The Iron Daughter af Julie Kagawa

The iron daughter af Julie Kagawa4 blomster sort

Titel: The Iron Daughter
Forfatter: Julie Kagawa
Serie: The Iron Fey #2
Genre: Paranormal romance, Fantasy
Udgivelse: 2010
Læst på: engelsk
Sider: 407
Forlag: Mira Ink
ISBN13: 9780778304463

***

Meghan er halvt fe og halvt menneske, hvilket desværre for hende betyder, at hun ikke rigtigt hører til nogle steder – hverken i menneskenes verden eller blandt feerne. Hun er blevet forladt af den vinter prins hun elsker, og lever som fange hos vinter dronningen, som ønsker at bruge hende i kampen mod sommer kongen. Maghan prøver desperat at få sommer og vinter til at slutte fred og forene sig mod jern feerne, som udgør en langt større trussel, men ingen tør stole på hinanden, og i stedet for at samarbejde, finder sommer og vinter blot endnu flere grunde til, at bekrige hinanden i stedet.

”And yet…” Mab regarded me with a look that made my stomach squirm. “I cannot help but wonder how you managed to survive. Perhaps Summer is in league with the Iron fey, plotting with them against the Winter Court. That would be terribly amusing, wouldn’t it, Meghan Chase?”
“No,” I said softly. In my minds eye, I saw the Iron King, reeling back as I drove the arrow through his chest, and clenched my fists to stop them from shaking. I could still see Machina writhing in pain, felt something cold and serpentine slithering under my skin. “The Iron King was going to destroy Summer as well as Winter. He’s dead, now. I killed him.”
Mab narrowed her eyes to black slits. ”And you would have me believe that you, a half-human with virtually no power, managed to kill the Iron King?”
Citat fra The Iron Daughter side 27

Desuden virker hendes evner af en eller anden grund ikke, og kombineret med vinter prinsens manglende interesse og kolde adfærd, må Meghan konkludere, at hun ikke har andre til at hjælpe sig, end sig selv, og hvad kan hun mon stille op mod den frygtindgydende vinter dronning og hendes hær, for slet ikke at snakke om, at hun ikke har nogen ide om, hvordan hun kommer væk derfra.

***

Første bog ”The Iron King” lagde jeg ud med at være meget skeptisk omkring, og endte med, at blive utroligt positivt overrasket, og også denne bog lagde ret langsomt og skidt ud, men forbedrede sig kraftigt jo længere ind i historien man kom.

Vores hovedperson irriterede mig lidt til start i denne bog, for hun er helt forgabt i Ash (hvilket som sådan er en god ting), og hun er virkelig ynkelig omkring det hele (hvilket er den negative side). Hun befinder sig nu i Winter Court, og Ash har gang på gang advaret hende om, at følelser er en dårlig ting og at de ser det som en svaghed der bør udnyttes, og alligevel lejer hun forelsket teenager og forventer at Ash viser hende samme følelser – og da han ingen følelser viser, begynder hun på hele sit ”Åh-nej-han-elsker-mig-ikke-og-har-sikkert-aldrig-gjort-det”-spil. Det var faktisk irriterende.

Historien bliver dog langt langt bedre, og jeg er, som et også var tilfældet med første bog, ret overrasket over, at jeg for en enkelt gangs skyld faktisk syntes om en historie med feer. Jeg vil dog også sige, at hvor jeg syntes vinter og sommer feerne er ret sjove og smukke, er jeg bestemt ikke begejstret for iron/jern feerne. Hele ideen med at feer er lavet af jern, at mange af dem er samlet af metaldele og blandingen af svovlsyre og smadret landskab samt bildele, telefoner og alverdens forkastet elektronisk ragelse, er ikke ligefrem noget jeg ser som smukt og spændende.

Nu har jeg vist beklaget mig en del, men bogen har som sagt også sine gode sider. Vores hovedperson er, på trods af sin irriterende start, en ret fin hovedperson, som endnu engang formår at rode sig ud i en masse bøvl, men som alligevel altid formår at komme helskindet ud af selv de værste situationer. Ash er den af de to fyre, som jeg holder mest af, og hans gradvise udvikling fra kold vinter prins til forelsket fe, er ret spændende. Puck er altid en dejlig tilføjelse og han giver historien sit morsomme præg, og sammen med den fantastiske Grimalkin (som er og bliver min absolutte yndlingskarakter i denne historie), udgør de et fantastisk team. I denne bog for de følgeskab af Ironhorse, som bestemt ikke trækker ned på gruppen, og jeg elsker at følge deres mærkelige og lettere specielle kamp mod jern feerne.

Så, endnu engang, en bog der har sine fejl og mangler hist og her, men som jeg bare slet ikke kunne lægge fra mig, og jeg sprang direkte fra denne bog og videre til tredje, for slutningen er bare helt igennem guddommelig (hvis man er til pladderromantiske slutninger, that is).

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s