Årets udfordringer – Juni og Juli måned

Som de fleste af jer nok har lagt mærke til, har denne blog stået mere eller mindre stille den sidste måneds tid. Det beklager jeg meget, men jeg fik pludselig konstateret stress, og smed mere eller mindre alt hvad jeg havde i hænderne. Jeg er så stille og roligt begyndt at samle alt det jeg smed op igen, og tager tingene efterhånden som de kommer. Men men men, selvom der ikke er udkommet mange indlæg, er det bestemt ikke fordi der ikke er blevet læst bøger, for noget af det mest afstressende der findes, er da at sidde med snuden i en bog, og lade tankerne flyve væk til alle de fantastiske verdener der findes derude. Jeg har netop opdateret listen over hvad jeg har læst i juli måned, og har måtte konstatere at 1. Jeg har fået læst 14 bøger, hvilket nok er første gang for mig – så yay – og 2. jeg er nu 25 anmeldelser bagud, hvilket jeg beklager meget, men de er på vej, det lover jeg! =)

Og hvordan går det så med udfordringerne?

– i løbet af de sidste par måneder er det endelig lykkedes mig, at tage hul på Debut author challenge udfordringen. Jeg har fået læst og anmeldt en bog, har læst (men endnu ikke anmeldt) to andre, og er i gang med at læse yderligere to fra listen – så nu er jeg da endelig i gang. Meget sent, men mon ikke det kan nåes med alt det jeg får læst i øjeblikket?

– 80 bøger læst i løbet af året ser rigtigt skidt ud, hvis man kigger på listen som den ser ud i skrivende stund. Indrømmet, der er mange mange mange læste bøger som jeg bare mangler at anmelde, men udfordringen er jo ikke at læse bøgerne, men snare at finde de mange timer det tager, at skrive en anmeldelse og udgive den, men mon ikke denne liste stødt og roligt kommer til at se bedre ud, efterhånden som anmeldelserne kommer op. Jeg har i hvert fald planlagt en masse anmeldelser i denne måned, og det pynter jo alt sammen!

– Ryd Reolen emne udfordringen går på sin vis kanon godt og på samme tid ekstremt skidt. Det er lidt samme princip som med de 80 læste bøger, at jeg har læst en hel masse bøger, men ikke fået dem anmeldt – hvilket jo er kravet før at bøgerne tæller i udfordringen. Jeg er SÅ MEGET bagud med at anmelde disse, men for ikke at stresse mig selv alt for meget, har jeg besluttet at tage det roligt og anmelde de nyeste bøger efterhånden som jeg læser dem, og så flette de andre manglende ind imellem dem efterhånden som jeg får dem skrevet.

– Og sidst men ikke mindst er der anmeldereksemplar udfordringen. Denne udfordring er nok den der stresser mig mest, for hold da op hvor er der meget pres på, at få anmeldt bøgerne fra forlagene (de sidder jo og venter på anmeldelserne de arme forlag, som er så søde at sende mig gratis bøger), men lige nu er jeg ok med (11 læste og anmeldte bøger ud af årets mål på 20), så jeg har simpelthen valgt at skubbe den fra mig de sidste par måneder. Men mon ikke jeg nok skal nå årets mål?

***

Og så til noget rigtigt spændende i denne måned. Frk. Hyms og jeg selv, er i forbindelse med biografpræmieren på Dæmonernes by, gået sammen om at lave et “Fokus på” omhandlende Cassandra Clare.

Banner Cassandra Clare1Det er lidt ligesom en blog tour, men vi har valgt at kalde det “Fokus på”, da det kun er vores to blogs der deltager, og da der er forskel på hvor mange indlæg vi hver især udgiver i disse dage.

Det hele starter den 11.8.13 og slutter den 24.8.13 og der vil være anmeldelser af både bøger og filmen og konkurrencer samt lidt ekstra sjov, så kom endelig forbi og kig med.

Som sagt er der forskel på hvor meget vi hver især udgiver, men visse af indlæggene er planlagt og går igen på begge vores blogs (med hver vores mening selvfølgelig), så husk at kigge med hos os begge, for det skal nok blive rigtigt spændende – og fik jeg nævnt, at der er fede præmier???

3 thoughts on “Årets udfordringer – Juni og Juli måned

  1. Hvor er det rart med et nyt indlæg fra dig! Jeg håber, tilværelsen er stresset lidt ned, og at du har det godt🙂

    Og hvor lyder det spændende med forfatter-fokus. Det vil jeg se frem til at læse om🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s