Hvorfor så stille?

Tja, skal jeg være helt ærlig, er der ingen dårlige undskyldninger at give denne gang, andet end, at jeg sover. Yep I læste rigtigt. Jeg sover – rigtigt rigtigt meget endda! Jeg var ellers lige så stolt, over alt det jeg fik udgivet i januar måned, men hver eneste dag jeg kommer hjem fra arbejde, falder jeg bare død om på sofaen, og flytter mig kun under store beklagelser, hvis jeg bliver vækket inden jeg skal børste tænder og i seng (min mand påstår at aftensmad skulle være sundt – jeg mener at søvn er bedre).
Og hvorfor spørger I så?
Tja, fordi jeg er gravid!

Jeg har i lidt tid overvejet hvor meget jeg skal fortælle her på bloggen, men uanset hvad syntes jeg dog, at I skal vide hvad der foregår. Og nej, jeg har ikke planer om, at blive den der kedelige mor-type som anmelder futte-bøger og forskellige ammebøger, eller hvaordan-får-du-dit-barn-til-at-sove-bøger (med mindre I virkelig gerne vil læse anmeldelser om disse emner, så kan vi nok godt finde ud af det), for min plan er stadig, at denne blog skal omhandle ungdomsbøger i alverdens afskygninger (og så lige en enkelt eller to anmeldelser af plantebøger som jeg har fået til anmeldelse, for at se, om det er noget i vil syntes om – jeg elsker nemlig at bruge sommeren i haven med diverse hjemmedyrkede krydderurter – når jeg vel og mærket ikke sidder i sofaens behagelige skygge og gemmer mig bag en bog).

Men men men, denne graviditet kommer selvfølgelig til at ændre nogle ting. Hvad, ved jeg ikke endnu, men som I nok kan se allerede nu, kommer den jo nok til at tage noget af mit overskud og min energi, men jeg læser stadig folkens, og jeg skriver også stadig noter til anmeldelser (som jeg dog lige skal finde energien til at få skrevet ind og udgivet). Det påstås at man får energien tilbage senere i forløbet (jeg er blot 10 uger henne, så om en lille måneds tid lover de kloge hoveder at man ikke har behov for lige så meget søvn længere), og jeg håber at tingene her på bloggen tager til når vi når så langt. Og til de af jer derude, som ved noget om graviditet, så ja, det er nok lidt modigt at fortælle om det så tidligt i forløbet, når der stadig er risiko for at man mister barnet, men jeg har besluttet mig for at sige det som det er, og så tager vi resten hvis det kommer – bare kryds fingre for et sundt og raskt barn, som kan blive spoleret med bøger fra dag 1. Jeg tænker at starte med ringenes herre – mon ikke det er ganske udmærket godnatlæsning for en nyfødt? ;D

Anyhow, dette var bare en lille opdatering, for jeg ved at mange af jer derude, nok er ved at miste tålmodigheden med mig. Hver eneste gang jeg finder energien til at give den gas med bloggen, sker der noget, som tager den energi fra mig igen, men hvor det andet har været stress og juletravlhed på jobbet, er dette dog en fantastisk ting, som min mand og jeg virkelig ser frem til. Jeg får stadig læst en del, så nu skal jeg bare have skrevet anmeldelserne og udgivet dem – forhåbentligt kan jeg komme i gang med det snart, og indtil da, må I alle sammen have rigtig god læselyst!

9 thoughts on “Hvorfor så stille?

  1. Tillykke og har da fuld forståelse af hvorfor du ikke har haft overskud til at anmelde bøgerne men held og lykke!😀

  2. Kæmpe tillykke, Michelle! Jeg bærer over med dig, for jeg endte selv med at forsømme min daværende bogblog til det pinlige, da jeg stod i samme situation. Graviditet har for vane at suge al energi ud af eén.

    Bered dig på at opleve det største i dit liv nogensinde. At blive mor. Det er fantastisk! Måske er du tidligt ude med annonceringen, men det er svært at slå ud af hovedet, når man får det bekræftet. Endnu engang – stort tillykke til dig og kæresten🙂

  3. Haha, det lyder nu også mere rosenrødt end det er😛 Jeg har absolut aldrig vidst hvad jeg ville være når jeg blev stor – jeg har et kæmpe interessefelt, men ikke sådan noget specifikt alá “siden jeg var 5 vidste jeg bare at jeg ville være astronaut”.
    Jeg tog en sproglig linie på gymnasiet, og bruge så to år på en ugesigeligt kiedelig kontoruddannelse, fordi jeg simpelthen ikke kunne finde ud af hvad jeg ville.
    Jeg endte med ICT-engineering af flere årsager, men inden jeg valgte satte jeg mig ned og lavede to lister : en med ting jeg IKKE ville arbejde med, og en med ting jeg gerne ville arbejde med. Forståt på den måde at nej-listen kunne have sådan noget som “meget ensartede opgaver” eller “ingen udfordring”, mens ja-listen kunne have “udvikle nye ting” “projektarbejde” “research”.
    Jeg endte med ICT, fordi 1. interesse. Jeg elsker computere, synes de e rnogle fascinerende størrelser.
    2. økonomi. Tjah, som ingeniør tjener man kassen, og kan du sætte ICT foran, så kan du lige putte lidt ekstra oveni. Penge gør ikke lykkelig, men det hjælper altså på meget!
    3. Det mødte de fleste af mine kriterier på ja-listen. Ikke alle, men de fleste.
    Og så var jeg i øvrigt ikke helt 100% sikker på en måned inde i studiet. Men det ER pisse frustrerende at sidde og ikke rigtig vide hvad man vil bruge resten af sit liv på. Jeg brugte mange søvnløse nætter på den bekostning, men jeg kan egentlig kun sige at det handler om at finde ud af, hvad man vil – sådan mere overordnet. Vil man arbejde med kunder? Marketing? coaching? kan man lide mennesker eller ej? Hvad med fysik, videnskab? Så begynder man ligesom at sætte nogle tanker i gang, og så skulle man jo gerne begynde at nå frem til nogle forskellige muligheder – og så bare kaste sig ud i det!
    Sendes masser af positiv energi i din retning, det ER fandeme svært at finde ud af, hvor ens karriere skal ligge.. Jeg brugte årevis xD

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s