The Ash-Born Boy af Victoria Schwab

Titel: The Ash-Born Boy
Forfatter: Victoria Schwab
Serie: The Near Witch 1,5
Genre: Paranormal Romance, Fantasy
Udgivelse: 2012
Læst på: engelsk
Sider: 61
Forlag: Hyperion
ISBN13: –

***

Før han kom til Near…
Før han mødte Lexi…
Før de tog kampen op mod heksen…
Hvem var drengen, de kaldte Cole?

Denne novelle tager dig med på en rejse, til den lille by Dale, som om få dage vil blive forvandlet til aske.

Coles mor har giftet sig med byens leder, og Cole står til at skulle arve det hele. Men at være stedsøn til byens mægtigste mand er ikke altid nemt, specielt ikke når man er i besiddelse af evner, som man ikke bør have. Dag efter dag prøver Cole at holde sine evner under kontrol, og gang efter gang bliver han straffet fordi han fejler. Men hvad mon der sker hvis nogen presser ham så langt ud, at han helt mister kontrollen?

”Once, long ago, there was a man and a woman, and a boy, and a village full of people. And then the village burned down. And then there was nothing.”
“How did you survive?”
“The fire was my fault.”
Citat fra The Ash-born Boy side 2

***

The Ash-born boy er en lille novelle skrevet af Victoria Schwab, som hører til hendes debutbog The Near Witch. Om det er en 0,5 eller en 1,5 i serien ved jeg ikke (ofte får disse små noveller i hvert fald et nummer i serien), men jeg har valgt at sige, at det er en 1,5. Jeg var umiddelbart ganske glad for hendes første bog, så da jeg ved et tilfælde fandt et link på Goodreads, hvor man kunne downloade denne historie gratis (her), var det jo ren bonus.

I The Near Witch var Cole en lettere mystisk person, som man var lidt usikker på, og som både kunne være den ”gode” eller den ”onde” – det var jo så det man måtte finde ud af. Denne historie fortæller hvem han er, og hvor han kom fra, samt hvad der skete, siden han pludselig dukker op i den lille by Near. Cole var ikke den mest fremtrædende person i The Near Witch, og jeg ville utroligt gerne vide mere om hvem han var som person, og selvom det selvfølgelig ikke er den helt store introduktion man får, er det stadig rigtigt godt, og man forstår lidt bedre hvem han er og hvorfor han gør som han gør.

Det var en ganske fin historie og jeg er meget positiv over, at den er gratis, for normalt går jeg udenom de korte noveller, som forfatterne udgiver elektronisk, for små noveller på 20-80 sider, føler jeg er et forsøg på at presse flere penge ud af mig, og de er ofte ikke et must for at forstå historien i selve serien. Udkommer de til gengæld som bog, med flere små noveller samlet i (som fx Julie Kagawa har gjort), kan jeg begynde at overveje det.

Denne er, som mange af de andre elektroniske korte noveller, ikke et must for at forstå historien i The Near Witch, men den er bestemt værd at læse, og ganske fin underholdning, og for pokker hvor jeg glæder mig til, at der kommer flere bøger af Victoria Schwab, for hun er en rigtigt dygtig forfatter.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s