Minus ni til et af Jools Oliver

Titel: Minus ni til et
Forfatter: Jools Oliver
Serie: –
Genre: Børn og Psykologi
Udgivelse: 2006
Læst på: dansk
Sider: 317
Forlag: Aschehoug
ISBN13: 9788711267257

***

Jools Oliver er gift med den verdenskendte kok Jamie Oliver, og hun fortæller i denne bog om de drastiske ændringer hendes liv tog, da hun fik sit første barn (og andet barn et år senere). Hun har altid haft en drøm om at få børn, men hendes nye situation fremkalder en masse ukendte, uventede og til tider også lettere pinlige reaktioner.

Dette er Jools historie om hvordan det er at blive mor. Om de ting man gennemgår fra man finder ud af, at man er gravid, til man står med et et-årigt barn. Om de overraskelser der er hen af vejen, de bekymringer man gør sig, de fejl man laver og hvordan man tager tingene én dag af gangen, og nyder det lille nye vidunder som pludselig fylder både ens hjem og ens liv – på både godt og ondt.

***

Efter at have læst ”Hvor lagde jeg babyen” af Julia Lahme, var jeg fuldt ud parat på at læse mere i den stil. Hele ideen med at få historier fra nybagte mødre var super fed, og puha hvor er det bare morsomt ind imellem, så da jeg faldt over denne bog i bunden af en stak udsalgsbøger, måtte jeg bare prøve den.

På bagsiden af bogen stod der aller nederst:

Bogen er realistisk, personlig og meget, meget morsom og vil appellere til kvinden, som gerne vil være mor, eller som allerede er det.

Bogen var da også ganske udmærket, selvom den desværre ikke kom op på samme niveau som ”Hvor lagde jeg babyen”. Den havde sine sjove elementer, men der var desværre langt imellem dem, til gengæld var det sjovt at høre historien fra en ”kendis” synspunkt, for med fotografer lurende i hækken og på næste gadehjørne, er det absolut endnu mindre sjovt at være nybagt mor, end ellers – man kan simpelthen ikke træde ud på gaden og se bare en smule grim, uvasket og træt ud, af frygt for, at man kommer på forsiden af næste uges magasin.

Det tog mig faktisk noget tid at finde ud af, hvem præcist denne kvinde var, men det viste sig, at hun er gift med mesterkokken Jamie Oliver (det stod ikke på bagsiden), som vi jo alle sammen, i en eller anden sammenhæng, har hørt om. Så det gjorde det en smule sjovere at læse denne bog.

Selvom den var god og sjov, var den desværre ikke helt det jeg havde håbet på, men sådan er det jo ind imellem. Bogen var uanset hvad ganske morsom at læse, men hvor ”Hvor lagde jeg babyen” kan henvende sig til alle som bare vil have et godt grin, er denne lidt mere afgrænset i sin målgruppe, og henvender sig altså hovedsageligt til kvinder der har eller skal have børn (som det står på bagsiden af bogen, men som jeg i første omgang overså), men hører man til denne gruppe, er den bestemt værd at læse.

Bogen slutter desuden af med en liste hvor en masse forskellige begreber bliver forklaret, så skulle man have lyst til at vide mere om fordelen ved babyalarmer, vippestole og lignende, eller vil man have en forklaring på fx. syntocinon, er denne oversigt faktisk ret god.

Og så lige her til sidst, syntes jeg I skal have et lille morsomt citat fra bogen, med på vejen (jeg må lige advare om, at det godt kan være en smule gustent, hvis man er lidt sart, men morsomt er det altså):

”Jeg er træt, vi er lige flyttet, og det vrimler med murere, blikkenslagere og tømrer i huset. Jeg kan ikke høre andet end boremaskiner og en dundrende radio, og jeg har hovedpine. Nu kommer vi virkelig for sent til Poppys balletundervisning, og blikkenslagerne har slukket for vandet og elektriciteten… Øv!
Som sagt ligger jeg på knæ og overvejer, hvad eller hvem jeg skal skrubbe først. Der er Daisy, som stadig er smurt ind i afføring og løber nøgen rundt på badeværelset, og Poppy er vågnet nu og slæber sine dukker, bøger og tæpper med herud. Jeg beslutter mig for at gribe fat i den eneste, der står stille, og som det er gået værst ud over… Og det er Daiseys rummand Buzz Lightyear! Jeg fatter ikke, hvordan det er lykkedes Daisy at få afføring ind mellem hans hoved og hans hjelm. Jeg tager et par engangshandsker på og vil prøve at give Buzz lidt af hans værdighed tilbage, men lige da jeg skal til det, kommer jeg til at trykke på en knap, og han udbryder:
”DETTE ER EN INTERGALAKTISK KRISESITUATION.”
Det siger du ikke, Buzz.”
Citat fra Minus ni til et side 10-11

Ja undskyld, men jeg skreg af grin da jeg læste dette, så jeg håber det kan bringe lidt smil frem hos jer også – ingen strøm, ingen vand, et barn der er lettere upopulært, og så er det Buzz Lightyear der siger hvad alle tænker. Det er altså lidt for sjovt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s