The Last Academy af Anne Applegate

The Last Academy af Anne Applegate1 blomster sort

Titel: The Last Academy
Forfatter: Anne Applegate
Serie: –
Genre: Fantasy, Mystery
Udgivelse: 2013
Læst i år: 2013
Læst på: engelsk
Sider: 316
Forlag: Point
ISBN13: 9780545502047
Kilde: Købt


Cam skal begynde på boarding school, langt væk hjemmefra, og tynget af skyld over ikke at være på talefod med sin bedste veninde, tager hun af sted. Hun er ikke helt sikker på hvad hun skal forvente af skolen, men umiddelbart ser det ud til, at det bliver et fedt år… Og så alligevel ikke.

”I set the wallet back down and wiped my hands on my jeans, remembering what Jessie had said to me the night before. How flat she’d sounded. I’d told her it was going to be OK. This was definitely not OK. Who decided to leave school in the middle of the night? Without telling anybody? And leaving their wallet? Nobody, that’s who.”
Citat fra The last Academy side 111-112

Da en af Cams nye venner på mystisk vis forsvinder, er Cam bekymret. Lærerne siger, at hun besluttede sig for, at tage hjem, men alt for mange ting peger på, at hun er blevet bortført. Hvorfor ingen bekymrer sig, foruden Cam og hendes nærmeste veninder, er et mysterium, og Cam begynder at mistænke, at skolens ellers så pæne facade, skjuler en forfærdelig hemmelighed. Er hun klar på at finde ud af hvad der skjuler sig i skolens mørkeste kroge? Er hun klar til at få svaret på, hvad der skete med hendes veninde? Og hvad vil der ske med hende selv, hvis hun begynder at snuse rundt, hvor hun ikke burde?

***

Dette er endnu et eksempel på en bog, som har fået de mest fantastiske anmeldelser, men som på ingen måde levede op til mine forventninger. De fleste skrev, at denne bog var helt i top, så jeg besluttede mig for, at det var en must-read bog, i forbindelse med årets debut author challenge, men jeg må desværre sige, at jeg på ingen måde kan anbefale den til andre.

Min første tanke var, at den lagde mærkeligt ud, men det er ikke unormalt med en lidt akavet start, og det er jo ikke ens betydende med, at den ikke bliver bedre længere inde – det gjorde den bare ikke. Den udviklede sig derimod næsten helt perverst, da vores unge hovedperson mere eller mindre bliver lagt an på (og taget på), af en ældre herre i et fly. Det var bare direkte klamt, specielt når man tænker på aldersgruppen for denne bog, som jo netop er unge mennesker.

”Suddenly, he reached across the seat and pressed his hand flat on my collarbone. I guessed if he’d had a knife, he could have cut my throat before I even moved. My brain was back there in sixty-seconds-ago land, still only suspecting the guy was odd.
His fingers slid up my neck, right under my jaw, and wrapped around my throat. Slowly, he pulled me close, his eyes steady on mine. I thought: This crazy guy is going to kiss me! And I just about laughed right in his face, because I’d never been kissed and that’d be one freaky story I’d have to tell if anyone asked me about my first time. I could feel the blood pumping under the pressure of his fingers.
He didn’t kiss me. Or even come close. His hand squeezed my neck until it was a little hard to breathe. I wanted to push him away, but I couldn’t move a muscle. Then he let go.”
Citat fra The Last Academy side 15-16

Efter denne episode, blev den bare forvirrende og endnu mere mærkelig, og jeg opgav hurtigt at følge med i bipersonernes humør, for de skiftede simpelthen så hurtigt, at jeg ville blive bims af, at prøve og holde styr på det hele. Vores hovedperson er ikke den værste, sådan rent humørmæssigt, men det var næsten alle de andre. Desuden havde personerne ofte sådan nogle sidder-her-og-kigger-blankt-frem-for-mig-men-ingen-bekymrer-sig-om-det øjeblikke, hvor det var super svært at finde ud af, hvorfor denne episode skulle med i historien. Jo, hvis der er en mening med det, kan jeg god følge, at man tager det med, men de vågner bare op efter nogle minutter og forstår ikke hvad der skete, og så er der ikke nogen nærmere forklaring på det punkt. Det kan godt være, at forklaringen kommer hen mod slutningen af bogen, men det skal jeg ikke kunne sige, for jeg gav op efter omkring de 200 sider – så kunne jeg simpelthen ikke mere.

Jeg læste en stor del af bogen, for jeg blev stædigt ved med at søge efter det ”fantastiske” som alle havde snakket om, men jeg endte altså med at give op. Omkring 2/3 igennem bogen sprang jeg direkte til slutningen, og blev på de sidste par sider overbevist om, at jeg bestemt ikke havde behov for at læse bogen færdigt, for hold da op en mærkelig slutning.

Dette var en kæmpe skuffelse, og jeg forstår slet ikke alt den positive omtale denne bog har fået. Jeg håber bestemt, at andre som forsøger sig med denne bog, får en bedre opfattelse end jeg gjorde, men jeg kan simpelthen ikke få mig selv til, at give den mere end en enkelt rose.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s