City of Lost Souls af Cassandra Clare

City of lost souls3 blomster sort

Titel: City of Lost Souls
Forfatter: Cassandra Clare
Serie: The Mortal Instruments #5
Genre: Paranormal Romance, Fantasy
Udgivelse: 2012
Læst i år: 2013
Læst på: engelsk
Sider: 534
Forlag: McElderry Books
ISBN13: 9781442416888
Kilde: Købt


Sammen besejrede Jace, Clary og Simon dæmonen Lilith, og forhindrede hende dermed i, at vække Sebastian fra de døde. Men glæden var kort, for pludselig forsvinder både Sebastians krop og Jace, og ingen ved hvor de er blevet af. Sebastian og Jace er forbundet, så det der sker med den ene, sker også med den anden, og skyggejægerne vil gøre hvad som helst for, at udslette Sebastian – også selvom det betyder, at Jace også dør.

”It’s just…” Clary took a deep breath. ”It’s almost the same thing. You saw. When you stabbed Sebastian, Jace started to bleed, It’s like they’re – mirrored in some way. Cut Sebastian, Jace bleeds. Kill him, and Jace dies.”
Citat fra City of Lost souls side 111

Clary kan ikke bare sidde og se til, mens skyggejægerne planlægger at dræbe Jace og Sebastian, og hun tager sagen i egen hånd. Til sin store fortvivlelse må hun dog se i øjnene, at Sebastian har kontrol over Jace, og at Jace nu gør alt hvad Sebastian ønsker – og han lader endda til, at være glad og tilfreds. Er denne nye Jace en bedre Jace? Kan Clary tillade sig at bryde hans bånd med Sebastian, når han nu lader til at være gladere? Kan hun stole på ham? Og hvad er Sebastians plan – han siger, at han ikke ønsker at dræbe skyggejægere, som deres far gjorde, og alligevel har han gang i noget. Tør Clary stole på ham, og hvor meget af det han siger er sandt?

***

Okay, jeg skrev i forrige anmeldelse, at ”City of fallen angels” var dårligere end de første (med undtagelse af visse personer, som trak meget op), men denne er desværre endnu værre, og dette er første anmeldelse af en bog i denne serie, hvor bogen ikke får mere end tre roser.

Sebastian er for alvor på banen i denne bog, og selvom jeg syntes han er interessant, kan jeg ikke skide godt lide den måde det hele er stillet op på. Jace er vildt irriterende og Clary kaster sig som altid hovedkulds ud i farerne, uden at tænke særligt meget over tingene. Skal jeg være helt ærlig, kan jeg godt lide den Jace vi ser i denne bog, for han er ikke så selvmedlidende og har ikke et irriterende dødsønske, men for pokker hvor det også irriterede mig, at han gjorde alt hvad Sebastian sagde, og at de rent faktisk lod til, at syntes om det. Så det er både godt og skidt.

En stor del af bogen foregår i en lejlighed, hvor Clary, Jace og Sebastian bor sammen, og jeg bryder mig desværre ikke meget om stedet og alt det der foregår. I forhold til de andre bøger, virker denne bog meget begrænset, men vi kommer heller ikke så vidt omkring som vi plejer, og det trækker altså voldsomt ned. Clary er desuden konstant i tvivl om, om hun nu også gør det rigtige, og søpper lidt rundt i sin egen lille sø af selvmedlidenhed og tænk-hvis-han-er-gladere-sådan-her, og så tager hun altså nogle voldsomt dumme beslutninger. Desuden har Clary og Jace ofte de der nu-har-vi-lige-straks-sex, og hver eneste gang bliver det bremset af Clarys alt for mange tanker, eller noget andet mærkeligt, og jeg sad nogle gange og tænkte på noget som Isabelle sagde nogle bøger tilbage ”Just get it over with”. Indrømmet, de skal ikke bare kaste sig i seng med hinanden, men de har været så tæt på, så mange gange, at det nu bare begynder at blive irriterende. Også beskrivelsen af hvor perfekt Jace er, hvordan han ser ud, hans perfekte krop, hans skønne øjne osv., er begyndt at gå min på nerverne, for vi har hørt det 100 gange før, og det er altså ved at være old news nu. Så alt i alt er der rigtigt meget der trækker ned.

Slutningen var desværre heller ikke noget at råbe hurra for. For det første kommer mother-of-all-demons på banen igen, og jeg var lige så glad for, at vi var sluppet af med hende, men sådan skulle det altså ikke være. For det andet sker der ting mellem Magnus og Alec som jeg bestemt ikke syntes om, og der sker noget med Jace til sidst, som jeg bare syntes var vildt mærkeligt (hvad, må I selv læse jer til, for det vil jeg ikke afsløre her).

Denne anmeldelse lyder meget negativ, og det er den som sådan også, for hold da op hvor denne bog skuffede. Men den har altså også sine gode punkter. Simon trækker den endnu engang op, og alt det der sker mellem ham og Isabelle er fantastisk. Jeg elsker simpelthen, at vi endelig får lov at se de blødere sider af Isabelle, for jeg har hele tiden syntes, at hun var en fantastisk personlighed. Der kommer en ny gruppe af varulve på banen, som virkelig lyder interessant, og alt det der sker med varulvene og Luke, er også super interessant. Men det er desværre også det. Jeg håber virkelig, at næste bog bliver mere interessant end denne, for ellers må jeg desværre indrømme, at jeg godt kunne have levet med, at serien sluttede efter tredje bog ”City of Glass”, men det vil tiden vise.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s