Shadow of Night af Deborah Harkness

Titel: Shadow of Night
Forfatter: Deborah Harkness
Serie: All Souls Trilogy #2
Genre: Paranormal Romance
Udgivelse: 2012
Læst på: Engelsk
Sider: 574
Forlag: Headline
ISBN13: 9780755384730

***

Diana og Matthew er blevet gift og har derved brudt en af de grundlæggende regler for overnaturlige væsner, som går ud på, at det er forbudt at blande racerne. Desuden er Diana den eneste som kan tilkalde et legendarisk og yderst vigtigt manuskript, som både vampyrerne, heksene og dæmonerne ønsker at få fingre i, og nu er både hun og Matthew i fare. Hvis det bliver opdaget at de er forbundet, ikke kun i ægteskab, men også gennem dette manuskript, vil deres liv være forbi, og freden mellem mennesker, vampyrer, dæmoner og hekse, hænger i en tynd tråd.

Diana og Matthew søger tilflugt i fortiden, hvor de håber at kunne rode trådene ud, og finde ud af hvad de nu skal gøre. Desuden er Diana en yderst magtfuld heks, og hun håber at fortidens hekse er stærke nok, til at hjælpe hende med at få styr på sine evner, inden hun mister kontrollen over dem. Men fortidens England er ikke så sikkert som de havde håbet, for med hekseforfølgelser og heksebrændinger, er der ikke mange som tør stå frem og hjælpe Diana, og blot ved at søge andre hekse, risikerer hun at blive afsløret som heks og brændt på bålet.

”Where are you from, girl, that you believe one witch will shelter another? It is a dangerous world. None of us are safe any longer”. The old woman looked at Matthew with hatred. ”Witches are dying in the thousands, and the cowards of the congregation are doing nothing. Why is that Wearh?”
“That’s enough,” Matthew said coldly. ”Francoise, please show Widow Beaton out.”
“I’ll leave, and gladly.” The old woman drew herself as straight as her gnarled bones would allow. “But mark my words, Matthew Roydon. Every creature within a day’s journey suspects that you are a foul beast who feeds on blood. When they discover you are harboring a witch with these dark powers, God will be merciless on those who have turned against Him.”
Citat fra Shadow of Night side 57

***

Første bog sluttede med, at vores hovedperson Diana og hendes mand Matthew skulle rejse tilbage i tiden, hvilket jeg virkelig har set frem til at læse om. Det kan ind imellem være svært for forfattere at føre sine personer tilbage i tiden, og få det til at føles virkeligt for os læsere, men Deborah Harkness gør det med en sådan elegance og sans for detaljer, at man virkelig lever sig ind i tiden og personerne. Vi møder en masse af Matthews venner, som viser sig at være nogle ret kendte personligheder – blandt andet Sir Walter Raleigh, Christopher Marlowe mfl. – og det er jo fantastisk for Diana, som er ved at tabe både næse og mund, når hendes historiske forbilleder pludselig står foran hende, i levende live. Man kan virkelig mærke, at Deborah Harkness’ baggrund som historiker skinner igennem, og det er utroligt smukt og flydende skrevet/fortalt, hvilket er et stort plus, men desværre er der også en negativ side ved netop dette, for det føles lidt som om, at bogens handling tilsidesættes til fordel for det historiske. Dette gjorde desværre, at bogen til tider føltes meget lang og en smule tung, i forhold til første bog.

Hvor første bog gav os et indblik i vores hovedperson og de væsner der findes i universet, giver denne bog os et indblik i Matthews fortid. Det er rigtigt lækkert at høre lidt om hvem han var, og hvad der var med til at skabe ham som menneske/vampyr, for som alle vampyrer er han en tand hemmelighedsfuld, og dette åbner ligesom op for ham som person, og fik mig til at holde langt mere af ham. Desuden får Diana mulighed for at møde hans far, som er død i ”nutiden” på trods af at han også er vampyr, og hvis vampyrer og hekse har svært ved at enes i vores tid, er det ingenting sammenlignet med hvordan det var dengang.

En ting som dog irriterede mig voldsomt var, at selvom Diana og Matthew hele tiden snakker om, at de ikke må gøre noget som kan komme til at ændre historiens gang, blander sig i mere eller mindre alt. De bliver i fortiden i flere måneder, og møder alverdens store personer, træffer beslutninger som påvirker mange omkring sig, og ændrer ved en hel masse. De holder i hvert fald ikke lav profil, og alligevel lader det ikke til at have haft de helt store konsekvenser. Det kan selvfølgelig være, at der er sket ting, som vi ikke har hørt om endnu, men umiddelbart virker det urealistisk, og det irriterede mig meget.

Bogen får fire stjerner, for på trods af hvor god den er, og hvor meget jeg elskede etteren, er den altså lidt for tung at læse, og der var lidt for mange irritationsmomenter. Den er dog bestemt stadig værd at læse, for hold da op hvor kan denne forfatter skrive, og etteren var som sagt en af de bedste bøger jeg læste i 2011. Forhåbentligt kommer tredje bog op på samme niveau som etteren.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s