Balefire: A Feather of Stone af Cate Tiernan

Titel: A Circle of Ashes
Forfatter: Cate Tiernan
Serie: Balefire #3
Genre: Fantasy, Paranormal Romance
Udgivelse: 2011 (Omnibus)
Læst på: engelsk
Sider: 223
Forlag: Razor Bill
ISBN13: 9781595144119

***

Thais er så småt begyndt at forstå sine magiske evner, og hvad de kan gøre, og jo mere hun finder ud af, jo mere frygter hun for hvad der kan ske hvis de deltager i ritualet. Hun har svært ved at kontrollere sin magi, og hvorfor forstår de andre ikke, at de leger med en magi der er for stærk til at kunne kontrolleres? Hvad vil der ske, hvis hun helt mister kontrollen?

Clio er begyndt at indse hvor meget hendes søster betyder for hende. Hun ønsker inderligt at deltage i ritualet, men hun ved også, at det ikke vil lykkedes uden hendes søster. Hvorfor kan Thais ikke bare deltage i dette ene ritual for hendes skyld, og hvordan kan hun ønske sig andet end et evigt liv sammen med hende – for det er netop hvad ritualet tilbyder, evig ungdom, og Clio ønsker det desperat, for hun ved, at hendes tid er ved at løbe ud.

”Thais! Immortality! The more I think about it, the more I want it. I want to freeze right here. I don’t ever want to die. And I don’t ever want you to die.”
”I don’t want us to die, either,! I said. ”But the idea of the rite terrifies me, especially considering what happened at Récolte! There’s no way I would go through the actual rite! We have no idea what could happen!”
Citat fra Balefire omnibus udgave side 538

***

Tredje bog er, som jeg havde håbet, endnu bedre end toeren, og jeg er lykkelig – jo bedre denne serie bliver, jo gladere er jeg, for jeg har virkelig en følelse af, at jeg burde være helt vild med den.

Der er en hel masse usikkerhed omkring tvillingerne, og om den ene eller den anden måske ender med at blive ond, eller om en af dem fra naturens side af, måske allerede er ond. Det er vidunderligt, og jeg kunne ikke lade være med hele tiden at sidde og gætte med, for hvordan mon det hele ender? Mon det går grueligt galt til sidst? Eller mon det hele løser sig til sidst?

Desuden er der en eller anden, som ønsker tvillingerne døde, men hvem vides ikke. Hvem som helst kunne være den skyldige, og selvom der er nogle ret klare kandidater, sidder man og tør alligevel ikke helt tro på det, for det ender altid med, at være den mindst sandsynlige der er den skyldige. Og det er det også i denne bog. Og så alligevel ikke. Lige som man tror at tvillingerne har regnet det hele ud, kommer der et lille twist i historien, som gør, at usikkerheden stadig sidder og gnaver.

Jeg ved godt, at jeg i de to foregående anmeldelser hat påpeget en masse negativt ved denne serie, og der er desværre endnu en af slagsen, som jeg må frem med. Persongalleriet. Hold da op hvor følger vi mange personer. Der er alt i alt tretten personer i gruppen, og jeg tror faktisk vi hører fra dem alle på det ene eller det andet tidspunkt. Nu er jeg i forvejen ikke den store fan af skiftende synsvinkler, men dette gik altså hen og blev lidt voldsomt.

Bogen skal dog have fire stjerner, for den sniger sig netop så højt op, at tre ikke længere er nok. Jeg håber bare at næste og sidste bog er endnu bedre end denne, for så er min lykke gjort!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s