Cover release: Kragernes Rige af George R. R. Martin

Gyldendal har gjort det igen – skabt et uhyre smukt cover, til den næste bog i George R. R. Martins serie. Indtil videre har coveret til den første bog været mit yndlings, men jeg tror faktisk at denne overtager pladsen som det flotteste. Prøv at se engang:

Kragernes rige af George R R Martin

Jeg har gang på gang rost disse smukke covers, så denne gang vil jeg bare nøjes med at sige “Guddommeligt” og så springe videre til et kort resume om bogen. Jeg vil advare jer om at læse resumeet, hvis I endnu ikke har læst de første bøger i denne serie, da der kan være spoilere…

KRAGERNES RIGE er den fjerde bog i George R.R. Martins skelsættende serie EN SANG OM IS OG ILD. Et splittet kongerige har omsider fred i sigte. Det virker for godt til at være sandt: Efter århundreders bitter strid og skæbnesvangre forræderier tvinges de syv magter, som deles om landet, til en usikker våbenhvile. Tilsyneladende . Efter den uhyrlige kong Joffreys død hersker Cersei nu som regent i Kongshavn. Robb Starks død har knækket rebellerne i nord, og hans søskende er spredt rundt om i hele kongeriget som frø på den golde jord. Der er stadig enkelte personer der gør krav på den engang så eftertragtede Jerntrone, men de er enten for svage eller for langt borte til at gøre deres krav effektivt gældende. Krigen, der i sit raseri var uden for kontrol i så lang tid, har fortæret sig selv.   Efter hvert kulminerende slag varer det ikke længe, før de overlevende, fredløse, overløbere og ådselædere begynder at samle sig for at pille kød af de dødes knogler og myrde andre for at bemægtige sig rovet. De menneskelige krager i De Syv Kongedømmer samles ved et festmåltid af aske. Der bliver planlagt dristige nye komplotter og dannet farlige nye alliancer, og overraskende ansigter – nogle velkendte, andre viser sig kun i forbigående – dukker frem fra en ildevarslende skumring af forgangne slag og kaos for at tage udfordringerne op, der venter ude i fremtiden.    Det er en tid, da de kloge og ærgerrige, de svigefulde og viljestærke erhverver sig de færdigheder det skal til for at overleve i de skrækindjagende tider, der venter dem. Tiden er inde til for adelige og borgere, soldater og troldmænd, snigmordere og vismænd at gå sammen og sætte deres liv og lykke på spil.  – For i kragernes rige er der mange om rovet – men kun få vil overleve.

Teksten er hentet fra saxo.com

Hvad syntes I ellers om dette cover? Og hvilket af de fire der nu er kommet, kan I egentligt bedst lide?

3 thoughts on “Cover release: Kragernes Rige af George R. R. Martin

  1. Ej hvor kan jeg ikke vente med at komme i gang med den! Og sikke et cover! 😀
    Forresten hvilke steder er egentlig dine fortrækkende at købe bøger henne ? Har du nogle specielle billige hjemmesider, du køber bøger på? Eller en lille lokal ynglings boghandler? 🙂 Er ret nysgerrig da jeg faldt over denne hjemmeside i julen, da jeg bestilte nogle bøger til min far .. http://www.williamdam.dk/ super god og ret billig hjemmeside 🙂

    • Hmm, alle mine engelske bøger køber jeg på amazon.co.uk, da det klart er det billigste jeg har fundet… Der er vist en del andre engelske sider, som mange andre bruger, men jeg har det bedst med amazon, og de sender det ret hurtigt… Desuden sender de det med fri fragt (altså den engelske amazon, ikke den amerikanske), hvis man handler for 25 pund eller derover, hvilket svarer til mellem 3-400 kroner – man får mellem 3-5 bøger for den pris…

      Danske bøger køber jeg næsten altid hos adlibris, med mindre der er specielle tilbud hos saxo… Har faktisk aldrig handlet hos williamdam, men det kan da være jeg skal holde øje med deres tilbud… =D Anyhow, jeg plejer altid at sammenligne priserne mellem saxo og adlibris og handle der hvor det er billigst, men hvis man handler nok hos adlibris får man også fri fragt, og det er oftest der man sparer mest…

      Hehe, at handle bøger på nettet er jo en hel videnskab. Laughs… =D

  2. det nye cover ser da fantatisk ud,glæder mig!, men mangler dog stadig at købe “En storm af sværd”,Ja det nye cover er nok det jeg bedst kan lide :)..

    ang køb af bøger kan jeg os anbefalde Stereo Studio webside, tit hurtig levering,og mange af bøgerne er billige, så er der os cdon.com,men der er et minus ved dem,man betaler 29kr i fragt men pakken bliver kun sendt til posthuset/døgnposten,hvad jeg synes er super træls,men kan man overleve det,ja så har de tit os billige bøger af båede danske/engelske, og så er der Tellerup forlag’s webshop, der kan man os score en del billige bøger, for nyelig havde de båede et endags tilbud pga deres fødselsdag hvor de satte bøger ned til 50kr og ja så havde de “sorte fredag” igen med bøger til 50kr. 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s