mere respekt for sin magi – men nej, det er så ikke tilfældet. Til gengæld kan jeg egentligt godt lide, at hun ikke fra starten af er den der all-powerful-magiker, og at der er seriøse begrænsninger på hendes magi. Godt nok kan hun nogle ret vilde ting, men de mest simple ting kæmper hun virkelig med, og det er en god ting.

Dette er en ganske udmærket historie, der sker en masse spændende, vi præsenteres for et fantastisk samfund, og Yelena udvikler sig utroligt meget, men desværre var der for mange irritationsmomenter til, at den får mere end tre roser. Nu håber jeg så bare, at tredje og sidste bog, finder lidt mere af den ”magi” som første bog havde, for der er ingen tvivl om, at Maria V. Snyder skriver super godt, og at Yelena, samfundet og magien er helt fantastisk.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s