Årets udfordringer…

Jeg har desværre lært af de foregående år, at jeg sjældent kommer igennem årets udfordringer – jeg lægger ellers året ud med alle de gode intentioner, og planlægger og gør ved, men når så ræset endelig går i gang, føler jeg mig totalt presset og mister helt læselysten. Så i år har jeg skåret næsten alle udfordringerne væk, på nær én enkelt, som jeg simpelthen ikke kan slippe – nemlig Debut Author Challengen.

***

debutauthor2015Debut Author Challengen hostes i år af Thatartsyreadergirl.com, og det er helt fantastisk, for det betyder nu, at også vi danske bloggere må deltage i år – hende som hostede den før, lavede jo desværre en regel om, at man kun måtte deltage, hvis man anmeldte på engelsk. Men no more, så i år glæder jeg mig helt vildt til at kunne deltage, på lige fod med bloggere og YA læsere fra hele verden. Yay!

Der kommer dog til, at være nogle ændringer i denne udfordring (i forhold til de andre år, og kun på min blog – det er altså ikke ændringer i reglerne generelt for udfordringen), for hvor jeg normalt plejer at forberede en liste af bøger, som jeg vil læse i løbet af året, kommer denne liste til at være ikke-eksisterende i år, for jeg har simpelthen besluttet, at tage tingene som de kommer, og tage én måned af gangen, hvor jeg læser lige præcist de bøger jeg føler for, i stedet for at føle mig presset til at læse bestemte bøger. Målet er selvfølgelig stadig, at der skal læses 12 bøger af debuterende forfattere på et år, men med den spændende liste af nye forfattere, som man kan finde på goodreads, bliver det vist ikke noget problem. Og ja, jeg har ikke brugt den knap som hun har lavet, for mit perfektionistiske jeg kan simpelthen ikke takle, at den ikke matcher de andre jeg bruger – den er nu ellers ret flot den hun har lavet, men jeg har besluttet, at genbruge knapperne fra sidste år.

I kan evt. følge med på min Goodreads liste med hvilke DAC bøger jeg overvejer at læse (ingen garantier for, at det er dem der bliver læst, men det er dog dem jeg syntes lyder spændende, og som er til overvejelse – og jeg regner selvfølgelig med, at der kommer flere bøger på listen løbende).

***

anmeldelser2015Jeg har lavet en knap for hvilke bøger jeg har anmeldt i løbet af året, men denne er ikke en udfordring, da jeg ikke sætter et mål for antallet af bøger der skal være læst, inden årets udgang – hvis jeg når at læse en masse bøger, er det rigtigt godt, men jeg vil ikke føle mig presset til at nå fx 50-80 bøger på et år, for det er dér hvor jeg plejer at knække nakken og give op. Jeg vil læse som jeg føler for, og forhåbentligt bliver det alligevel til en hel masse spændende bøger – bare uden alt stresset.

Til gengæld vil jeg slette listen “se hvad jeg læser” og i stedet sætte et billede øverst i menu-baren til højre, hvor I kan se, hvad jeg har gang i at læse lige nu. Antallet af anmeldelser er således ikke i højsæde, blot det, at jeg får læst nogle gode bøger, men jeg vil selvfølgelig stadig bestræbe mig på, at anmelde alle de bøger jeg læser, selvom der måske godt kan være en smule ventetid på anmeldelsen.

***

afsluttedserier2015Sidst men ikke mindst har jeg lavet en knap til afsluttede serier, hvilket er en helt ny knap her på bloggen. Valget stod lidt mellem denne og Ryd Reolen udfordringen, i sidste ende vandt denne altså, for jeg vil utroligt gerne have afsluttet nogle af alle de serier jeg har gang i. Jeg har set flere andre bloggere have denne udfordring, og jeg har overvejet at gå i sving med den selv, i indtil flere år.

Denne bliver dog stadig ikke en udfordring, da jeg ikke sætter tal på, men mere en knap-reminder, så jeg hele tiden husker at tænke på, at afslutte serier. Alle serieafslutninger vil høre under denne og tælle med, hvad enten det er serier jeg startede på sidste år, for ti år siden, eller serier jeg starter og afslutter i 2015 – det er lige meget, bare hele serien bliver læst (og anmeldt på bloggen), tæller den med i det endelige regnskab.

***

Og det var så listen over knapper jeg har lavet, og en forklaring på den éne udfordring jeg sætter mig for i år. Sidste år tog jeg en meget lang (og meget tiltrængt) pause fra bøgerne, bloggen og alt presset, og nu er jeg så småt startet op igen (UDEN lister og planer og alt det pjat) – og indtil videre går det rigtigt godt. Jeg havde ikke troet, at jeg ville kunne jonglere barn og alt for meget læsning, men siden starten af oktober, har jeg fået læst 11 bøger (og er i fuld sving med nummer 12) – 11 bøger på 3 måneder er sku ikke helt skidt, hvis jeg selv skal sige det, og ja, jeg har skrevet anmeldelser til dem alle indtil videre, og de mangler bare at blive finpudset og udgivet. Yay!

Anyhow, årets udfordring bliver som altid spændende, og ihh hvor jeg håber, at I år bliver fyldt med lige så gode Debuterende forfattere, som de foregående år har været, for hold da op nogle fantastiske forfattere jeg nogle gange har stiftet bekendtskab med igennem denne udfordring!

Hvad med jer, nogle spændende udfordringer I skal i gang med, eller opgiver I ligesom jeg udfordringerne, og tager det hele som det kommer?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s