Blodslaven af J. R. Ward

Blodslaven af J. R. Ward5 blomster sort

Titel: Blodslaven
Forfatter: J. R. Ward
Serie: The Black Dagger Brotherhood #3
Genre: Paranormal Romance
Udgivelse: 2012
Læst på: dansk
Sider: 615
Forlag: Tellerup
ISBN13: 9788758810034

***

Zsadist er aldrig kommet sig over den mishandling og de ydmygelser han blev underlagt som blodslave. Hans oplevelser har efterladt ham med ar på sjælen, og hvor andre har følelser og medlidenhed, har han kun vrede og hævn. Hans brutalitet kommer Broderskabet til gode i kampen mod vampyrdræberne, men vil han nogensinde lære hvad det vil sige at føle igen?

Bella har levet hele sit liv som beskyttet aristokrat. Hun føler sig stærkt tiltrukket af Zsadist, for selvom han aldrig har været andet end ond mod hende, er der noget ved ham som får hende til at føle sig sikker. Når hun er sammen med ham er hun ligeglad med hvad andre syntes, hun føler sig fri og stærk, og hun tror på at der findes noget godt i ham, på trods af hvad alle andre siger. Da hun bliver taget til fange af vampyrdræberne ved hun, at den eneste der kan redde hende er Zsadist, men vil han komme hende til undsætning, eller er han ligeglad?

”Hun tænkte på hans stærke, kompromisløse vilje og hans store, indædte had. Han var sindssygt skræmmende, artens skræk og rædsel. Ødelagt, ikke skadet, som hans tvillingebror havde formuleret det. Men det var netop hvad der ville gøre ham til en god redningsmand. Kun han kunne hamle op med eliminatoren der havde kidnappet hende. Zsadists brutalitet var sandsynligvis det eneste der kunne redde hende, men hun vidste bedre end at tro at han nogensinde ville prøve at finde hende. Hun var bare en civil han havde mødt to gange.”
Citat fra Blodslaven side 25

***

Selvom jeg købte denne bog i samme sekund som jeg så den på hylden, må jeg indrømme, at jeg ikke har gået og glædet mig helt vildt til dens udgivelse, som det var tilfældet med de andre. De to foregående bøger har været helt igennem fantastiske, men netop denne var jeg lettere mistroisk overfor, da Zsadist ikke ligefrem virker som en person, der appellerer til mig. Han virker som en rigtig dum skid, for at sige det mildt, og jeg frygtede at jeg ikke ville syntes om ham – dét, kombineret med den lettere gustne myllerbæ-brune farve på coveret (som jeg blev lettere skuffet over), gav mig en rigtig øv-fornemmelse omkring denne bog.

Men jeg havde heldigvis ikke behøvet bekymre mig.

Bogen lagde lidt hårdt ud for mig, nok mest på grund af min modstand mod Zsadist, men stille og roligt begyndte han at fange mit hjerte – ligesom de to skønne krigere i de foregående bøger. Jeg var fuldkommen opslugt af hans forvandling fra arrigt og dumt svin, til følende og sød (men stadig hård i filten) kriger, for det var en gradvis og helt igennem fantastisk forvandling. Man får et indblik i hans noget voldsomme start på livet, og begynder så småt at forstå, hvorfor han opfører sig som han gør. Det er en voldsom historie, og man får nogle rigtigt grimme indblik i tortur og det at berøve andre deres frihed, men hold da op hvor er det også fantastisk at se, at tingene kan ændre sig til det bedre uanset hvor grimme oddsene er. Mange siger, at dette er den bedste bog i denne serie, og jeg ved simpelthen ikke hvad jeg selv skal sige, for indtil videre har bøgerne været lige fantastiske, og jeg kan simpelthen ikke vælge den ene frem for den anden – det ville være umuligt.

Der var dog en enkelt ting som irriterede mig i denne bog, og det var, at visse af ordene var stavet vildt mærkeligt. Det lignede at en-eller-anden var gået amok og havde smidt en masse tilfældige ”h’er” ind midt i teksten, og først troede jeg det var en fejl, men det begyndte så småt at gå op for mig, at det åbenbart var med vilje. Jeg vil ikke ligefrem sige at det var noget jeg blev sur over, men de konstante stavefejl (om de var med vilje eller ej), gik mig voldsomt på nerverne, fordi min hjerne hele tiden fortalte mig at noget var forkert med ordet. Blandt andet disse ord faldt jeg over: Vhogter, isolahtion og behskytter… Der var mange flere, men jeg opgav at holde styr på dem alle sammen.

Alt i alt er det dog ikke noget der trækker ned på historien, for selve historien blev heldigvis ikke påvirket af det, og da først jeg kom i gang, var jeg helt opslugt af denne skønne fortælling. Jeg har grædt og grinet, og jeg har genlæst de sidste tre kapitler igen og igen. Jeg kan kun på det varmeste anbefale denne skønne serie, og jeg ser virkelig meget frem til de næste mange fortsættelser – indtil videre er der elleve bøger i serien, men der er så vidt jeg kan læse mig frem til, planlagt endnu flere end det. Bring it on, siger jeg bare!

2 thoughts on “Blodslaven af J. R. Ward

  1. Tak for dit råd. Inderst inde ved jeg jo godt at det er det der skal til. Det er bare så pokkers svært at sige stop og nej, når jeg ved at så bliver tingene bare ikke gjort. Men jeg skal blive bedre til det.

    Forresten så tillykke med uddannelsen. Det må være rart at være færdig.

  2. Lækker anmeldelse af bogen :), og ja man bliver virkelig overasket over den forandring der sker med ham,og ja jeg kom osse til at holde af ham til sidst :). men ja undrede mig os over de “h” der sneg sig ind i ord og er os lidt forvirret over om de er med vilje eller ej,så det er du ik alene om at synes 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s