Feast of Fools af Rachel Caine

Feast of fools af Rachel Caine4 blomster sort

Titel: Feast of Fools
Forfatter: Rachel Caine
Serie: Morganville Vampires #4
Genre: Paranormal Romance
Udgivelse: 2008
Læst i år: 2013
Læst på: engelsk
Sider: 367
Forlag: Allison & Busby
ISBN13: 9780749079796
Kilde: Købt


I Morganville har mennesker og vampyrer lært at leve side om side – ikke nødvendigvis i harmoni, for det er vampyrerne der bestemmer, men i det mindste er der regler som skal beskytte menneskene, så vampyrerne ikke bare kan dræbe som de ønsker. Indtil Mr. Bishop kommer til byen.

”Tell me about Bishop.”
”You’ve met him?” Claire nodded. ”Then you already know all you need to know. He’s not like the vampires you’ve met here, Claire, not even the worst of us. Amelie and I are modern predators, tigers in the jungle. Bishop is from a far colder, harder time.”
Citat fra Feast of Fools side 133

Mr. Bishop er en af de ældste vampyrer, og for ham betyder byens regler ingenting. Han dræber som han vil, både vampyrer og mennesker, og i hans verden er det eneste der betyder noget, at være i toppen af fødekæden. Amelie må afholde et bal for at byde ham velkommen, selvom det er meget imod hendes vilje, men mod Mr. Bishop kan selv hun ikke stille meget op, og mens hun og byens andre vampyrer lægger planer for at beskytte sig selv og byen, sætter Mr. Bishop sin egen onde plan i værk. Kan Claire og de andre gennemskue hvad hans plan er, inden det er for sent?

***

Jeg gik i stå med denne serie efter tredje bog, af en årsag som jeg faktisk ikke engang kender, for jeg syntes de første tre bøger var fantastiske uden lige. Heldigvis viste det sig, at det ikke var svært at komme ind i serien igen, for der bliver ofte henvist (meget kort) til ting som er sket i de foregående bøger, og jeg sad derfor på intet tidspunkt og var i tvivl om hvad der skete.

Af en eller anden grund, er denne bog dog ikke helt lige så god som de tre foregående – jeg vil lige skynde mig at sige, at mange syntes dette er en af de bedste, men sådan var det altså ikke helt for mig. Om det har noget at gøre med mig, eller om det er denne bog der er anderledes, ved jeg ikke, men denne bog formåede ikke at få mig helt op og ringe, som det var tilfældet med de tre første i denne ellers ret skønne serie.

Bogen lægger ellers godt ud, med tre nye vampyrer i byen, og den ene af dem er slet ikke til at spøge med. Ved siden af ham, ser byens ledende vampyr Amelie, helt uskyldig ud, og så er det altså slemt. Men desværre holder denne spænding ikke hele vejen igennem, for efter den første nervepirrende introduktion, flader historien en smule ud, og så begynder en masse lettere kedelige hverdagsting at melde sig i stedet. Først hen mod slutningen kommer der fart over feltet igen, for vores unge hovedperson allierer sig med Myrnin (en af de bedste personligheder i denne serie), og så går det for alvor i gang. Alle har stillet sig i position, brikkerne er på plads, og spillet kan for alvor gå i gang – og så kommer overraskelsen. Lad os bare sige, at der bryder krig ud, for det er vist mildest talt det der sker, og vores unge hovedperson og hendes venner er ikke nødvendigvis på den vindende side. Første runde var i hvert fald ikke til deres fordel, men hvordan det kommer til at udvikle sig, må vi vente og se i næste bog.

Det er skønt at der endelig kommer en ”rigtig” bad guy i bogen – en som man virkelig kan hade og frygte på samme tid, for Hr. Bishop er den ultimative trussel. Desværre irriterer det mig lidt at vores hovedpersons forældre er flyttet til byen, for nu skal Claire ikke kun bekymre sig om sine venner, men også om sin familie, og hun er i forvejen den type der kører rundt og rundt i en suppe af bekymring. Shane irriterede mig også ret meget, for halvdelen af tiden er han ganske sød, mens jeg den anden halvdel ikke fatter hvad vores hovedperson ser i ham. Han er kontrollerende, dominerende, uforsigtig og ofte direkte dum.

Bogen er rigtigt god, men ikke så god som de foregående, og derfor får den desværre en karakter mindre end de andre. Jeg skal dog straks i gang med den næste i denne serie, for som sagt var slutningen helt i top.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s