Lord of Misrule af Rachel Caine

Lord of Misrule af Rachel Caine4 blomster sort

Titel: Lord of Misrule
Forfatter: Rachel Caine
Serie: Morganville Vampires #5
Genre: Paranormal Romance
Udgivelse: 2009
Læst i år: 2013
Læst på: engelsk
Sider: 348
Forlag: Allison & Busby
ISBN13: 9780749007577
Kilde: Købt


Mr. Bishop vandt første runde, og nu samler både han og Amelie deres styrker og gør klar til den ultimative magtkamp. I mellemtiden begynder grupper af mennesker at samle sig og gøre oprør mod vampyrerne, og derved opstår endnu en front i den kommende kamp. Mr. Bishop på den ene side, Amelie på den anden, og de mennesker som der ønsker at blive fri for vampyrerne på den tredje. Og midt imellem det hele, står Claire og hendes venner.

”All I know is that when we get up tomorrow, either the vampires will be back, or they won´t. And then we’ll have to make a choice about how we’re going to go forward.”
“Maybe we don’t go forward. Maybe we wait.”
” One thing I do know, Claire: you can’t stay in the same place, not even for a day. You keep on moving. Maybe it’s the right direction, maybe not, but you still move. Every second things change, like it or not.”
Citat fra Lord of Misrule side 203

Hvordan det hele kommer til at udspille sig ved Claire og hendes venner ikke, men de kan ikke gøre meget andet end tage det én ting af gangen. Det er farligt bare at bevæge sig ud på gaden, men de kan heller ikke bare sidde der hjemme og gøre ingenting. Morganville som de kender det er ved at falde sammen, men hvordan vil det hele mon se ud når kampen afgøres? Vil der være nogle vampyrer tilbage? Vil Amelie have vundet? Eller vil Mr. Bishop have overtaget byen, og hvad er det overhovedet han ønsker?

***

Bogen lægger ud hvor den forrige sluttede; en krig er på vej, og vores venner står som altid midt i det hele, og denne gang ser det virkelig sort ud. Denne bog er på sin vis helt vildt fantastisk, og alligevel også vildt mærkelig. Det ene øjeblik er alt kaos, verden er ved at gå under, det hele står i flammer m.m., og det næste øjeblik prøver de at få en normal hverdag med undervisning, tid til at spille spil og hygge hos forældrene. Det er meget surrealistisk, og alligevel forestiller jeg mig næsten, at virkeligheden ville se nogenlunde sådan ud – uanset hvor galt det hele går, prøver man vel desperat at holde fast i noget ”normalt”.

Der sker en pokkers masse i denne bog, og alt hvad vi troede vi viste vendes på hovedet. Det er helt ufatteligt så meget der kan blive ændret i én enkelt bog, og selvom jeg var fuldkommen opslugt af handlingen, sidder jeg lidt tilbage med en følelse af, at det blev en smule for meget af det gode. Ikke at jeg på noget tidspunkt blev forvirret, men jeg føler mig en smule handlings-mættet (hvis man kan kalde det dét). Og så alligevel ikke, for bedst som spændingen er bygget op, flader det hele ud og efterlader læseren med en lidt tam fornemmelse. Meget mærkeligt.

Et stort bonus ved denne bog var dog, at der endelig er gjort plads til en masse søde øjeblikke. Shane viser sig fra sin gode side, og skal jeg være ærlig kunne jeg næsten lide ham i denne bog, og også Michaels og Eves forhold når hidtil ukendte dybder. Det er fantastisk, for det har lidt manglet i de sidste par bøger.

Min absolutte yndlingsperson i denne bog er uden tvivl den skønne og forvirrede Myrnin. Hold da op hvor er han skøn, og jeg ville sådan ønske at vi kunne se meget mere til ham end vi allerede gør. Han spiller et spil, som virker helt forskruet, og alligevel formår han på en eller anden måde at samle alle brikkerne så de passer perfekt sammen – lige som man tror, at det hele rabler for ham, afslører han den mest geniale plan nogensinde. Jeg elsker ham, og at følge med i alle hans løjer er bestemt en sjov udfordring.

Generelt er dette en rigtigt god bog, som alligevel formåede at blive en smule for meget. Slutningen var helt i top (endelig noget som ikke fladede ud og fik en vattet følelse), og jeg kan slet ikke forestille mig hvordan vores venner kan redde sig ud af den situation de nu er havnet i.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s