Throne of Glass af Sarah J. Maas

Titel: Throne of Glass
Forfatter: Sarah J. Maas
Serie: Throne of Glass #1
Genre: Fantasy
Udgivelse: 2012
Læst på: engelsk
Sider: 404
Forlag: Bloomsbury
ISBN13: 9781599906959

***

Celaena Sardothien er berygtet for sine evner som snigmorder. Hun har tilbragt det sidste år af sit liv i fangelejeren Endovier, men nu bliver hun givet en chance for, at vinde sin frihed. Alt hvad hun skal gøre er, at kæmpe i en konkurrence og vinde titlen som kongens champion.

She could win back her freedom. Freedom. She felt the cold air of the wide-open world, the breeze that swept from the mountains and carried her away. She could live far from Rifthold, the capital that had once been her realm.
“Hopefully you’re right,” Dorian said. “And hopefully you’ll live up to your reputation. I anticipate winning, and I won’t be pleased if you make me look foolish.”
“And what if I lose?”
The gleam vanished from his eyes as he said: “You’ll be sent back here, to serve out the remainder of your sentence.
Citat fra Throne of Glass side 18

Celaena ved ikke rigtigt hvad hun skal syntes om at kæmpe for en konge som hun hader, men at forblive i Endovier vil være en dødsdom, for ingen er nogensinde flygtet derfra, og kun de færreste overlevere længere end et år. Men hvad hun ikke ved er, at der på slottet lurer en gammel ondskab, hvis eneste mål er at dræbe. Da de andre konkurrenter begynder at dukke op brutalt myrdet, bliver Celaenas kamp for frihed, pludselig en kamp for overlevelse. Kun hun kan stoppe denne ondskab, men kan hun nå at stoppe den inden den kommer efter hende?

***

Denne bog er en af de få Fantasy bøger som jeg har valgt til min 2012 Debut Author Challenge, og jeg har været ret spændt på at læse den, for visse steder, er den blevet beskrevet som ”askepot ankommer til ballet for at snigmyrde prinsen” – det lyder da ikke helt skidt vel?

Jeg begyndte at læse denne bog med en forventning om, at vi ville møde en kick-ass snigmorder, for det er hvad man som læser er blevet lovet, men det er slet ikke hvad man får. Umiddelbart skal vores hovedperson forestille at være sin verdens mest dødbringende snigmorder, men desværre (og alligevel også heldigvis), lever hun ikke op til denne titel. I mine øjne er hun mere en eventyrs heltinde med en hang til baller, kjoler og smukke ting, end en dyster og dødsensfarlig snigmorder. Det er ikke nødvendigvis skidt, for jeg kunne faktisk ret godt lide hende som person, og alt det søde og tøsede gjorde noget godt for hendes personlighed, men jeg lagde ud med at blive lettere skuffet, for jeg havde som sagt forventet noget helt helt andet. Men selvom vores hovedperson ikke ligefrem er den dødsensfarlige snigmorder som jeg havde forventet, er hun stadig en pige med ben i næsen. Hun er skøn at følge, og et langt stykke hen af vejen, syntes jeg hun er noget af det mest fantastiske, men der er også visse punkter hvor hun irriterede mig, for ind imellem er hun altså en lille smule dum og uforsigtig.

Selve historien elskede jeg, og plottet var helt i top. Der er mysterier, små hemmeligheder og sammensværgelser alle steder, og der var en del der kom fuldstændigt bag på mig. Det var virkelig fantastisk. Desuden er universet bygget rigtigt godt op, og vi bliver stille og roligt introduceret til universets love og regler, så det ikke føles tungt, eller som noget der bliver trukket ned overhovedet på os.

Jeg er ret spændt på fortsættelsen af denne bog, for i denne første bog fik vi små glimt af et univers fyldt med magi, og alligevel fik vi ikke rigtigt lov at gå i dybden med det, men da vores hovedperson på en eller anden måde har et tilhørsforhold til det magiske (vi får ikke af vide hvad), er jeg ret sikker på, at vi nok skal komme til at høre mere om dette. Desuden er jeg ret spændt på at se, hvordan kærligheden udfolder sig i denne bog, for det er jo ret typisk, at en ung og smuk hovedperson, skal have mere end én bejler.

Mange steder har jeg læst dårlige anmeldelser af denne bog, og for det meste er kritikken, at man havde forventet en anden hovedperson, end den man fik, men hvis man bare giver denne bog en chance, og husker at tage højde for, at hovedpersonen er en smule anderledes end man er blevet lovet, er denne bog bestemt værd at læse! Jeg vil i hvert fald varmt anbefale den.

One thought on “Throne of Glass af Sarah J. Maas

  1. Jeg er helt enig i det du skriver om, at man forventer en snigmorder og får en slags jeg-elsker-kjoler-og-pæne-ting-og-nåh-ja-så-kan-jeg-slå-folk-ihjel-hovedperson … Men det fungerer egentlig vældig godt 😛 Jeg endte også med at synes vældig godt om bogen ..

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s