Ulvepige af Helle Ryding

Ulvepige af Helle Ryding5 blomster sort

Titel: Ulvepige
Forfatter: Helle Ryding
Serie: Klintespind #2
Genre: Fantasy, Ungdomsbog
Udgivelse: 2013
Læst på: dansk
Sider: 317
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
ISBN13: 9788717042063

***

Serpinas far og søskende er blevet fanget i Kongsbjerget, og Serpina må nu drage ud for at finde dæmonen og slangetroldmanden, og gøre hvad hun kan, for at befri dem. Landet Soria er blevet indtaget af nabolandet, og uden Mithrams kræfter til at drive de fjendtlige skibe og deres sorte troldmænd bort, ser det sort ud for landet, så meget afhænger af Serpina.

”Serpina trykkede sig ind til Noatan, da der lød en ildevarslende trommehvirvel ude fra bålpladsen. Et andet ungt par hastede forbi. Blege og sammenbidte forsøgte de, at undslippe lyden, der uundgåeligt fulgte. Serpina mærkede, at det rykkede i Noatan, da øksens metalliske ringen forkyndte, at Broderskabet havde gjort sig fri af endnu en modvillig sorianer. Igen sang øksen sin dødssang. Serpina bøjede hovedet.
– Det her var ikke min fars mening. Han ville aldrig have accepteret, at Broderskabet fik en sådan magt, hviskede hun.
– Hvis troldmanden ikke havde spærret kong Mithram inde i Kongsbjerget, var det aldrig sket, hvæsede Serpinas spinder, Anaja, der sad på hendes hat og holdt øje med, hvad der nærmede sig bag hende.
Citat fra Ulvepige side 7

Sammen med sig har hun sin spinder Anaja, og Noatan, en ung mand fra enhjørningenes dal. Noathan kommer fra den dal, som Serpinas far engang regerede, men som hun lider under dæmonens indespærring. Kun med hjælp fra Mithram, kan dalen reddes, og Noatan vil gøre alt hvad der står i hans magt for at dette skal lykkedes – han er den udvalgte, som ifølge hans folks overleveringer, skal redde dalen. Men selv med en af klintemøerne ved sin side, kan dette blive en næsten umulig opgave.

***

Serpina var en skøn hovedperson i første bog, men i denne er hun simpelthen fantastisk. Jeg elsker at vi endelig ser hende stå på egne ben, og ikke tager alle sine beslutninger på baggrund af hendes fars holdninger og meninger, men i stedet på baggrund af sine egne ønsker og følelser. Det er simpelthen fantastisk. Hun udvikler sig meget i denne bog, og selvom jeg tror der er lang vej endnu, klæder denne nye selvstændige side hende! Hun er dog stadig en anelse ubeslutsom engang imellem, og skubber folk fra sig alene på grund af hendes, til tider, lettere fjendtlige adfærd, men alt i alt er vi på rette spor.

Serpinas spinder Anaja, er en hyggelig lille sidegevinst, for det er ikke kun Serpina som udvikler sig i denne bog. Anaja virker til start meget stejl og meget imod mange af Serpinas beslutninger, og specielt hendes voksende følelser for Noatan er noget hun ikke billiger, men hun begynder at bløde op i løbet af bogen, og det er sjovt at se, hvordan hun det ene øjeblik er fuldkommen stejl, og det næste lades som om, at hun aldrig har syntes skidt om noget. Hun er en stolt lille en, og hun vil i hvert fald ikke gøres nar ad eller drilles – alt for meget.
Noatan er også en dejlig person at følge, og fra at være den dystre og ”onde” person i første bog, viser han sig i denne, at være en meget tillidsfuld, kærlig person som er helt ufatteligt loyal. Jeg ville sådan ønske, at typer som ham fandtes, men uha, jeg tror der er langt imellem dem, for Noatan er bare den perfekte fyr i mine øjne – sød, kærlig, forstående, tilgivende og loyal. Hvad mere kan man dog ønske sig? Jeg gruer for hvordan det hele ender, når Serpina får sin far fri, for Serpina og Noatan komplimenterer hinanden så perfekt, at jeg ikke kan forestille mig den ene uden den anden.

Min eneste kritik med denne bog er, at den ikke lægger ud med nok henvisninger til hvad der skete i forrige bog. Nu er det ved at være lang tid siden, at jeg læste den første bog, og de første mange kapitler måtte jeg virkelig kæmpe for at huske det hele. Det er selvfølgelig en meget fin balancegang mellem for meget og for lidt, hvad angår henvisninger, for man kan let komme til at sidde og tænke ”det ved jeg allerede, kom nu videre”, men jeg syntes godt der måtte have været en smule mere. Ellers er det bare endnu en super velskrevet bog, hvor man tydeligt mærker en stadig udvikling af et hidtil fantastisk univers, og jeg er super begejstret for den dybe der er i det – jeg vil og må bare have mere! Nogle syntes der sker for meget, mens andre kommenterer at der sker for lidt i denne bog, men for mig var det lige tilpads og jeg nød at læse den fra første til sidste side. Man skal dog være opmærksom på, at det er en seriøs cliff hanger slutning, så jeg kan kun anbefale, at man sidder klar med tredje og sidste bog i denne skønne serie, for ellers kan man let komme til at fortryde det.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s