Moonlit af Jadie Jones

Moonlit af Jadie Jones3 blomster sort

Titel: Moonlit
Forfatter: Jadie Jones
Serie: Moonlit #1
Genre: Fantasy, Paranormal Romance
Udgivelse: 2013
Læst på: engelsk
Sider: 284
Forlag: WiDo Publishing
ISBN13: 9781937178338

***

Tanzy er vokset op med heste på Wildwood Farm, og hun har et helt særligt bånd med dem. Ingen andre end hun selv og hestene, kan se hvad der skjuler sig i skoven omkring gården, og der sker mærkelige ting, som ikke kan forklares. Mystiske væsner lurer i skyggerne, og selvom alle siger, at hendes fars død var en ulykke, ved hun, at det var disse væsner, som stod bag.

”All is quiet,” I whisper to myself, scanning the tree line for any signs of movement.
A low growl stops me in my tracks. I Screen the width of the field, but the pasture is empty. Get a grip. It’s just in your head. But the dizzying fear won’t leave me. I can’t shake the feeling that I’m being watched from the woods. I steal a reluctant glance at the first row of trees and my blood goes cold. A shadowed figure slides from behind a tall oak tree and steps into the light.”
Citat fra Moonlit side 16

Da Tanzy en aften er ude og ride, forvandler det sig fra en hyggelig tur, til en vild flugt for livet. Tanzy begynder at stille spørgsmålstegn ved hvad det er der lurer i skoven, og hvorfor disse væsner, har en særlig interesse for hende. Hun får hjælp af Lucas og Vanessa, to fremmede som pludselig befinder sig i hendes liv, som tror på hende, og som ønsker at hjælpe hende. Men hvorfor virker det nogle gange som om, at de ved mere om hende, end hun selv gør?

***

Som yngre red jeg meget, og jeg har altid haft en stor kærlighed og fascination for heste, så da jeg læste om moonlit, var jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at dette var en must-read bog.

I starten af bogen var jeg helt solgt – mere end solgt faktisk, for jeg havde sådan en indre følelse af dyb lykke, som man kun kan få, når man virkelig nyder alt ved bogen – sproget, personerne, handlingen m.m. Der var absolut intet at kritisere, og jeg sad indtil flere gange og tænkte, at dette snildt kunne være den bedste bog jeg har læst i år 2013… Og så alligevel ikke. Nu skal I endelig ikke tro, at det hele pludselig ændrede sig, og at bogen blev vildt dårlig, for det gjorde den bestemt ikke – den blev bare… anderledes… og en smule for ”meget”… Men mere om det senere i anmeldelsen.

Vores hovedperson Tanzy er 18 år, men hun virker meget ældre, hvilket nok skyldes hendes fars død tre år tidligere, og hendes mors efterfølgende alkoholmisbrug. Hendes fars mystiske dødsfald, fylder meget i bogen, og giver den en lettere mørk og dyster klang, for selvom alle siger, at det var en rideulykke, ved Tanzy bedre – hendes far blev myrdet. Tanzy er en skøn hovedperson, hun er ikke den der kick-ass type, som klarer det hele med ophøjet sindsro, men en ung pige, som er skræmt fra vid og sans, og som alligevel formår at blive på benene, og se hvad-der-end-kommer i øjnene. Hun er desuden hamrende sjov at følge, og jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg har siddet og grinet i denne bog.

Da Tanzy pludselig kommer ud for en ulykke, vendes der op og ned på hendes liv – og hele historien. Vi går fra, at have en semi-realistisk historie, til en historie, hvor der på ganske få sider, smides den ene omvæltning ind efter den anden. Som læser sad jeg tilbage og følte mig ekstremt overvældet, og endda en smule forvirret, mens vores hovedperson accepterer bare det hele uden nærmere betænkning. Man skulle tro, at sådan noget var hverdag for hende, men det er det altså ikke, og hendes rolige og accepterende reaktion er derfor en smule (rettere, meget) urealistisk – det trækker desværre meget ned i karakteren af denne bog, for der var simpelthen for meget forvirring for min smag.

Der var en snert af et trekantsdrama i denne bog, og for pokker hvor var jeg forelsket. I dem begge. Det var ligesom et ungpige-crush, og jeg elskede det. Vi har Lucas, den mystiske fremmede, som altid er der for hende når noget mærkeligt og farligt sker, og så er der Ryan, som har den der fantastiske lækre-og-søde-læge-aura over sig. Begge havde jeg en følelse af, var mere end man først fik af vide, og jeg blev ekstremt positivt overrasket, da det blev afsløret hvem og hvad de er.

”He opens his mouth to speak, but instead a deep growl rumbles in his throat. I gasp and lean back. His strong arms tighten around my back as he brings his lips to mine. They are full and hot and I can’t get close enough. This is definitely a full body experience. His wide palm glides smoothly over the side of my face and his thumb gently moves between our lips. I open my eyes and study his face.
“Are you sure you’re ready?” he whispers, his eyes still closed.
“Ready for what?” I ask, trying to keep my voice from shaking.
”Ready to know.”
Citat fra Moonlit side 93

Der er mange som kommenterer, at slutningen er den største skuffelse i denne bog, og selvom jeg giver dem ret i, at den var lidt brat, syntes jeg på ingen måde den var skuffende. Jeg er, på trods af ovenstående kritik, ret vild med denne bog, og jeg glæder mig helt vildt til fortsættelsen, og gensynet med Tanzy, Ryan og Lucas og alle de andre, gode som onde. Jeg har grinet og grædt med vores hovedperson, og selvom den blev en tand forvirrende til tider, er den fantastisk godt skrevet, og jeg fik mere end én overraskelse igennem bogen, som jeg på ingen måde havde set komme. Så alt i alt, er dette en rigtigt god bog – man skal bare lige huske, at holde tungen lige i munden, og tage en dyb indånding ind imellem.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s