Balefire: A Necklace of Water af Cate Tiernan

Balefire af Cate Tiernan4 blomster sort

Titel: A Necklace of Water
Forfatter: Cate Tiernan
Serie: Balefire #4
Genre: Fantasy, Paranormal Romance
Udgivelse: 2011 (omnibus)
Læst på: engelsk
Sider: 254
Forlag: Razor Bill
ISBN13: 9781595144119

***

Thais har indset netop hvor magtfuld hun selv er, og da hun finder ud af, at hendes fars død ikke var et uheld, men i stedet et forsøg på at rydde ham af vejen så hun var tvunget til at møde sin søster, er hun opsat på at få hævn. Hun finder en kvinde som vil undervise hende i magi, vel vidende at det er sort magi hun begiver sig ud i, og at det kan ødelægge hende, men hun er ligeglad for det eneste hun ønsker er hævn.

”It’s very dark magic. You’ll bear a mark on your soul forever.”
“He killed my father.” I felt the tears were not far away.
”I will teach you a spell,” the woman said. “If you are truly determined to do this. It won’t be easy. Are you prepared for pain? For fear? For darkness?”
His or mine? ”Yes,” I said, quaking.
Citat fra Balefire omnibus udg. Bog fire side 783

Clio er ligeledes begyndt at udøve sort magi, for hendes store ønske er, at blive udødelig som de andre. Hun har set sin egen død, og er opsat på at forhindre den, koste det hvad det vil – også selvom det kan ødelægge hendes søster – den person som betyder alt for hende.

”I saw myself dead,” I said, trying to keep desperation out of my voice. “It wasn’t just a vision – it was real. It’s going to happen. I don’t know when, but soon. I have to stop it.”
Citat fra Balefire omnibus udg. Bog 4 side 748

Hver tvilling kæmper med indre dæmoner og eksperimenterer med sort magi på hver deres måde, men vil de nå at blive bremset inden de begiver sig ud i noget, som måske vil destruere dem? Og hvad sker der, når de til sidst står ansigt til ansigt og må kæmpe for det de ønsker – for den enes succes vil betyde den andens nederlag, og kun en af dem kan gå sejerrigt fra dette.

***

Denne serie var på en og samme tid helt vildt fantastisk og en kæmpe skuffelse. Yep, jeg ved det, de to ting hænger ikke rigtigt sammen, men sådan er det, og I er ikke de eneste der er forvirrede her.

Jeg vil så forfærdeligt gerne elske denne serie, for når jeg sidder og tænker over det, har denne serie en helt fantastisk handling. Den er lige noget for mig. Og alligevel går den ikke rent ind og fanger. Bog nummer et var jeg faktisk ret skuffet over, mens bog nummer to var bedre, og tredje bog var endnu bedre. Denne fjerde bog er ikke helt i top, men den er mindst lige så god som tredje bog, hvis ikke mere, og alligevel sidder jeg tilbage og undrer mig over, hvorfor pokker denne serie ikke, for mig, var helt og igennem fantastisk.

Fjerde bog er rigtigt god, og den fortjener de fire stjerner den har fået, men desværre ikke mere, da den som sagt ikke får mig helt op og ringe. Der begynder at dukke en masse mørk magi op i denne bog, og der kommer et lidt dystert præg over det hele, og det var faktisk dejligt forfriskende, selvom jeg sad lidt og gruede for, hvordan det hele skulle slutte. De to søstre kan ikke klare sig uden hinanden, og alligevel går de gang på gang bag om ryggen på hinanden, og får rodet sig ud på langt dybere vand, end de kan bunde. Det er skønt.

Slutningen kom ret pludseligt, for selvom jeg selvfølgelig kunne se på sidetallet, at vi nærmede os, virkede det ikke som om historien i sig selv, var klar til at slutte. Og det blev også en smule mærkeligt til sidst. Det var super spændende og jeg sad næsten oppe under loftet og skreg ”nej, det sker bare ikke”, da der pludselig blev vendt op og ned på det hele, og slutningen fik sådan en lidt tam, åben-slutning fornemmelse over sig. Sådan en, hvor man aldrig rigtigt får de svar man gerne vil have, og bare føler at man bliver hængende et sted mellem vild lykke og dyb skuffelse. Meget mærkeligt. På trods af dette tror jeg, at der er mange som vil kunne lide denne serie, og den har fået nogle skønne anmeldelser rundt omkring på nettet, så syntes man om det man læser, når man læser bag på bogen, bør man klart kaste sig ud i det, og så håber jeg bare, at den fanger andre, som jeg havde håbet den ville fange mig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s