Smertensbarn af Mette Finderup

Smertensbarn af Mette Finderup4 blomster sort

Titel: Smertensbarn
Forfatter: Mette Finderup
Serie: Den Grønne Ø #1
Genre: Ungdomsbog, Mytologi
Udgivelse: 2012
Læst på: dansk
Sider: 264
Forlag: Gyldendal
ISBN13: 9788702117523

***

Tænk, hvis du vidste, at hvert eneste menneske,
du nogensinde kom til at elske,
ville blive taget fra dig…

Gyrith bor sammen med sine forældre i en lille by, og som datter af byens høvedmand, har hun meget liggende på sine skuldre. Hendes familie er nemlig en af byens vigtigste familier, og med en sådan status følger et stort ansvar – et ansvar som Gyrith ikke er klar til at tage.

”Jeg bed mig i læben og så vredt ud i gården.
”Det er ikke min skyld, at det regner!”
Nu dirrede hendes pegefinger lige mellem mine øjne. ”Jo. Det ER din skyld, Gyrith. Det er lige præcis det, der er hele problemet. Vi er bagud med sejdrejsen, fordi DU ikke er dit ansvar bevidst og lærer det, DU skal. Det er klart, at guderne er rasende.”
”Men jeg VIL ikke. Jeg er voksen nu. Det siger du selv. Jeg er ikke nogen træl, du bare kan bestemme over.” Vreden rullede i min krop. Nærmere og nærmere. Jeg gispede efter vejret.
”Se på dig selv,” sagde mor. ”Der ligger du med mudder på din kjole, ude af stand til at leve op til dit ansvar. Skyld i at hele byen står under vand. Og så vil du have, jeg kalder dig VOKSEN!”
Jeg var så vred, at jeg rystede. Jeg hev efter vejret og vred mig under mors greb, men hun holdt fast.
”Men der er masser, der er bedre til alt det gudepis, end jeg er. Vælg en af dem og bland mig udenom,” skreg jeg.
”Du kan ikke løbe fra, HVEM du er, Gyrith!”
Citat fra Smertensbarn side 9

Da Gyriths mor tvinger hende til at drage på en åndelig rejse, går det for alvor galt. På sin rejse bliver hun nemlig nødsaget til at forsvare sig selv, og formår således at vække gudinden Frejas vrede. Gudinden er kendt for at være blid, god og kærlig, men Gyrith må erfare at det langt fra er gudindens sande ansigt, og at det aldrig er godt at fornærme en gud. Freja forbander Gyrith og truer med at slå alle hun elsker ihjel, og selvom Gyrith til start ikke tror på hende og ikke føler hun har nogen at miste, må hun snart se i øjnene, at hun har langt mere at miste end først troet. Freja har alle intentioner om at gøre Gyriths liv et ensomt helvede, og det lykkedes især, da en af byens største hemmeligheder afsløres, for Gyrith er ikke den hun troede hun var, og pludselig bliver der vendt op og ned på hele hendes liv.

***

Jeg har før læst ungdomsbøger som foregår i vikingetiden, og om det skyldes den tid vi befinder os i, eller personerne, er jeg lidt i tvivl om, men bøgerne har desværre aldrig rigtigt fanget mig. Jeg var derfor meget mistroisk da jeg gik i gang med denne bog, men heldigvis viste den sig at være en hel del anderledes end dem jeg hidtil har læst, og jeg skal ærligt sige, at jeg lige nu sidder og ærgrer mig ret meget over, at anden bog endnu ikke er udkommet.

Vores hovedperson Gyrith skulle jeg lige vænne mig til, for hun var ikke den letteste hovedperson at forholde sig til. For at være ærlig er hun en snot forkælet unge som er vandt til at få sin vilje, hun har et regelsæt som ikke tager højde for variationer eller menneskelig medfølelse og hun går fuldt ud ind for slaveri og ser byens slaver som dyr i stedet for mennesker. Kæmpe minus! Jeg ofte sad og krummede tæer over hendes kommentarer, eller hev mig selv i håret over hendes uvidenhed. Og alligevel havde hun en side som fangede mig og fik mig til at holde af hende, for hun er et langt stykke hen af vejen bare en ung pige som er blevet overset, og som desperat ønsker at blive lagt mærke til og accepteret.

”Og det var åbenbart kun synd for mor. Uendeligt synd for mor, der havde mistet sit eneste rigtige barn, men ikke det mindste synd for mig, der havde set det menneske, jeg elskede mere end noget andet i verden, dø for øjnene af mig. I Jodurs øjne var jeg bare en forkælet tøs.”
Citat fra Smertensbarn side 188

Første halvdel af bogen var okay god, ikke den bedste jeg nogensinde har læst, men bestemt heller ikke den skuffelse jeg havde forberedt mig på. Anden halvdel var helt igennem fantastisk, og derfo får den også en karakter på fire ud af fem. Jeg sad og læste til langt ud på natten og græd i stride strømme, for denne bog formåede at ramme et rigtigt blødt punkt hos mig. Vores hovedperson tager nogle store beslutninger for at hjælpe andre, og man begynder så småt at ane en forandring i hendes personlighed, som bestemt gør det nemmere at holde af hende. Jeg håber denne udvikling fortsætter i næste bog.

Alt i alt var dette en meget positivt overraskende bog, og jeg kan ikke lade være at tænke, at jeg måske skulle prøve og læse flere bøger omhandlende denne periode – måske jeg bare var uheldig til start – anden bog i denne serie skal i hvert fald læses når den udkommer.

One thought on “Smertensbarn af Mette Finderup

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s