Oprindelsen af L. J. Smith

Oprindelsen af L. J. Smith4 blomster sort

Titel: Oprindelsen
Forfatter: L. J. Smith
Serie: Stefans Diaries
Genre: Paranormal Romance
Udgivelse: 2011
Læst på: dansk
Sider: 307
Forlag: Tellerup
ISBN13: 9788758809618

***

Stefan og Damon Salvatore er brødre – den ene fornuftig og seriøs, den anden letsindig og rebelsk, men de har altid holdt sammen og passet på hinanden. Indtil den smukke Katherine flytter ind, og det hele begynder at gå galt.

”Hun vendte sig om som om hun havde mærket min stirren. Et gisp undslap mig, meget mod min vilje. Hun var mere end smuk. Hun var fuldendt.”
Citat fra Oprindelse side 23

Stefans far har besluttet, at han skal giftes med en ung kvinde, hvis far er en betydningsfuld mand, og deres ægteskab vil dermed gavne begge familiers virksomheder. Selvom Stefan ikke helt ved hvad han syntes om dette ægteskab, gør han dog hvad hans far siger, og prøver at få det bedste ud af det – indtil han møder den smukke Katherine Pierce. Katherine har mistet sin familie i en brand, og flytter nu ind på gården, hvor Stefans far har lovet at tage sig af den unge forældreløse pige. Stefan forelsker sig straks i hende, men da han allerede er lovet væk, har han ingen mulighed for at få hende, og da hans bror pludselig dukker op og begynder at bejle til den unge Katherine, bliver det hele endnu værre.

”Desuden var der intet grundlag for min jalousi. De to havde ingen fremtid sammen. Ægteskaber, i hvert fald i vores kredse, blev kun indgået med begge familiers samtykke, og det krævede at familierne så en fordel ved forbindelsen. Som forældreløs havde Katherine ikke andet at tilbyde end sin skønhed. Min far ville aldrig have sagt ja til at jeg giftede mig med hende, og det betød at det lige så lidt kunne falde ham ind at lade Damon gøre det. Og selv Damon ville aldrig gå så langt som til at gifte sig mod vores fars ønske. Det følte jeg mig helt sikker på.
Alligevel kunne jeg ikke få øjnene væk fra Damons arm, der med største selvfølgelighed hvilede om Katherines smalle midje.”
Citat fra Oprindelsen side 63

Stefan ønsker intet andet, end at være sammen med Katherine, og han vil gøre alt hvad hun beder ham om. Men den smukke Katherine har sine egne hemmeligheder. Vil Stefan kunne acceptere hende for hvad hun i virkeligheden er, og hvad vil han mon sige, til de planer hun har for ham og hans bror?

***

Dette er en af de bøger som jeg har haft liggende meget længe – alt får længe faktisk, men efter skuffelsen over Vampire Diaries serien (Tv serien er langt bedre end bøgerne efter min mening), havde jeg svært ved at komme i gang.

Heldigvis blev jeg meget positivt overrasket, og jeg fik læst bogen på næsten ingen tid. Der er to store forskelle på Vampire Diaries serien, og Stefans diaries, som kan forklare hvorfor denne serie appellerede meget mere til mig…
1. Den er ikke skrevet at L. J. Smith. Jo, hendes navn står ganske rigtigt på bogen, men forlaget tog hende af projektet, og to nye forfattere overtog skrivningen, men for god ordens skyld, har de valgt at beholde hendes navn på coveret.
2. Disse bøger tager ikke udgangspunkt i Vampire Diaries bogserien, men i stedet i Tv-serien, så alt det man har fået af vide fra Tv-serien, går igen i denne bog. Disse to ting gør en kæmpe forskel på både skrivestilen, handlingen og personerne, og jeg er 100 % parat på, at give mig i kast med flere af bøgerne i denne serie.

Som med mange andre bøger, er det dog ikke alt sammen helt i top, og denne bog har da også sine mere negative sider. Den ene er, at Stefan og Damon falder pladask for den skønne Katherine, men det virker en smule forceret og går unaturligt stærkt. Stefan for eksempel har kun lige mødt hende, da han ved med sig selv, at hun er hans livs kærlighed. Den anden er, at selvom denne bog er baseret på Tv-serien, er der stadig visse forskelle, som kommer lidt bag på mig. For eksempel fremstår Katherine som en egoistisk pige med en seriøs trang til at dræbe i Tv-serien, mens vi i bogen ser en meget blid og sød pige, som lever af dyreblod og ikke kunne gøre nogen fortræd. Hen mod slutningen af bogen dukkede der dog visse ting op, og jeg mistænker at det hele er så rosenrødt, fordi vi i bogen ser det rent fra Stefans synsvinkel, og han endnu ikke har stiftet bekendtskab med Katherines mørkere sider (som vi ser rigeligt til i Tv-serien). Måske det kommer i de næste par bøger.

Denne serie er langt bedre end Vampire Diaries serien, og jeg kan bestemt anbefale, at man prøver at læse den, hvis man kan lide Vampire Diaries serien, for den er meget tro mod Tv-serien, og man kan ikke andet end at sidde og drømme lidt om de to Salvatore brødre og deres første møde med kærligheden.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s