True Blood: Bog eller TV-serie?

Jeg har her de sidste par uger, brugt meget af min tid på, at sidde og se True Blood TV-serien, og jeg er faktisk meget positivt overrasket. Det er ved at være mange år siden, at jeg læste de første par bøger, og selvom jeg syntes de var ganske udmærket, husker jeg ikke at have den der “WOW, hvor er den fantastisk”-fornemmelse, og alligevel kan jeg bare ikke slippe serien – jeg er afhængig. Dybt dybt afhængig.

Første serie var ret god, selvom jeg må indrømme, at jeg syntes Sookie Stackhouse er ret mærkelig ind imellem, og jeg slet ikke kan se hvorfor hun vælger Bill. Anden serie blev bare vildt mærkelig hen mod slutningen (alt det der offer-noget og bryllup og orgierne?! Lidt for meget). Tredje og fjerde var dog helt i top, og specielt fjerde sæson, for puha hvor får man lov at kigge meget på super lækre Eric Northman – behøver jeg sige andet end mums? Alcide er bestemt heller ikke skidt at kigge på, så jeg har vist haft mere end rigeligt eye-candy at kigge på de sidste par dage. Mums, mums og mere mums. Jeg fatter ikke, at hun står og har svært ved at vælge mellem Eric og Bill… Det skulle da have været Eric og Alcide…

Ikke at jeg skal beklage mig over min anden mand, men fy for pokker hvor ville jeg gerne have, at en af to ovenstående lækkerbiskner troppede op udenfor min dør, og så all-bad-ass-scary-sexy ud. Yes mam!

Nå, men væk fra dånen over super lækre fyre og til seriøse sager. Jeg overvejer at gå i krig med bøgerne igen, for lige nu er jeg slet ikke færdig med True Blood serien, og jeg vil så gerne vide hvad der sker næst. Hvem vælger hun? En gammel kollega nævnte også, at der kommer en helt fjerde fyr ind i billedet (som vist er nogenlunde lige så fantastisk som de to andre) og han skulle være var-et-eller-andet. Der er så meget jeg gerne vil have svar på, men jeg er bare så bange for, at få den der lidt vattede nå-ja følelse, som jeg sidder og har når jeg tænker på bøgerne.

Hvad med jer? Set serien? Læst bøgerne? Og hvad syntes I er bedst?
(Uhh, og hvilken fyr hepper I på at hun tager?)

12 thoughts on “True Blood: Bog eller TV-serie?

  1. Jeg er helt klart til bøgerne. Jeg synes serien er okay, men jeg har det virkelig svært med at jeg skal trækkes med Sams livshistorie for eksempel. Og det de gjorde med Tara. Ej nej nej … Hvis det skulle have virket for mig ville jeg gerne have set mere Sookie/Eric/Bill/hamskifter/vampyr-et-eller-andet i stedet for det der med Sam og Tara (og Jason for den sags skyld)
    Men bog og serie er altså også virkelig langt fra hinanden. Jeg vil ikke engang sige at serien er baseret på bogen, mere inspireret af. Sådan noget alá de har lånt navne og univers og det allermest overall plot, og det er så det.
    Så den egentlige grund til, at det er bøgerne og ikke serien der har vundet mit hjerte er, at serien følger så mange forskellige personer. Eller at det føles sådan. Bøgerne er jo kun fra Sookies synspunkt, og jeg duer bare ikke til de der blandede storylines, som der for eksempel var rigtig meget af i sæson 1 og 2.
    Med hensyn til fyr, så var jeg helt klart Team Eric indtil jeg nåede til bog 12 😛 Så skete der ting og sager, og nu ved jeg det faktisk ikke rigtigt. Måske er jeg egentlig mest Team Quinn nu … Det er ham den nye du refererer til som er var-et-eller-andet. Jeg er lidt splittet, men det skal i hvert fald ikke være Bill! Hvis hun vælger Bill, så bliver jeg SÅ gal xD

    • Kunne godt være jeg skulle prøve at grave dem frem igen så – bøgerne altså… Jeg ryddede ud i mine bøger for et års tid siden, fordi der ikke var mere plads på hylderne, så alle de overskydende bøger røg i kasser og under sengen, så jeg skal lige have gravet dem frem igen, men uhh hvor har jeg bare lyst til at læse dem nu!
      Quinn ja, det navn genkender jeg fra da min gamle kollega fortale om den nye-super-lækre-fyr-man-bare-dåner-over… Laughs…

  2. Kan bedst lide bøgerne 🙂
    Synes der er lidt for meget blod og sex i serien ;/
    Hepper da på Eric! Han er så sød uden hukommelse.

    • Der er rigtig meget blod og sex i serien, det giver jeg dig ret i – det er en smule voldsomt… Men jeg tror jeg har vænnet mig til det… Hehe…
      Og ja, Eric er da bare den sødeste ever uden sin hukommelse, men han er også skøn med… =D

  3. Jeg har både læst alle bøgerne og set alle sæsoner i TV-serien, så jeg ved både hvilken fyr hun tager i bøgerne og jeg ville ønske hun tog den fjerde fyr, da han lyder alt for dejlig. Jeg kan lide både TV-serien og bøgeren.

  4. Læst og læst… Jeg er kun nået til fjerde bog. Jeg har forsøgt med serien, men givet op. Jeg kan slet ikke have skuespillerne, og så er det temmelig anstrengende i længden 🙂

    • Jeg har også lidt svært ved nogle af skuespillerne, men nok mest hende der spiller sookie – hende har jeg aldrig været særligt vild med… På den anden side ville jeg til enhver tid overleve hende, hvis det betød, at jeg kunne få lov at kigge på ham der spiller Eric! =)

  5. Jeg syntes tv-serien ble litt for weird da Lafayette og hans kjæreste begynte å hallusinere. Det fungerte slett ikke for meg, det er vel godt over et år siden jeg så en episode sist, neste for meg er sesongslutt på sesong 4. Bøkene og tv-serien er ganske forskjellige, totalt forskjellige på mange områder 🙂 Derfor er det helt greit å få med seg begge deler egentlig.

    Erik Northman = YUMMI! 😀 Hvis han hadde ringt på min dør en mørk kveld, så hadde jeg bare måttet beklage for min kjære, sorry I am going to Fangtasia with Eric 😉

  6. Jeg har taget bøgerne op igen, og ligesom dig giver jeg den en chance mere 😉

    Med hensyn til tv-serien, så ELSKER jeg den, ISÆR Eric! ❤
    Men sæson 2 var alt alt for mærkelig, men at sæson 3 og 4 er så spændende som de er, hjælper en smule på det 😉

    Og jeg kan slet ikke vente til at få fadt i sæson 5 😀

  7. Jeg læste de to første bøger flere år før, at tvserien kom, og på det tidspunkt syntes jeg, at de var glimrende. Første sæson af tvserien var dog alt for meget centreret omkring sex, og så virkede Sookie meget blank i forhold til bogen, hvilket irriterede mig temmelig meget. Jeg vendte derfor tilbage til bøgerne, læste den tredje i serien og indså, at den tog en drejning, jeg ikke fandt interessant (den evige ‘hvilken fyr skal jeg vælge’-problematik), så jeg droppede bøgerne.

    Nu hvor vi har HBO, overvejer jeg dog at se anden sæson på et tidspunkt – har hørt at serien skulle blive bedre med tiden.

  8. Jeg har læst bøgerne på dansk for nogle år siden, var ret glad for dem. Men skal læse dem igen på engelsk 🙂
    Men jeg elsker tv serien. Har du set sæson 5?
    Jeg glæder mig til sæson 6 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s