Cover release: En storm af Sværd af George R. R. Martin

Her i går gik jeg for 117 gang ind for at tjekke, om der mon var blevet frigivet et nyt George R. R. Martin cover, og denne gang var der bid. En Storm af Sværd er sat til udgivelse den 30-11-2012 og nu er coveret endelig blevet frigivet – og det er lige så flot som de foregående.

Jeg kan ikke sige andet, end at disse covers er noget af det flotteste jeg længe har set. Ofte vælger vi bare (her i Danmark), når bøger bliver oversat, at bruge det cover, som bogen allerede har, men i dette tilfælde har Gyldendal valgt at lave deres eget, og med stor succes!

Til de af jer som endnu ikke har læst denne serie, kan I læse lidt om første bog “Kampen om Tronen” her:

Fra en mesterfortæller kommer her en roman med en fantasikraft, der ikke ligner noget andet, man har læst. Med A Game of Thrones – KAMPEN OM TRONEN har George R.R. Martin skabt et mesterværk, der rummer alt det bedste, som genren har at byde på.  Mystik, intriger, romantik og eventyr fylder siderne i denne storslåede fortælling, der er første del af en stort anlagt serie. For lang tid siden, i tidernes morgen, bragte en overnaturlig begivenhed uorden i årstiderne. I et land, hvor somrene kan vare flere årtier og vintrene en menneskealder, er der uro i luften. Kulden er på vej tilbage, og i den store iskolde vildmark nord for Vinterborg er skumle kræfter ved at samle sig på den anden side af Muren, der beskytter kongeriget.  Begivenhederne udspiller sig skiftevis i et goldt land med kulde og i et sommervarmt rige med overflod. Det er en fortælling om lorder og ladyer, soldater og troldmænd, snigmordere og bastarder, hvis veje krydses i en tid med grumme varsler. Der optræder en gådefuld krigerbande med sværd, der ikke er menneskeskabte, en stamme af barbariske vildlinge, der driver mænd til vanvid, en brutal ung drageprins, der sælger sin søster for at genvinde sin tabte trone, et barn, der rammes af en ulykke og svæver mellem liv og død, og en beslutsom kvinde, der begiver sig ud på en farefuld rejse for at beskytte alt det, hun har kært. I en broget verden med hemmelige planer og modplaner, tragedie og forræderi, sejr og nederlag, forbundsfæller og fjender er Starkernes skæbne uvis, efterhånden som begge sider bestræber sig på at vinde sejr i den farligste kamp: kampen om tronen.

Denne serie er ikke for de yngste, for bøgerne er nogle seriøse mursten og handlingen til tider ret brutal, men er man til fantasy, og ved man ikke noget bedre end at læse om storslåede kampe i en middelalderlig fantasyverden, og kan man takle at hovedpersonernes skæbner er voldsomme og til tider dødelige, er dette en bog man bør overveje. Jeg har i hvert fald de to første stående på hylden, og mon ikke denne skønhed også finder sin vej herhjem på et tidspunkt.

One thought on “Cover release: En storm af Sværd af George R. R. Martin

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s