A Creature of Moonlight af Rebecca Hahn

A Creature of Moonlight af Rebecca Hahn

3 blomster sort

Titel: A creature of moonlight
Forfatter: Rebecca Hahn
Serie: Enkeltstående
Genre: Fantasy
Udgivelse: 2014
Læst på: engelsk
Sider: 320
Forlag: Houghton Mifflin Harcourt
ISBN13: 9780544110090

***

Marni lever et stille liv sammen med sin bedstefar, og de passer og plejer de blomster, som de sælger til byens indbyggere og adelsfolket på slottet. Men selvom Marni og hendes bedstefar holder sig for sig selv, er de på ingen måde helt almindelige landsbyboere. Som den eneste arving til tronen, burde Marni leve sit liv blandt hoffets fine damer, men i hende lever en vildskab, som hendes morbror, kongen, frygter, og som skovens væsner vil gøre hvad som helst for, at få fingre i, og det er kun et spørgsmål om tid, før hun må beslutte sig for, hvem eller hvad hun ønsker at være.

”There’s a coldness in her voice, a low note I don’t remember hearing before. I’m almost frightened, hearing it. I back up from the wall. ”There’s not a thing you can do,” I say, ”without me letting you.” “You are not like the others,” the lady says. “We will do everything we can to bring you home.” She’s looking at something behind me, something in the garden, and she’s backing away into the woods. I hear, before she disappears, as though she’s speaking straight into my head, You can run, little Tulip, but not forever. Someday you will be ours.”
Citat fra A Creature of Moonlight

Skoven omkring landet er levende på sin helt egen måde. Folk går aldrig ind i skoven, og engang imellem forsvinder en ung pige sporløst, og bliver aldrig set igen. Marni kommer og går dog som hun vil, og kender skovens sære væsner. Hun ved at hun ikke skal følge dem dybt ind i skoven, og at hun skal modstå deres kalden, men hun er barn af begge verdener. Hendes mor var prinsesse af riget, mens hendes far er den frygtede drage af skoven, og nu hvor hun er ved at være en voksen kvinde, har hendes far besluttet sig for, at ville have hende ved sin side. Kan marni modstå hans kalden? Vil hun? Og hvor langt vil han gå for at lokke hende til sig?

***

Jeg var meget i tvivl om, hvilken karakter denne bog skulle have. På den ene side vil jeg gerne give den fire smukke roser, for det er bestemt en tryllebindende historie, som er unik på sin helt egen måde, men på den anden side var den alligevel lidt for speciel, og ikke helt fangende nok. Jeg valgte derfor kun at give den tre roser, for som sagt er det en helt speciel historie, men den er på ingen måde hvad jeg havde forventet, og jeg blev faktisk en smule skuffet.

Marni er en lidt spøjs personlighed. Et langt stykke hen af vejen, kan jeg rigtigt godt lide hende – hun er stædig, ikke krævende, tager alting som det kommer og ønsker egentligt bare at få lov at være sig selv, men hun var ikke ligefrem den mest åbne personlighed, og på mig virkede hun en smule indelukket og uinteresseret i hvad der foregik omkring hende. Dog havde hun bestemt sine momenter, og hun er på ingen måde bange for, at sige fra og være flabet – og når man befinder sig i de finere kredse på slottet, skal man måske overveje sine ord lidt mere med omhu, end hun gør – men det gav anledning til et godt grin eller to fra min side, så det vil jeg på ingen måde brokke mig over.

Selve historien var som sagt spændende, og jeg syntes universet virkede interessant. Der var dog en sjov blanding af en masse væsner, og vi hører således om både drager, griffer, phoenixer, hvad jeg formoder er lygtemænd, alfer og meget meget mere. Nu har jeg aldrig været vildt betaget af hele fe-ideen, og selvom jeg for eksempel vildt godt kan lide Julie Kagawas Iron Fey serie, vil jeg nok aldrig for alvor syntes om dem, og skoven/magien i denne serie virkede meget fe-agtigt. Den magi der findes i skoven, og de væsner der lever der, er omgivet af noget meget smukt og tillokkende, men indeholder sin helt egen mørke og dystre side, og den del mindede mig om feer (selvom det altså ikke handler om feer(!), der var bare noget grundlæggende og dyrisk smukt/grusomt over det hele, som mindede om), og var egentligt ikke særligt tillokkende for mig.

“There’s a laugh behind a tree when nobody’s around to make it. A flash of red from branch to branch, like a spark from a fire, but nothing’s burning. A woman dressed in green, sitting alone on a log and knitting something out of nothing, out of leaves and grass and berries, out of sunshine. She looks up, and she has no eyes. Where her eyes should be there are lights like tiny suns, and she’s smiling, but I don’t know how, because she doesn’t have a mouth like anyone else’s, not that I can see.”
Citat fra A Creature of Moonlight

Historien er spændende og slutter egentligt ganske fint, selvom jeg havde håbet på en smule mere dybde på kærlighedsfronten, og det er et lidt anderledes og dog ret smukt sprog, som den er skrevet i. Dog gjorde sproget, at jeg ikke rigtigt kunne begrave mig i historien som jeg ellers elsker at gøre, og selvom siderne fløj af sted, skulle jeg alligevel lige læse en sætning igennem en gang mere, eller holde tungen lige i munden, for ikke at misse meningen. Så altså en udmærket historie, som desværre ikke var hvad jeg havde forventet eller håbet, men som dog havde sin egen unikke skrivestil, og sin egen form for charme.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s