Den ærlige anmeldelse…

Jeg sad lige og kiggede på forskellige hjemmesider, og faldt over et indlæg på kulturforunge (læs indlægget her), hvor de har måtte skrive, at de desværre ikke kan anmelde danske ungdomsbøger modtaget som anmeldereksemplarer fra forlagene mere. Og hvorfor? Jamen fordi nogle forlag, åbenbart ikke kan klare ærlige anmeldelser, hvis de indeholder kritik. Åbenbart er der mange/nogle forlag som føler, at en gratis bog, bør betyde en positiv anmeldelse, og nu bliver jeg sikkert upopulær, men hvad pokker bilder de sig ind? Man kan sku da ikke forære en bog til anmeldelse, og så automatisk forvente at personen skriver noget positivt – det er i mine øjne bestikkelse (i dette tilfælde af børn og unge, som måske ikke er så stærke til at sige fra), og det er simpelthen ikke acceptabelt!

Heldigvis vil jeg sige, at jeg aldrig har oplevet dette problem med bøger jeg har modtaget, for jeg skriver min ærlige mening, hvad enten folk kan lide den eller ej, og hverken forlag, forfattere eller besøgende, har nogensinde kritiseret min personlige mening om en bestemt bog. Min egen erfaring er, at forlagene altid har taget pænt imod anmeldelserne, præcist som de er, også selvom de ikke nødvendigvis har været poritive – så hatten af for det! Det er jo netop en del af charmen ved anmeldere og anmeldelser, at vi 1. skriver vores ærlige mening om de læste bøger, og at 2. vi alle har forskellig syn på forskellige bøger – nogle elsker, mens andre hader, bestemte bøger, og selvom man selvfølgelig sagtens kan føle sig en smule stødt, hvis ikke alle elsker en bog, som man selv syntes er genial, er det da intet at blive sur over, for sådan hænger verden altså sammen. Vi kan alle lide forskellige ting, og det kan ingen ændre på. Og jeg ved godt, at forlagene har brugt enorme mængder tid og penge på, at oversætte, udgive og gennemarbejde de bøger som de udgiver, og så kan jeg da godt se, at det er ærgerligt hvis det flopper, men det er den chance man tager hver eneste gang man vælger at udgive en bog, og hvis bogen flopper, er det ifølge min mening forlaget selv der står med ansvaret (da det jo netop er dem der har valgt at udgive bogen), og ikke anmelderen, for der er så mange gode bøger at vælge imellem, og så er det jo forlaget selv der har satset – nogle gange vinder de, andre gange taber de, og det er altså alt sammen en del af spillet!

Selvom jeg personligt ikke har oplevet ovenstående kritik fra forlagene, er jeg simpelthen nødsaget til at skrive dette indlæg, for mit indre termometer ramte det røde felt på nul-komma-fem, da jeg læste om dette. Jeg har aldrig hørt om dette problem før, og håber ved gud også, at det er sidste gang jeg hører om det, for det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi skal ramme bunden på den måde her i lille Danmark. Vi lever i en verden, hvor der er så hamrende mange gode bøger, og hvor der er lige så mange forskellige meninger, som der er mennesker, og sådan skal det altså blive ved med at være.

Jeg vil slutte dette indlæg af med, at takke jer alle sammen (forlag, forfattere og besøgende), fordi I igennem de sidste fem år, har accepteret mine anmeldelser som de er, om I så er enige eller ej. Det er fantastisk når ens hudløst ærlige mening, bliver accepteret på den måde, og hver gang man skriver en anmeldelse, afslører man lidt om sig selv, hvilket i sig selv kan være lidt grænseoverskridende, og det er derfor så skønt, når folk (uanset om de har samme holdning eller ej), accepterer det man skriver, og måske endda deltager i en venskabelig diskussion. Tak til alle jer derude, fordi I er SÅ skønne, og lad os håbe, at ovenstående er starten på et problem, som hurtigt kommer bag lås og slå, for vi er da bedre end det her i Danmark!

20 thoughts on “Den ærlige anmeldelse…

  1. Tak for at tage dette emne op. Vi har faktisk også skrevet en uddybende forklaring her http://kulturforunge.dk/til-bibliotekerne/

    Jeg ved ikke, hvorfor du ikke har oplevet det, men vi har fået at vide, at vi var blevet så stærkt et medie med vores booktube-videoer, at de var nødt til at reagere (læs styre os). Det skrev et af de største danske forlag til os.

    Den værste jeg har været ude for, var en anmeldelse af Helle Rydings ‘Serpina’ (Klintespind #1), hvor vores unge anmelder gav 3 stjerner ud af 6, hvilket gav mig forlaget i telefonrøret, hvor pågældende person (redaktør), sagde at det var helt galt, det var middelmådigt, og så fik jeg ellers at vide at børn ikke skulle anmelde bøger, for det havde de ikke forstand på. At vores anmelder blot brugte ord, som voksne gjorde, fordi de abede efter, men at de slet ikke forstod, hvad det betød. At børn og unge forsøgte at være små voksne, men overhovedet ikke havde evner til for eksempel at analysere en bog. De kunne kun finde ud af at sige, om den var god. Og sådan fortsatte kritikken på det groveste i 20 minutter, hvorefter det blev forsøgt at få mig som redaktør til at presse karakteren op, hvilket jeg nægtede. Så fik jeg blot bemærkningen “Nå, men så lader vi som om den her telefonsamtale slet ikke har fundet sted.” Jeg blev så vred, at vi ikke anmeldte bøger fra det forlag i 2 år.

    Jeg kunne ikke forstår, hvorfor denne bog var så vigtig. Vi var jo bare én enkelt side, én ung anmelder, der havde givet 3 ud af 6. Der var jo så mange andre, der havde anmeldt den.

    Så fandt jeg ud af det. Når man søgte på titlen af bogen kom Kultur For Unge og anmeldelsen af Serpina først frem, og et par dage senere offentliggjorde forlaget, at forfatteren skulle have en pris for bogen på Bogforum, der var ca. 10 dage efter.

    Så forlaget havde ikke kunnet bære, at en forfatter, der skulle have en pris for sin bog på Bogforum, havde en anmeldelse til 3 stjerner liggende øverst i Google-søgninger.

    Nu fik i blot én af vores oplevelser. Det er så 3 år siden, det er sket, så nu kan jeg godt fortælle det. Og sådan er det blevet ved og værre og værre. Derfor er vi gået over til at anmelde engelske Young Adult-bøger på vores engelske site youthculturedenmark.com fordi jeg og de unge hellere vil betale bøgerne selv, end at konstant skulle have ondt i maven over de her opkald eller reaktioner.

    Også bare det, at man får “Tuuuusind tak” fra et forlag, når en ung anmelder giver 6 stjerner, men at mange forlag ikke engang gider svare os, når de unge har givet 3 stjerner eller mindre. Og de unge har jo ofte gjort et endnu større arbejde med en bog, de ikke kunne lide, fordi de har skullet argumentere for, hvorfor de ikke brød sig om den. Og så har de faktisk været kede af, at forlagene ikke engang gad svare.

    Jeg er ærgerlig over udviklingen, og jeg får det endnu dårligere over, at vi blot er blevet brugt som en marketingsbrik til at lokke andre unge til at købe alt for dyre danske bøger. Yay, vi har selv fået én gratis, og det har vi været så benovede over, at vi ikke har tænkt over, hvad vores anmeldelser leder til. At andre unge så bliver lokket til at købe nogle alt for dyre danske bøger.

    Men de engelske bøger vi nu anmelder, kan unge ofte få dem for 100 kr. i boghandlen eller helt ned til 50-60 kroner i paperback i engelske internetshops. Det har jeg det SÅ meget bedre med. Så kan alle unge være med, og endelig arbejder vi frivilligt og gratis for de unge, og ikke for en stor marketingsafdeling, der bruger os, sålænge vi roser deres bøger, og kasserer os, når vi synes, det er knapt så godt.

    mvh Peter Henrichsen, redaktør på Kultur For Unge

    • Hold da op, hvor er det bare forfærdeligt at høre. Jeg har selv været i kontakt med indtil flere forlag og redaktører, inklusiv ovennævnte redaktør, og har heldigvis aldrig oplevet noget i den stil – jeg er altid blev taget rigtigt godt imod, men for pokker hvor er det bare en forkert udvikling. Og redaktørerne og forlagene kan jo sige hvad de vil, om at børn og unge ikke kan anmelde på samme stadie som voksne, for selvom det er helt korrekt, er det jo ikke en dårlig ting – bare anderledes, og særligt i dette tilfælde, hvor målgruppen jo netop er børn og unge, syntes jeg egentligt det er langt mere relevant at det netop er børn og unge som anmelder, og ikke en voksen journalist, da jeg mener de unge vil tro mere på en person i deres egen målgruppe, end en, som teknisk set ikke rigtigt kan sætte sig i deres sted. Det er bare min mening, men okay, jeg nærmer mig med mine 26 år selv kraftigt “den anden” gruppe, og mener jo egentligt stadig, at jeg kan give en god og relevant anmeldelse. Åhh, der er så mange aspekter af denne diskussion, men på bundlinjen er jo bare det faktum, at man på ingen måde kan tillade sig at behandle anmeldere på den måde, uanset alder, og uanset hvor stort et forlag, man nu engang mener man er.

  2. Jeg læste også det indlæg på Kulturforunge og kunne da næsten ikke tro på at velrenommerede forlag kunne opføre sig sådan. Det er da slet ikke acceptabelt!

    Jeg har endnu ikke oplevet den problematik, da jeg som regel selv bestemmer hvilke bøger jeg vil læse, når jeg bliver kontaktet af et forlag, så det jeg modtager allerede er en bog jeg har lyst til at læse. Alligevel er min anmeldelse da altid 100% ærlig og jeg har aldrig hørt noget for det fra forlagenes side. Der er selvfølgelig altid det med hvordan kritikken er formuleret om den er saglig eller bare et møgfald.

    Jeg har oplevet et enkelt forlag, der konsekvent altid giver afslag på min forespørgsel, men det er da helt i orden, hvis min blog ikke lever op til deres krav 🙂

    • Der er desværre mange forlag, som giver afslag på forespørgsler, men der bliver heldigvis længere og længere imellem dem. Da jeg startede med at anmelde, for snart 8 år siden (jeg anmeldte jo for en anden hjemmeside, inden jeg fik min blog), var der langt flere forlag som sagde nej, så det går da i rigtig retning med samarbejdet mellem forlag og anmeldere. Desværre er der jo så tilfælde som dette, hvor netop dette samarbejde går i helt helt forkert retning, og for pokker hvor bliver jeg sur, når jeg hører om sådan noget. Jeg hælder selv mere og mere til, at læse de engelske bøger, for jeg syntes der er langt imellem de rigtigt gode oversættelser, og jeg gider ikke altid bøvlet, og med sådan en udvikling som denne, får jeg bare endnu mindre lyst til, at læse de danske ungdomsbøger.

  3. Jeg har oplevet begge sider. Jeg har oplevet forfattere og forlag der har taget evt. kritik med oprejst pande, evt. taget noget af den til sig. Det er disse samarbejdsaftaler jeg elsker. De behøver ikke være enige med mig, men at de tager det som voksne mennesker og er bekendt med at ALT bare ikke kan ramme alle lige godt, synes jeg siger meget om en person/et firma.

    Jeg har dog også oplevet den modsatte side, desværre. Og det er de forlag jeg aldrig samarbejder med igen og faktisk også afstår fra at købe alt for mange bøger af. Den slags opførsel giver mig virkelig en sur smag i munden og jeg mister utrolig meget af min respekt for virksomheden. Og det gør også at når jeg ser teksten “dette er et anmeldereksemplar, men meningen er min egen” hos en blogger der roser en bog fra det pågældende forlag, så er jeg altid lidt “yeah right!” – Og dét synes jeg faktisk er det værste. Som blogger kender jeg en del forlag og en del virksomheder efterhånden. Og dem som jeg har oplevet fra den negative side, kan jeg ikke engang tage seriøst på andre blogge heller. Jeg tror ganske enkelt ikke længere på en positiv anmeldelse af en bog, hvis den stammer fra et forlag der ikke kan tage kritik. For er den så faktisk ærlig den anmeldelse, eller er det bloggeren der ikke stod imod forlaget?

    • Der er også forlag, som jeg ikke ønsker at købe bøger af (af andre grunde dog), og hvor er det altså bare ærgerligt, for i det lange løb tror jeg, at de kunne gavne af anmeldelser på bogbloggene. Forlaget Tellerup købte jeg ikke bøger af i mange mange år, da de var et af de forlag, som blankt nægtede at sende anmeldereksemplarer ud, (det er tilbage fra da jeg startede med at anmelde), men de har ændret mening og er nu heldigvis rigtigt søde til, at samarbejde med os bloggere, og jeg tænker at denne ændring netop det er fordi, de også får noget positivt ud af samarbejdet.

      Jeg vil indrømme, at jeg aldrig kommer til, at indsætte sådan en sætning i mine anmeldelser (at det er et anmeldereks. men meningerne er mine egne), og det er simpelthen en principsag. Jeg kan godt finde på at skrive “da forfatteren/forlaget kontaktede mig og spurgte om jeg ville… bla bla bla”, men jeg vil på ingen måde føle mig forpligtet til, at skrive hvilket bøger jeg har fået hvorfra, da det jo netop ikke skal fremstå som om, at jeg reklamerer for et forlag. Og ja, så nok oss fordi jeg oss selv har lidt svært ved at tage anmeldelser 100%seriøst, hvis der står den sætning – jeg tænker lige som dig, om anmeldelsen nu også er reel, eller om der er blevet pyntet på den.

      • Jeg troede at man var nødt til at skrive det var et anmeldereksemplar, i ved ligesom man død og pine SKAL skrive det når et indlæg er sponsoreret – er det ikke lidt henad det samme? For ellers vil jeg egentlig helst heller ikke skrive noget 😛

  4. Det her var et super godt emne at tage op! Jeg har kun en enkelt gang oplevet en forfatter, som ikke forstod hvorfor jeg ikke kunne lide bogen. Men fra forlag har jeg aldrig oplevet noget, men jeg siger det også altid når de kontakter mig, at anmeldelsen er ærlig, og det er derfor jeg også skriver i starten af anmeldelserne at “dette er et anmeldereksemplar blabla, men meninger og holdninger er mine egne”. Jeg vil nemlig gerne undgå, at folk tror at anmeldelsen er god, bare fordi den kommer fra et forlag. Og følger man min blog, så kan man også godt se, at jeg ikke giver gode anmeldelser bare fordi det er en bog jeg har fået af et forlag. Jeg gav for eksempel 1 stjerne til den der varulvebog af Chistina Bonde, og for nylig har jeg også givet 1 stjerne til en bog jeg fik fra Tellerup. Jeg kan ikke bestikkes, sådan er det bare, og det vil jeg gerne have at mine læsere skal vide. Jeg kan slet ikke tage et forlag seriøst, som brokker sig over en dårlig anmeldelse. Det er virkelig dårlig stil. Jeg synes det er så lavt at det nærmer sig mobberi.

    • Jeg er glad for at du kan lide emnet, for det er da bestemt noget der skal op og vende blandt bloggere, så vi alle kan være forberedte på det, og klar på at give igen. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hvis et forlag reagerede på en af mine anmeldelser på den måde, ville jeg straks skrive om det, for det er simpelthen så forargeligt! Og ja, forlaget ville måske ikke være begejstrede for at blive kritiseret på den måde, men jeg ville sku smide den skyldige i rampelyset, så alle kan se hvad der sker.

      Jeg må dog indrømme, at sætningen “dette er et anmeldereksemplar blabla, men meninger og holdninger er mine egne”, har den stik modsatte effekt på mig, end den du forsøger at give, for jeg begynder straks at tvivle (uanset anmelder), når jeg ser den sætning. Don’t ask me why, for jeg ved jo godt, at mange danske anmeldere har modtaget mange af bøgerne som anmeldereksemplar (uanset om de skriver det eller ej), men den sætning trykker bare på en alarmknap hos mig, som jeg ikke kan ignorere.

      Og vi er helt enige – det er simpelthen for lavt! Forhåbentligt kan der blive skabt nok opmærksomhed om denne problematik til, at forlagene trækker i land og opgiver den fremgangsmåde, for det giver da endnu mindre lyst til, at fremhæve gode danske ungdomsbøger, frem for de engelske.

      • Hmm, jeg har faktisk aldrig tænkt over det kunne have modsatte effekt, men jeg kan godt se hvad du mener. Måske skulle jeg bare skrive i bunden, at det er et anmeldereksemplar fra forlaget og så bare lade det være det?

        Og jeg kan love dig for, at hvis et forlag forsøgte at presse mig til at give god anmeldelse eller bestikke mig eller brokke sig over en dårlig anmeldelse, det ryger lige på bloggen og facebook, for det lort vil jeg fandeme ikke finde mig i 😛

      • Jeg ved det faktisk ikke. Jeg tænkte selv i de baner i mange år, og overvejede om jeg skulle gøre noget ved det, men jeg kunne ikke finde nogle specifikke regler som siger, at man død og pine skal skrive, at det er et eksemplar man har fået. Dét, kombineret med det faktum, at ingen forlag hidtil har skrevet og brokket sig, har gjort at jeg ikke vælger at skrive det på – og jeg må egentligt indrømme, at jeg hellere vil undvære bøgerne, end skulle tvinges til at skrive det i min anmeldelse, men det er måske bare mig. Som sagt er der ingen forlag som har klaget, og jeg har ikke kunnet finde nogle regler som siger at man ryger bag tremmer hvis man ikke gør det, så indtil videre, afholder jeg mig fra at skrive det. Men du må meget gerne skrive, hvis du finder ud af at man SKAL skrive det, for hvis det er et must, må jeg jo gennemgå mine anmeldelser og skrive det ind – jeg vil i hvert fald nødig havne i problemer for det. Hehe.

      • Jeg ser lige hvad jeg kan finde ud af – egentlig ville det også være bedre at lade være tror jeg, så bliver alle anmeldelser jo “lige” på en måde.. Har aldrig tænkt over det før, men det tror jeg faktisk er bedre.

    • Øv noget møg, men skide godt at du så hurtigt fandt ud af det!!! Nu er det så bare ekstra pinligt, at jeg har forsøgt at finde ud af det i flere år uden held – jeg havde dog ikke overvejet at man bare kunne skrive på twitter eller lignende og spørge… Jamen så må jeg jo desværre tage mig sammen, og få skrevet det på – så småt som overhovedet muligt, og så godt gemt som jeg kan – eich det bliver nok bare i bunden af anmeldelsen ;)… Tusind tak!!! 😀

  5. Som Sus siger er det lovpligtigt at markere, at bogen er modtaget gratis. Det er ikke forlagene, som skal brokke sig – de kan være ligeglade – men du kan få problemer med forbrugerombudsmanden og diverse myndigheder, hvis du ikke overholder reglerne.

    Personligt forstår jeg ikke, hvorfor man nægter at skrive det. For mig gør det ingen forskel – jeg stoler på, at anmelderen anmelder bogen på sine egne præmisser uanset hvad, og jeg kan ikke forstå at man bliver mistroisk, hvis bogen er et anmeldereksemplar. Er det derfor, du ikke selv skriver det – fordi du mener det vil miskreditere din anmeldelse? Det synes jeg bestemt ikke, det vil. Tværtimod synes jeg først det bliver mistroisk, når folk skjuler, at det er et anmeldereksemplar.

    Det er så simpelt – hvis alle bare fulgte reglerne, ville der ingen gråzoner være. Det kræver ikke andet end at skrive ‘Anmeldereksemplar’ i bunden af indlægget, og hvis vi alle sammen gør det, kan vi alle sammen stole på hinanden og hinandens anmeldelser. Det giver jo sig selv, at vi altid skriver vores egne meninger i en anmeldelse, men hvis jeg ikke må vide, hvilke bøger en anmelder anmelder for sig selv og for et forlag, bliver jeg da mistænkelig over hvorfor det mon kan være.

    Bare nogle tanker 🙂

    • Så må jeg jo desværre bare få taget mig sammen og skrevet det på. Øv bøv. Og tusind tak for dine tanker – altid dejligt at høre andres tanker, hvad enten de er de samme som ens egne eller ej. 🙂

      Jeg kan som sådan godt forstå hvad du mener med, at du ikke forstår hvorfor man ikke vil skrive det, og jeg kan ikke rigtigt give dig nogen super god grund til, hvorfor jeg personligt reagerer med mistro (måske dels på grund af ovenstående problematik, hvor forlag eller andre, forsøger at presse en karakter i en bestemt retning), men det er desværre bare sådan jeg har det. At jeg selv skal skrive det på, er (har jeg nu erfaret) et nødvendigt onde, og endnu en grund til, at jeg har det bedre med bøger som jeg selv køber – men det betyder desværre ikke, for mit vedkommende, at min umiddelbare reaktion vil være anderledes end den er nu. Og det er på ingen måde en kritik af anmelderen, for de fleste fantastiske anmeldere/bloggere jeg følger, skriver dette på, og jeg elsker stadig at læse deres anmeldelser og følge deres blog, men derfor sidder der stadig en lille djævel og gnaver, hver gang jeg ser den sætning.

    • Jeg er så evigt enig med dig, Gitte. Jeg synes heller ikke, at der går noget af en anmeldelse, alene af den grund, at den pågældende bog er et anmeldereksemplar – tvært imod mener jeg, at det kræver en retfærdig og velargumenteret behandling af bogen, fordi det er efter min mening det, som aftalen mellem blogger og forlag/forfatter går ud på. Selvfølgelig skal det være en ærlig mening – men det tager jeg som en selvfølge i indlæg. Det er i min optik ikke nødvendigt at skrive, og som du selv siger, så bliver man kun mistænksom, når en blogger forsøger at skjule at et indlæg er sponsoreret eller at en anmeldt bog er det.

  6. Jeg har altid skrevet på anmeldereksempler på anmeldelsen hvis jeg har modtaget bogen fra et forlag eller en forfatter. Mest fordi det i mit hoved giver mest mening. Jeg var faktisk ikke klar over at man skulle.

    Jeg har svært ved at for stå hvorfor man ikke stoler på en anmeldelse af en bog modtaget som anmeldereksempler. F.eks. vælger jeg jo helt selv hvilke bøger jeg gerne vil anmelde. Lyder en bog interessant og har jeg en oprigtig ide om at jeg gerne vil læse den så spørger jeg efter den eller siger ja tak. Virker bogen derimod som noget der ikke interesserer mig, siger jeg pænt nej. Netop på grund at dette er mange af mine anmeldelser af anmeldereksemplarer positive (ligesom mine anmeldelser generelt er). Jeg kan godt se at det kan være et problem at de fleste anmeldelser er positive, men jeg er igennem årene blevet god til at vælge bøger jeg rent faktisk vil nyde at læse, og det skinner jo så selvfølgelig også igennem i mine anmeldelser.

    Nu blev det vidst lidt rodet, men jeg håber at det giver en smule mening alligevel.

    Jeg har forresten kun i ganske få tilfælde oplevet en forfatter der ikke kunne acceptere den anmeldelse jeg havde skrevet. Forlag har jeg aldrig haft problemer med. Noget af årsagen skyldes måske netop at jeg vælger bøger som jeg tror på at jeg kan li.

    • Det er som sådan heller ikke fordi jeg 100% mistroer en anmeldelse af et anmeldereksemplar, men jeg får bare et stik af “er det nu oss 100% ærligt det her”, og ja, jeg ved godt det er lidt mærkeligt, men sådan har jeg altid haft det, hvad enten det er bøger eller ej. Det skal på ingen måde ses som at jeg mistroer alle og enhver og tvivler på deres oprigtighed, men det ligger bare så dybt begravet i mig, at jeg ikke helt kan slippe den der “hmm”-følelse. Jeg får jo også selv anmeldereksemplarer, og jeg skriver hvad jeg mener om bogen og pynter bestemt ikke på anmeldelsen – Men netop ovenstående problematik med forlag der presser, venner/veninder, læsere og lignende som også kan finde på at presse, kan gøre, at visse folk som måske ikke er så standhaftige, bukker under og pynter lidt på tingene. Så derfor er jeg nok pr. automatik en smule skeptisk når der er tale om et anmeldereksemplar, og vil nok aldrig slippe af med den skepsis desværre (- heller ikke selvom jeg selv modtager og anmelder anmeldereksemplarer), men jeg forsøger da at dæmpe den, for langt de fleste lader sig jo heldigvis 100% ærlige, og lader sig ikke presse til at pynte på anmeldelser. 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s