Artikel i Politiken…

For lidt over en uge siden, blev jeg kontaktet af en journalist fra Politiken, som spurgte om jeg ville udtale mig til en artikel om ungdomsbøger og fantasy, som hun var ved at skrive – og det ville jeg selvfølgelig super gerne. Opringningen kom, jeg svarede så godt jeg nu engang kunne, og så blev der ellers ventet spændt på søndag (altså i går), hvor avisen skulle udkomme.

Man er vel altid lidt nervøs når man snakker med en journalist, for hvordan mon resultatet bliver? Fik man sagt noget dumt? Fik man uddybet nok? Var der noget der blev misforstået? Og meget mere. Men skal jeg være ærlig, er jeg egentligt ok tilfreds med hvad jeg fik sagt (tro det eller lad være, men jeg syns sku at det lyder hele intelligent), selvom der kun blev udvalgt et enkelt af de svar, som jeg blev stillet – om det tyder på, at resten var noget lort, eller om der bare ikke var plads til mere, er jo så det man kan overveje her efterfølgende – but still, jeg kom med i en artikel, boglabyrinten blev nævnt med navn og jeg er egentligt ganske tilfreds med det hele.

Jeg uploader lige et billede af artiklen her – i skal bare klikke på billedet, og så kan i læse hele artiklen, hvor også to andre bloggere udtaler sig om det at læse og anmelde børne- og ungdomsbøger.

Boglabyrinten i politiken1

Jeg kan dog ikke lade være med at tænke på, at artiklen måske rammer en lille bitte smule ved siden af. Jo, den rammer plet mht. de danske bogbloggere, og at vi faktisk er “gamle” når vi sidder og anmelder ungdomsbøger som 25-årige eller derover, men artiklen kommer på intet tidspunkt ind på, at dette rent og skær er et dansk fænomen, for tager du et smut til England eller USA (eller så mange andre steder i verden), er man på ingen måde “gammel”, når man i en alder af 25 år læser fantasy… eller paranormal romance… eller sci fi… eller en af de 117 andre underkategorier der nu engang er. Disse kategorier er lige så besøgt af voksne, som de er af unge mennesker, og hvor voksne i Danmark nærmest lidt skamfuldt sniger sig ned i ungdomsbogsafdelingen for at kigge på bøger, og måske genert afslører, at bogen er til dem selv (det er i hvert fald min erfaring fra min uddannelse i boghandel), så er det altså fuldstændigt normalt i udlandet, og på ingen måde noget at være genert over, når voksne befinder sig i disse afdelinger i boghandlen.

Og hvorfor er så det? Jo, i Danmark har vi slet ikke den opdeling af boghandlen, som der findes i udlandet. Her har vi kun nogle overordnede kategorier (skønlitteratur, krimi, mad og drikke, rejse m.m.), og det er derfor utroligt svært for forlagene, at skulle placere en sådan bog. Skal man placere den i skønlitteratur, hvor det lige så vel kan være Hr. og Fru. Jensen på 70 år, som står og kigger, eller skal man placere den blandt ungdomsbøgerne, hvor kun de færreste voksne sniger sig ned, og oftest kun i selskab med et yngre familiemedlem? Egentligt syntes jeg, at den danske boghandels kategorier, trænger til en seriøs revurdering, for bare skønlitteraturbøgerne alene, er et sammensurium af alt fra pladderromaner til humor og historiske romaner, og det er ærligt talt forkert. Ligeledes er det super forkert, når forlagene står med en paranormal romance bog som fx den noget seksuelt ladede serie “The Black Dagger Brotherhood”, og skal vælge mellem om den skal over til Hr. og Fru. Jensen (som med garanti får hjerteforbabbelser i 117 afdelinger) eller lille Maria på 11 år, som på ingen måde vil kunne takle de mere vovede scener i bøgerne. Og det er jo egentligt kernen af dette spørgsmål, for hvor artiklen hedder “Voksne må også godt læse fantasy”, burde nogle måske skrive en artikel som hedder “Fantasy for voksne er helt normalt” som handler om, at boghandlen er håbløst umoderne – i hvert fald sådan rent inddelingsmæssigt. Nu står jeg med mine sølle 25 år (for i netop denne sammenhæng er jeg pludselig den “unge” og ikke længere den “gamle”) og kan kun sige, at så langt tilbage jeg kan huske, har dette været standarden for opdelingen i de danske boghandler. Indrømmet, visse af de større boghandler har rent faktisk en engelsk afdeling med disse bøger (dog på engelsk selvfølgelig), hvilket er et stort skridt i den rigtige retning, men problematikken opstår jo lige så snart en bog bliver oversat, for så passer disse bøger ikke længere ind. En bog der således går fra at være en bog for voksne (og de ældste af de unge mennesker), ryger på et split sekund i ungdomsbogsafdelingen, og det er jo egentligt helt forkert.

I artiklen kan I læse, at Sabina er super glad for at bo i et land, hvor det er så accepteret at læse fx fantasy, og ja, så længe tingene foregår på nettet, er der ikke de store problemer med det, for der kan man mødes med grupper af mennesker, som deler ens egne interesser. Men det er min erfaring, at der er kæmpe forskel på, at sidde på nettet og indrømme ens interesse for disse genrer, og rent faktisk turde dele dem med de folk, som man står ansigt til ansigt med (med mindre det selvfølgelig er mennesker, som ligesom en selv, er en del af denne gruppe på nettet). Selv fik jeg kommenteret, at fantasy appellerer til det indre barn i os alle, hvilket på sin vis er korrekt, men der er jo så meget mere til det end blot det, for selvom man er voksen, er det ikke sikkert at man helt ved, hvad man vil med sig selv, hvor man er på vej hen m.m. Man gennemgår altså en konstant udvikling, og det er vel også dette, som bøgerne appellerer til, for de beskriver jo en udvikling, og hvadenten man er barn eller voksen, er det jo et relevant spørgsmål, hvad man egentligt vil med sig selv, og hvor man er på vej hen…

I den boghandel hvor jeg stod i lære, forsøgte jeg mig med, at inddele ungdomsbogsafdelingen lidt mere praktisk. At sige til Maria på 11 år, at hun er for ung til en bestemt bog, er seriøst deprimerende for det unge menneske, for hvem gider egentligt høre, at man ikke er gammel nok – og så specielt i den alder? Og på den anden side, hvem gider som voksen at høre, at man er for “gammel” til at læse fantasy eller ungdomsbøger? Min opdeling af afdelingen havde faktisk fin succes (selvom der stadig manglede en opdeling specielt for de voksne), for det var langt nemmere at fortælle lille Maria, at hun måtte vælge lige hvad hun ville på følgende hylder, og også langt nemmere for en af mine yndlingskunder Steen (som netop er blevet pensioneret), at smutte hen til netop de hylder som var mere relevante for ham, og hurtigt få et overblik over hvad der var kommet af nyt og spændende. Jeg mistænker, at min kære chef syntes jeg var mærkelig, men jeg fik dog frit spil (efter lang tids plageri og diskussion frem og tilbage, og nok også mest grundet den store støtte jeg fik fra vores bogansvarlige i netop denne sammenhæng), og som sagt blev det taget ganske fint imod af kunderne. Jeg fik aldrig lov at lave en sektion for dansk fantasy, sci fi, paranormal romance m.m. for voksne, og se hvordan dette ville gå, men jeg kunne forestille mig, at det ville være et lige så stort hit, og at mange således ikke ville føle at det kun er “ok” for voksne at læse disse genrer, når det som sagt er mere end blot ok, og faktisk er helt normalt uden for de danske grænser.

Oh well, jeg ville egentligt bare vise jer denne skønne artikel, for selvom jeg har mange andre ting at sige til dette emne, så skal artiklen have den ros den fortjener. Det er så sjældent at bloggerne bliver anerkendt for det arbejde vi gør, og egentligt er vi jo også en stor del af det – eller, vi prøver i hvert fald at være det, og det er altså super lækkert, at der endelig bliver gjort opmærksom på os. Hvor mange anmeldere (nu håber jeg ikke, at jeg træder nogle over tæerne) er uddannede journalister eller andet fint, og derved har en mere eller mindre tillært tilgang til hvordan en bog skal vurderes og kategoriseres, så er mange bloggere helt “almindelige” danske borgere (uden netop denne fancy uddannelse), som gør præcist det samme, men ud fra et andet udgangspunkt – et udgangspunkt som jeg vil mene, er mere relevant for de yngre læsere, som jo ikke vurderer en bog ud fra de strenge kriterier som anmelderne oftest er blevet tillært. Men det er selvfølgelig en smagssag, hvad der er mest relevant og for hvem, men personligt syntes jeg det er rigtigt godt, at man kan få et indblik i begge dele, hvis man er interesseret, så den ene bør bestemt ikke være foruden den anden.

Jeg håber I vil nyde artiklen, og at I måske har en kommentar eller to.
Det er altid sjovt at høre hvad andre har at sige.
Rigtig god læselyst!

 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

8 thoughts on “Artikel i Politiken…

  1. Fin artikel! Jeg er 40 år og har stor fornøjelse af at læse YA/ungdomsbøger både fantasy, sci fi og samtidsromaner.
    Jeg er også udlært i boghandel og jeg er enig med dig i, at den opdeling der er i boghandlerne kunne være bedre. Skønlitteratur er et meget bredt begreb, der favner mange undergenre, sci fi, fantasy, chick lit og så videre. Der udover har det har altid undret mig, at bøger til de 15-18 årige betegnes som børnebøger og står sammen med bøger til helt små børn. Flyt dem dog over i nærheden af voksenbøgerne. Jeg kan da selv huske da jeg var 16 år, hvor træls jeg synes det var at skulle i børneafdelingen for at finde bøger.

    • Hvor er det dejligt at høre, at jeg ikke er den eneste der ser et problem!!! =) Der er ikke noget at sige til, at bøgerne ikke sælger så godt på dansk, som forlagene håber, når de står som spredt for vindene, og mange af de voksne/større unge måske ikke helt tør smutte ned blandt ungdomsbøgerne og kigge, fordi de føler sig for “gamle”. Seriøst, man bliver da aldrig for gammel til fantasy og lignende genrer – ikke efter min mening. Jeg håber virkelig at der sker noget på det punkt, for det kan da ikke passe, at vi i lille danmark er så langt bagefter sådan rent opdelingsmæssigt – og samtidig er jeg sikker på, at bøgerne ville sælge bedre, hvis vi rent faktisk fik dem opdelt bedre, sådan at de enkelte målgrupper nemmere kunne finde bøgerne henvendt til dem.

  2. Jeg synes nu aldrig, det har været pinligt at fortælle, at man læser fantasy, men nu er der også mange i min omgangskreds, der læser den genre, så det kan selvfølgelig spille ind. Måske skyldes det pinlige omdømme, at der ikke er særlig meget ‘voksen-fantasy’ på det danske marked (sammenlignet med det engelske), og personligt foretrækker jeg da også at læse fantasy på engelsk, for udvalget er meget, meget bedre på det område.

    Din pointe med opdeling (voksen/børneafdeling) er i øvrigt rigtig god og er noget, som jeg håber, at flere boghandlere ville tænke over.

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    • Jeg giver dig helt ret i, at udvalget er langt bedre på engelsk, og det er også blandt andet derfor jeg også selv foretrækker, at læse på engelsk. Forlagene har altid oversat en lille smule fra den engelske voksen-bunke, men jeg tror det bliver mere og mere populært, så mit gæt er, at vi kan forvente flere af disse i fremtiden, og så bør de da helt klart have deres egen hylde. Men det må tiden jo vise om de får eller ej.

      Og jo tak, jeg håber bestemt også, at boghandlerne gør mere ud af opdelingen. Det kan sagtens gøres uden forlagenes hjælp, selvom det desværre er en del sværere – nu virkede det kun der hvor jeg var, fordi jeg selv og vores bogansvarlige havde 100% styr på børne- og ungdomsbøgerne sammen, for ingen af mine andre kollegaer kunne finde rundt i det og sætte tingene rigtigt på plads uden vores hjælp. Hvis man ikke er helt inde i en afdeling, følger man for det meste bare forlagenes kategorisering, og hvis forlagene ikke er med på ændringerne, er det jo således kun de enkelte afdelingsansvarlige som ved hvordan bøgerne skal opdeles – så det har bestemt sine ulemper også, hvis ikke alle parter er med på ideen.

    • Det er faktisk blevet gjort i mange boghandlere nu, for der var mange (både kunder og boghandlere) som klagede over at de blev sat forkert, og forlaget gik således ind og ændrede kategorien på bogen fra ungdomsbog til hhv. skønlitteratur for Black Dagger Brotherhood og Krimi (mener jeg) for True Blood – men helt ærligt, så syntes jeg ikke de hører til i disse kategorier heller, men så er de da ude af de yngstes rækkevidde. Jeg er svær at gøre tilfreds, I know, Hehe. Der er desværre bare mange boghandlere som manisk følger forlagenes kategorier – hvilket jeg på sin vis godt kan forstå, for det er sådan set dem som alle de ansatte går ud fra, og man kan jo ikke garantere at hver enkelt ansat kan huske den samlede aftale om at flytte x-antal bøger til en anden kategori – hvis der er for meget af den slags, kan det i hvert fald hurtigt gå galt.

      • True Blood kan vel godt gå som krimi, men den passer ikke rigtig ind, det har du ret i! Og Black Dagger, skønlitteratur? arh .. Det er det vel, men fantasy ville være noget mere specifikt at sætte den under 😛

  3. Det blev en fin artikel, men ikke helt hvad jeg havde forventet. Der er meget fokus på os som bloggere og ikke ret meget på fantasy specifikt.

    Jeg er helt med på dine synspunkter omkring opstilling af bøger i boghandleren. Jeg plejer selv at gå over til børne/ungdomshylderne, men hvis nogle bøger (som True Blood og Black Dagger Brotherhood) til steder som skønlitteratur, så ville jeg aldrig nogensiden finde dem. Skønlitteratur er en utrolig bred kategori og personligt kan jeg ikke finde rundt i den – eller jeg gider ikke. Når størstedelen af bøgerne ikke har nogen interesse, så har jeg ikke lyst til at bruge meget til på at lede mellem titlerne. Jeg ville elske en genreopdeling for voksne 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s