The Iron Queen af Julie Kagawa

The Iron Queen af Julie Kagawa4 blomster sort

Titel: The Iron Queen
Forfatter: Julie Kagawa
Serie: The Iron Fey #3
Genre: Paranormal romance, Fantasy
Udgivelse: 2011
Læst på: engelsk
Sider: 358
Forlag: Mira Ink
ISBN13: 9780778304791

***

Det er forbudt for sommer og vinter feer at forelske sig og være sammen, og som straf for deres kærlighed, er Ash og Meghan blevet forvist til menneskenes verden. Endelig har de en chance for at være sammen uden at skulle skjule det, og de forsøger at få en normal hverdag i gang. Indtil de bliver kaldt tilbage til Nevernever, for at kæmpe i kampen mod den nye konge af jern feerne.

”It won’t matter if the false king conquers the Nevernever now, will it?” he countered. “I’ll still be here, and so will all the Iron Fey, but you oldbloods will become a thing of the past. And not even her highness will be able to stop it.”
“That’s not going to happen,” I snapped, turning on him. ”I’ll stop the false king, just like I did Machina.”
”Glad to hear it.” Glitch leveled a stare at me. ”But did you ever think about how you’re going to stop the spread of the Iron Realm? Just because the false King is gone doesn’t mean we’re going away as well, princess. The Iron Kingdom will continue to grow and change the Nevernever, and in the end the Courts will come after us anyway. I agree that, right now, we have to stop the false king,  but you’re only delaying the inevitable.”
Citat fra The Iron Queen side 287-288

Meghan ved ikke helt hvad hun skal stille op. På den ene side vil hun hellere end gerne overlade Nevernever til sin skæbne, men på den anden side er der noget af hende der længes tilbage, og inderst inde ved hun også, at Ash ikke hører til i menneskenes verden. Men foran hende ligger en farlig vej, og kun med hjælp fra sine venner og en stor portion held, kan det måske lykkedes.

***

Jeg holder virkelig meget af Julie Kagawas Iron Fey serie, og denne bog er ingen undtagelse. Jeg elsker at følge Meghan, Ash og Puck, og for pokker hvor havde jeg svært ved at lægge den fra mig. Jeg slugte den råt.

Denne bog har, ligesom de to forrige, sine gode og sine dårlige sider. De gode sider er bestemt den lille gruppe af venner og deres eventyr, men jeg har altså ret svært ved at takle jern feerne. I mine øjne er feer noget naturligt, og ikke lavet delvist af metalliske dele og lignende. Det er bestemt historiens største minus, at jeg desværre har ret svært ved feerne.

Jeg har flere gange i de sidste par bøger bidt mærke til, at der hele tiden er elementer med som man genkender fra andre historier. En af de største er den talende kat Grimalkin, som hjælper vores unge hovedperson, men som kan forsvinde i den blå luft og som generelt kun dukker op når den selv syntes det er spændende. Det skriger bare Alice i Eventyrland. I denne bog var der mange småting som mindede mig om andre historier, og en af de mest fremtrædende var nok de kæmpe store krigs-biller som jern feerne har. De kan bære en gruppe mænd som alle skyder med buer. Jeg kunne slet ikke lade være at tænke olifanter og Ringenes Herre. På sin vis var det ganske morsomt med disse ”genkendelige” elementer, og alligevel irriterede det mig ind imellem, for jeg vil næsten hellere overraskes med noget nyt og spændende, end se noget som allerede er blevet vist.

I starten af serien syntes jeg, at Ash var lidt af en røv, selvom jeg egentligt godt kunne se det spændende ved ham, men jeg var bestemt mere til Puck. Igennem bøgerne er jeg dog blevet 100% team Ash, for selvom Puck er en sjov personlighed, kunne jeg bare ikke forestille mig selv at vælge ham. Han er lidt for stor en drengerøv hvis du spørger mig, og roder sig altid ud i ballade. Ash har dog også hele serien igennem været vores hovedpersons valg, men jeg havde lidt en snigende mistanke om, at der ville dukke visse forhindringer op. Og det gjorde der selvfølgelig også. Jeg vil ikke sige for meget her, af frygt for at afsløre for meget, men lad mig bare sige, at jeg slet ikke kan vente med at komme i gang med fjerde og sidste bog, og se, om Ash og Meghan mon kan finde en løsning på hele problemet, så de endelig kan være sammen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s