Cover release & Sneak Peek: Fortabt af Jana Oliver

SÅ KOM DET ENDELIG!!! Det danske cover til The Demon Trappers. Og jeg e.l.s.k.e.r det!
Prøv at se engang:

Fortabt af Jana Oliver

Tellerup har gjort det igen siger jeg bare. Jeg har personligt bedst kunne lide det engelske cover, selvom jeg bestemt godt kan se hvorfor mange bedre kan lide det amerikanske, men begge covers manglede ligesom noget. Det engelske syntes jeg dog fanger den kaotiske historie og verden bedst, og det samme gør dette cover. Her er det lykkedes Tellerup at kombinere ilden og det farlige/helvedes-agtige med noget mystisk og spændende (og også lidt ensomt og trist), og jeg elsker elsker elsker dette cover. Jeg tror næsten, at jeg bliver nødsaget til, at have denne serie i den danske version også på et tidspunkt. Men shhh, sig det ikke til min mand.

Og som lovet har jeg lidt sneak peeks fra den danske version, så alle jer derude, har en chance for, at få et lille indblik i denne spændende serie. Som noget af det første, syntes jeg, at vi skal lægge ud på et bibliotek:

2018

Atlanta, Georgia

Riley Blackthorne rullede med øjnene.
„Biblioteker og dæmoner,“ mumlede hun. „Jeg forstår virkelig ikke tiltrækningen.“
Ved lyden af hendes stemme hvæsede den lille djævel fra sin plads på toppen af bogreolen. Så gav den Riley fingeren.
Bibliotekaren klukkede ad dens narrestreger. „Det har den gjort lige siden vi fandt den.“
De befandt sig på første sal af universitetets lovbibliotek omgivet af tunge bøger og arbejdsomme studerende. Eller de havde været arbejdsomme indtil Riley dukkede op. Nu iagttog de fleste af dem alt hvad hun foretog sig. Indfange med tilskuere på kaldte hendes far det. Det gjorde hende pinligt opmærksom på at hendes arbejdstøj – jeans, denimjakke og en lyseblå T-shirt – var totalt ulandsagtigt i forhold til bibliotekarens dystre, mørkeblå jakkesæt.
Kvinden viftede med en lamineret oversigt. Bibliotekarer elskede at katalogisere alting, selv helvedesyngel. Hun studerede dæmonen nøje og konsulterede derefter oversigten.
„Omkring syv centimeter høj, mokkafarvet hud og spidse ører. Helt sikkert en biblio-djævel. Nogle gange forveksler jeg dem med klepto-djævle. Vi har haft begge slags her før.“
Riley nikkede. „Biblio-djævle går efter bøger. I stedet for at stjæle ting holder de af at tisse på dem. Det er den store forskel.“
Som om den bare havde ventet på sit stikord sendte den anstødelige helvedes håndlanger en bue af selvlysende grøn urin i deres retning. Heldigvis havde dæmoner af denne størrelse tilsvarende småt udstyr hvilket betød en begrænset rækkevidde, men for en sikkerheds skyld tog de begge et skridt baglæns.
Stanken af gamle gymnastiksko bredte sig omkring dem.
„Det skulle efter sigende have en meget positiv effekt på bumser,“ spøgte Riley mens hun viftede en hånd foran ansigtet for at fjerne noget af lugten.
Bibliotekaren grinede. „Så det er derfor din hud er så glat.“

Der er yderligere to små sneak peeks, som jeg regner med at lægge op her de nærmeste par dage. Og indtil da er der ikke meget andet at sige, end rigtig god læselyst!

Psst. Hvad syntes I for resten om coveret – hot eller not?
Og husk endelig at deltage i konkurrencen om et eksemplar af denne skønhed!

4 thoughts on “Cover release & Sneak Peek: Fortabt af Jana Oliver

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s