City of Fallen Angels af Cassandra Clare

City of Fallen angels af Cassandra Clare4 blomster sort

Titel: City of Fallen Angels
Forfatter: Cassandra Clare
Serie: The Mortal Instruments #4
Genre: Paranormal Romance, Fantasy
Udgivelse: 2011
Læst i år: 2013
Læst på: engelsk
Sider: 424
Forlag: McElderry Books
ISBN13: 9781442403543
Kilde: Købt


Krigen er slut og det hele er vendt tilbage til normalen. Eller, så normalt som det kan blive. Selvom krigen var forfærdelig, og har krævet sine ofre, har den ført noget godt med sig, og skyggejægere og downworlders er endelig begyndt at samarbejde. Clary er tilbage i New York, og er i træning som skyggejægter, hun kan endelig være sammen med Jace, Simon er som altid hendes trofaste bedste ven, hendes mor og Luke skal giftes, og alt går som det skal. Og så alligevel ikke. Rundt omkring dukker ligene af døde skyggejægere op, og ingen ved hvorfor, men det ser ud til, at nogen forsøger at bryde det spinkle venskab der er mellem skyggejægere og downworlders. Og så er der hele spørgsmålet om Sebastians manglende lig. Jace er sikker på at han dræbte ham, men hvor er så hans lig?

Simon kæmper med hvad han er – han har endelig fået fortalt sin mor, at han er vampyr, og er nu hjemløs. Han kæmper med, at finde ud af hvad han vil med sig selv, og det faktum, at han er udødelig og hans venner ikke er, og samtidig prøver alle at vinde ham over på deres side, for hvem vil ikke gerne have en vampyr som kan tåle sollys, og som ingen kan skade, på sin side? Men hvem kan han stole på, og hvilken pris må han betale for mærket i sin pande, for faktum er, at det er lige så meget en forbandelse, som en fornøjelse – hans liv bliver reddet mere end én gang, takket være mærket, men er den pris han må betale for sit liv for høj?

”There are many secrets of our kind, so many that I can tell you, show you. You will learn you are not damned.”
“Ma’am –“
”Camille. You must call me Camilla.”
”I still don’t understand what you want from me.”
”Don’t you?” She shook her head, and her brilliant hair flew around her face. “I want you to join with me, Simon. Join me against Santiago. We will walk together into his rat-infested hotel; the moment his followers see that you are with me, they will leave him and come to me.”
Citat fra City of fallen Angels side 25

***

Et langt stykke hen af vejen, var denne bog lige så fantastisk som de tre foregående, men den havde desværre også sine nedture. Jace og Clary har endelig fundet ud af hvad de vil med hinanden, men det bliver alt sammen bremset lidt, af Jaces ekstreme behov for at ofre sig, og Clarys enorme behov for at elske ham grænseløst uanset hvad. Indrømmet, kærlighed gør blind, men de ting der skete var lidt for urealistiske ind imellem, og specielt Jace (som jeg stadig kan lide bedre og bedre) burde have et spark bagi engang imellem.

Vi følger Simon en del i denne bog, og han er altså fantastisk. Han har sine problemer med kvinder, men han er altså en smule dum, når han dater to kvinder på samme tid, der begge så let som ingenting, kunne give ham en ordentlig røvfuld. Så er man altså selv udenom det, når man pludselig kommer i fedtefadet. Der kommer en ny fyr på banen, som jeg syntes er et fantastisk tillæg til vores lille gruppe, og heldigt for Simon, løser det også nogle af hans kvinde-problemer for ham. Også den æld gamle vampyr Camille viser sig i denne serie, og hun er en utroligt spændende personlighed, for hun virker udadtil stærk og rigtig rar (eller så rar som en vampyr nu engang kan være), og alligevel er man ikke i tvivl om, at hun har sin helt egen dagsorden, og bestemt ikke føjer andre. Så er spørgsmålet bare, om hendes dagsorden er god eller skidt for vores unge ven Simon.

Der kommer lidt sukkersødt ind i denne bog i form af Clarys mor og Luke, som endelig har fået sagt hvad de begge føler. De er altså bare søde at følge, og jeg er helt vild med Luke – han er en af de mest fantastiske personer i denne serie, og det er vildt ærgerligt at man hører så lidt fra ham – men på den anden side, ville jeg også super gerne høre langt mere fra Magnus og Isabelle, end vi gør. Og a-pro-pro Magnus, så er der fuld spade på kærligheden for hans vedkommende, men hold da op hvor Alec irriterer mig. Han kører rundt i sin egen lille verden, med hvor synd det er for ham, at han bliver gammel og dør, mens hans store kærlighed Magnus lever videre, og skal jeg være ærlig, syntes jeg der er skrevet ”katastrofe” hen over det hele, hvilket er ærgerligt, for jeg elsker simpelthen de to sammen – den skøre og udadvendte Magnus og den lidt mere tilbageholdte Alec = fantastisk par.

Jeg brød mig ærligt talt ikke særligt meget om slutningen på denne bog. Hele det der mother-of-all-demons som ser Sebastian som sin søn, og at Sebastian og Jace på en eller anden måde er forbundet, var lidt vagt syntes jeg. Det kan være fordi, at jeg har set lidt for meget Supernaturals (serie i fjernsynet), hvor dette egentligt minder ekstremt meget om det, men det duede bare ikke for mig. Jeg er virkelig spændt på, hvordan næsten bog fortsætter, for selvom denne bog stadig får fire roser, syntes jeg den var en tand nedadgående i forhold til de tre første, hvis man ser bort fra Simon, og alt det der sker omkring ham (som trak meget op).

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s