Opdateringer…

Oh well, så er jeg gået i gang med forskellige ting på bloggen – jeg har lige en uges ferie (yay), så det er der masser af tid til at få gjort.

Indtil videre har jeg brugt nogle dage på at ændre i serieoversigterne… Jeg har længe været en smule utilfreds med hvordan det så ud (meget rodet og uoverskueligt hvis I spørger mig), men der er en del skønne bogdamer (blandt andet sus) som har fundet en løsning der var meget bedre end min (langt mere elegant, stilrent og generelt bare super flot og overskueligt), så den ide har jeg lånt, og jeg syntes det ser skide godt ud – hvis jeg selv skal sige det.

Så nu er det altså gået fra at se sådan her ud:

Screenshot før1

Til at se sådan her ud:

Serieoversigt efter

Jeg håber I kan se forskellen på de små billeder, ellers kan I klikke på dem for at se dem i fuld størrelse.

Som sagt syntes jeg det ser kanon godt ud, og så virker det mere overskueligt. Personligt syntes jeg det er nemmere at se hvad jeg mangler at læse og anmelde – for shit hvor er der mange af de bøger som jeg rent faktisk har stående på hylden, men aldrig har fået læst – så nu må vi se om ikke jeg kan få fyldt ud med lidt flere gule felter og lidt færre grå.
Desuden var det super sjovt at gennemgå og opdatere det hele, for uha hvor er der mange bøger jeg glæder mig til at læse, og jeg sad og fik en helt barnlig følelse af glæde og spænding over alle de spændende bøger der skal læses snart! Hehe.

***

Anyhow, det var så første step på vejen, så næste step bliver at få alle anmeldelserne ind under deres respektive kategorier. Efter en del kommentarer fra jer om, at det var mærkeligt at en bog kun blev skrevet under én genre (som jeg valgte), har jeg valgte at udvide genrene på de enkelte bøger, så en bog står som fx. værende ungdomsbog og fantasy, eller dystopisk og horror, i stedet for kun den ene, og nu skal de så rettes til i kategorierne også. Samtidig har jeg valgt at lave fem nye kategorier – en for hver karakter – så man nu kan gå ind og se anmeldelser med fx. 5 roser eller 4 roser, afhængigt af hvad man er interesseret i. Det skal jeg så lige bruge et par dage mere på at rette til.

***

Og sidst men ikke mindst har jeg besluttet mig for at lave et månedligt indlæg om hvordan det går med mine udfordringer. Det er lidt et forsøg på at holde mig selv til ilden, for de sidste par år er det slet ikke gået som det skulle med mine udfordringer, men måske hvis jeg hele tiden er opmærksom på hvor langt jeg er nået, kan jeg gennemføre dem jeg har sat mig for i år. Det håber jeg i hvert fald. Indtil videre går det faktisk kanon godt med de tre af dem, men året er jo også kun lige begyndt! Hehe.

Det var vist det for denne gang. Jeg håber I alle bærer lidt over med, at der kommer til at gå nogle dage før alting er rettet helt til, men så skulle vi faktisk også være ved vejs ende med opdateringer og ændringer – for denne gang i hvert fald, for hvem ved hvad jeg ellers får af skøre ideer. =)

Jeg håber I kan lide ændringerne, og jeg vil selvfølgelig meget gerne høre fra jer, hvad I syntes om alle de nye tiltag.

Rigtig god læselyst til jer alle sammen!

4 thoughts on “Opdateringer…

  1. Synes det ser skide godt ud 😀
    Jeg sad faktisk i går og skrev selv et hvordan-er-måneden-gået-med-udfordringer-indlæg – meget sjovt at vi får samme ide 🙂
    Men det er smadder smart at man lige kan holde styr på, hvordan det går. Jeg var jo heller ikke for god til at få mine gennemført sidste år, desværre. Håber det går bedre for os begge i år 😉

    • Hehe, ja lidt sjovt at vi tænker det samme! Og selvfølgelig går det bedre for os begge – vi er jo for seje, og dobbelt-seje når vi med RR slår pjalterne sammen og giver den gas! =D
      Og mange tak, syntes også selv det ser ret godt ud (ellers havde jeg vel ikke ændret det – laughs), men hold da op et projekt… =)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s