Hvor køber I jeres bøger…

Der er indtil flere gange nogle som har skrevet og spurgt mig, hvor jeg køber mine bøger henne, og efter flere forespørgsler besluttede jeg mig for, at lave et indlæg om det.

Amazon.co.uk
Mit yndlingssted at købe bøger har i mange år været amazon.co.uk (den engelske amazon). De har en overskuelig hjemmeside, flere bøger end man kunne ønske sig og en let og hurtig levering – og så har de fri fragt ved køb over 25 pund (hvilket svarer nogenlunde til 250-300 danske kroner). Jeg har kun én gang oplevet problemer hos dem, hvor jeg flere gange måtte skrive til dem (og fik standardsvar retur) og først da jeg hidsede mig op skete der noget, men som sagt er det én gang ud af hundrede (jeg har ikke styr på hvor mange gange jeg har handlet der, men det er maaaange!)

Adlibris.dk eller saxo.com
Mit eneste problem med amazon er dog, at de hurtigt udgår for hardback udgaverne af bøgerne, og da det er disse jeg helst vil have, må jeg søge andre steder efter disse, hvis jeg ikke har råd til at købe dem hurtigt efter udgivelsen. Til dette bruger jeg ofte Adlibris.dk (som er svensk) eller saxo.com (som er dansk), og hvis I sidder og overvejer at bruge en af disse, skal I være opmærksomme på prisen. Jeg plejer altid at tjekke prisen på en bestemt bog hos begge forhandlere, men for det meste er adlibris billigere end saxo, de har fri fragt (det får jeg i hvert fald, men jeg ved ikke om det er noget man skal optjene – ellers er det 19 kroner som hos saxo) og de leverer ok hurtigt.

TheBookDepository
Jeg har prøvet at handle en enkelt gang hos thebookdepository, hvilket jeg som sådan var ganske tilfreds med (de var ret gode til at sende mails med leveringsstatus og ændringer da det var en forudbestilling), hvis man da lige ser bort fra hvor lang tid der gik fra de sendte bogen til jeg modtog den, men skal jeg være ærlig, skal der nok meget til, før jeg vælger denne frem for amazon. Mange bruger dog denne frem for amazon.co.uk, da det efter sigende skulle være billigere at handle her…

Jeg handler næsten aldrig…
Jeg handler faktisk næsten aldrig i butikker, når det kommer til bøger, hvilket nok er lidt for dårligt af mig. Selv er jeg uddannet til boghandler (jeg er færdig nu på lørdag d. 30-03-2013 faktisk, med et gennemsnit på 10 – yay for mig!), og der er en masse snak om, at boghandlerne er på vej ned. Og der kan nok godt være noget om snakken. E-bøgerne og internetboghandlerne har næsten overtaget markedet, og det ærger mig meget at måtte sige, at udviklingen har betydet mange mange lukkede boghandlere – og dem kommer der nok flere af. Men men men, det får mig nok ikke til at ændre købevaner, for det er ikke små penge man sparer ved at købe på nettet frem for i boghandlen. Desværre.

Og så til jer andre…
Og så til det store spørgsmål. Nu har jeg skrevet lidt om hvor jeg køber mine bøger og hvorfor, men det kunne være sjovt at høre hvor I andre handler – om det er samme sted som mig, eller om I bruger andre steder? Bare så andre derude kan få et indblik i alle de fantastiske steder, som handler med bøger.

9 thoughts on “Hvor køber I jeres bøger…

  1. Ud over dem du selv nævner, så købte jeg også af og til hos Cdon.com indtil de fik lavet det der latterlige tiltag med, at alle pakker under 2 kilo (tror jeg det er) leveres direkte til posthuset i stedet for at blive bragt ud .. Hallo, hvis jeg betaler 29 kr i fragt, så vil jeg dæleme have min pakke bragt ud, jeg gider da ikke hente den på posthuset xD
    Jeg køber også ind imellem i Bilka (omend sjældent), og har købt en hel masse i Stereo Studio. Stereo Studio har dog ikke så stort et udvalg, så når man har købt det der er – så er det ligesom det😛
    Jeg har også ind imellem brugt Gucca, fordi de har vist sig at være billige – og der skal man lige være opmærksom på, at de godt nok skriver 1-2 dages levering – men de mener fra afsendelse og ikke fra bestilling. De snu hunde. Der gik dog kun tre-fire dage før jeg fik mine ting, så værre er det så ikke .. Men alligevel.
    Ellers er jeg amazon-fan som du selv. Dels fordi der er gratis fragt ved køb over 25 pund, men mest fordi de er super hurtige til at levere, og er billige.

  2. Alle mine pre-order bøger bliver købt hos Bookdepository. De er billigere end Amazon (har ofte 15 % på pre-order) og smider ikke først VAT ind bagefter, så prisen stiger når man ‘går til kassen’. Det er faktisk længe siden jeg har handlet hos Amazon, men jeg skal snart have en ordre derinde fra igen. (Jeg ryddede ud i mine bøger den anden dag og Hr. Kæreste lovede mig 2 nye bøger for hver 50 jeg kom af med – så nu må jeg bestille 6 nye)😀

    Ellers bruger jeg også Adlibris ofte og CDON. Saxo bruger jeg kun til studiebøger, jeg synes de er alt for dyre! Det er en skam at det er så dyrt at købe bøger i Danmark, for jeg vil ellers gerne støtte det danske bogmarked.

    Nå ja, og så har Stereo Studio ofte billige ungdomsbøger🙂

  3. Jeg elsker at handle bøger, men er aldrig rigtig kommet i gang med amazon, hvilket egentlig er underligt, da jeg flere gange har kigget på bøger derinde hmm.. Normalt handler jeg oftest mine bøger i bog butikker – er personlig rigtig vild med de der små boghandlere, som ikke er den almindelig bog og idé.. Især PALUDAN BOG OG CAFÈ i København, nøj!😀
    Billig mad der er ekstrem lækkert og så har de bare så mange bøger! Jeg siger jer! Bogreoler fra gulv til loft! Med alt fra historie, til krimi, til fantasy ja alt mulig og så til studievenlige priser!😀

    Eller så handler jeg meget på http://www.williamdam.dk, jeg synes fragten er forholdvis billig, og de er utrolig venlige og hurtige🙂
    – Men egentlig foretrækker jeg at handle i fysiske butikker, hvor man kan røre og dufte til bøgerne :i

  4. Åh jeg glemte helt at nævne denne skønne FANTASTISKE hjemmeside – bogstavelig talt FANTASK😉
    http://www.fantask.dk/

    Billige bøger i alle genre, og sørme om de ikke også har en butik med alle mulige fantasy serier, både engelsk og danske bøger – Lidt nørdet butik måske, men utrolig hyggelig

  5. Primært Amazon for at købe engelske bøger – de danske låner jeg som regel på biblioteket. Kan dog godt finde på at smutte forbi Bog & Idé eller supermarkederne for at købe bøger. The Book Depository er ikke billigere – kun hvis man skal have en enkelt bog.

    • Jeg har købt alle mine bøger i år hos bookdepository og sparet et væld af penge i forhold til amazon (jeg tjekker altid priserne begge steder), så det kommer nok også an på hvilke bøger man skal have derinde🙂

      Desuden synes jeg det er skønt at jeg ikke behøver sidde og regne VAT på hos bookdepository som jeg skal hos amazon.

  6. Jeg sværger også til Amazon – har netop også opdaget the Book Depository, og det er bestemt billigt og nemt derinde, men har simpelthen ikke tålmodighed til at vente så længe på mine bøger. Suk.

  7. Har du prøvet Wowhd? De har tit engelske bøger til en forholdsvis okay pris🙂 Der har jeg i hvert fald tit handlet..

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s