City of Ashes af Cassandra Clare

City of Ashes af Cassandra Clare4 blomster sort

Titel: City of Ashes
Forfatter: Cassandra Clare
Serie: The Mortal Instruments #2
Genre: Paranormal Romance, Fantasy
Udgivelse: 2008
Læst i år: 2013
Læst på: engelsk
Sider: 453
Forlag: McElderry Books
ISBN13: 9781416914297
Kilde: Købt


Clarys mor ligger i koma, og Clary står nu alene tilbage. Jace tager afstand fra hende, Simon viser for alvor sine følelser for hende – følelser, som hun ikke aner om hun kan gengælde -, og de fleste ser hende ikke som andet, end datteren af en af de farligste mænd nogensinde. For at overleve er hun nødsaget til for alvor, at sætte sig ind i den skræmmende virkelighed, hvor der eksisterer ikke blot shadowhunters, men også vampyrer, varulve, warlocks og feer, samt dæmoner i alverdens afskygninger, hvis eneste formål er, at dræbe og ødelægge alt på deres vej.

”Agramon turned, a black pillar with deadly diamond eyes. They took in the man in the expensive suit, his narrow, unconcerned face, the black marks covering his skin, and the glowing object in his hand. “You paid the warlock child to summon me? And you did not tell him what I could do?”
”You guess correctly,” said the man.
Agramon spoke with grudging admiration. ”That was clever.”
The man took a step toward the demon. ”I am very clever. And I’m also your master now. I hold the mortal cup. You must obey me, or face the consequences.”
The demon was silent a moment. Then it slid to the ground in a mockery of obeisance – the closest a creature with no real body could come to kneeling. “I am at your service, my lord…?”
The sentence ended politely, on a question.
The man smiled. ”You can call me Valentine.”
Citat fra City of Ashes side 5

At opdage hvem hun i virkeligheden er, er kun begyndelsen for Clary, og hun må nu redde verden fra sin far Valentine, som ønsker at starte en krig, og overtage magten. Samtidig skal hun forsøge at finde en måde, at vække sin mor, få styr på sine følelser for Jace og Simon, og finde ud af hvordan hun selv passer ind i denne verden af vold og krig.

***

Det første jeg lagde mærke til, da jeg gik i gang med at læse denne bog, var manglen på tilbageblik. Nogle bøger gør alt for meget i det med tilbageblik, hvor de første par kapitler af bogen, mere eller mindre udelukkende handler om, hvad der skete i forrige bog, men i denne bog var der næsten ingen, og jeg kunne godt ind imellem sidde og blive en smule forvirret, selvom jeg sådanset kun lige har færdiggjort etteren. Så selvom der let kan blive for mange tilbageblik, kan det også være skidt med for få, of dette var så et af de tilfælde.

Forrige bog havde en noget overraskende slutning, og i denne bog oplever man virkelig en afstand mellem Jace og Clary. Jace opfører sig som altid, som en kæmpe idiot, og alligevel var der et eller andet som gjorde, at jeg begyndte at bløde lidt op omkring ham. Misforstå mig ikke, han er stadig en røv en stor del af tiden, og den første tredjedel af bogen syntes jeg stadig han var en rigtig dum skid, men jeg begyndte ligesom at forstå hvorfor han opfører sig som han gør, også selvom jeg ikke altid syntes om det. Anyhow, på visse punkter fik jeg endda næsten helt ondt af ham, og specielt omkring Inquisitor Imogen Herondale, følte jeg for alvor med ham, for hold da op en sæk – ja undskyld mit sprog.

”You are arrogant,” she said at last. “As well as intolerant. Did your father teach you to behave this way?”
”Not to him,” Jace said shortly.
”Then you’re aping him. Valentine was one of the most arrogant and disrespectful men I’ve ever met. I suppose he brought you up to be just like him.”
“Yes,” Jace said, unable to help himself, “I was trained to be an evil mastermind from a young age. Pulling the wings off flies, poisoning the earth’s water supply – I was covering that stuff in kindergarten. I guess we’re all just lucky my father faked his own death before he got to the raping and pillaging part of my education, or no one would be safe.”
Maryse let out a sound much like a groan of horror. “Jace –“
But the Inquisitor cut her off. And just like your father, you can’t keep your temper,” she said. ”The Lightwoods have coddled you and let your worst qualities run rampant. You may look like an angel Jonathan Morgenstern, but I know exactly what you are.”
Citat fra City of Ashes side 78-79

Jeg tror aldrig jeg fik nævnt det humoristiske i denne bog, i forrige anmeldelse, men der var virkelig mange steder, hvor jeg ikke kunne lade være, at sidde og grine lidt. Også i denne bog var der sådanne punkter, selvom der var færre af dem, og det var dejligt forfriskende, at få sig et godt grin, ind imellem alt det seriøse.

Denne bog har nogle overraskende og lettere voldsomme drejninger for visse af bogens personer, og selvom jeg sad og heppede lidt på at Simon og Clary ville finde sammen, var der et eller andet forceret over det, som desværre tog lidt af pusten af det hele. Desuden sker der visse ting med Simon, som gør, at det måske kan blive endnu mere kompliceret end før, for dem at være sammen, og alt i alt virker det bare som om, at hele universet er ude på, at ødelægge Clarys kærlighedsliv.

Denne bog er altså virkelig god, på trods af de manglende tilbageblik og andre småting. Jeg elsker universet, som er helt igennem fantastisk, og jeg kan slet ikke få nok af det, og personerne er skønne at følge – specielt Magnus, Isabelle og Simon. Så hvis I gav op grundet første bogs slutning, eller I af en-eller-anden-anden-grund, ikke har fået den læst, så hold jer ikke tilbage, for denne bog og dens univers har meget mere at byde på, og dette er heldigvis stadig kun begyndelsen!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s