Jalousi af Lili St. Crow

Titel: Jalousi
Forfatter: Lili St. Crow
Serie: Sorte Engle #3
Genre: Paranormal Romance, Fantasy, Horror
Udgivelse: 2012
Læst på: dansk
Sider: 381
Forlag: Peoples Press Jr.
ISBN13: 9788771085761

***

Dru er så småt begyndt at indse hvad det betyder at være halvt menneske og halvt vampyr – og kvinde. Det er en farlig blanding, og mens nogen vil gøre alt hvad de kan for at beskytte hende, vil andre gøre alt hvad de kan for at slå hende ihjel, og for Dru betyder det, at hun ikke er i sikkerhed nogle steder. Ikke engang blandt hendes egne.

”Jeg stak mine hænder i lommerne på mine jeans, rørte ved springkniven i min højre lomme. Jeg stak den i, da jeg tog tøj på i badeværelset og tjekkede den for at sikre mig, at bulen ikke kunne ses under kanten på den lange grå hættetrøje.
Man ved aldrig. Og efter alt, hvad der var sket, ville jeg fandeme ikke gå nogen steder ubevæbnet.”
Citat fra Jalousi side 34

Nogen ønsker at vide hvor meget Dru husker fra den nat hendes mor blev myrdet – en nat som Dru for alt i verden ønsker at glemme. Men det nytter ikke noget at glemme, når ens død eller overlevelse, afhænger af hvad man husker. Stille og roligt begynder Dru at huske hvad der skete den forfærdelige nat, og brikkerne i det store mysterium begynder langsomt at falde på plads. Men er Dru klar til at stå ansigt til ansigt med sin modstander – en modstander som fik hendes mor dræbt – og vil hun være stærk nok til at overleve det?

***

Denne tredje bog i Lili St. Crows serie om den unge pige Dru, lagde desværre ret kedeligt ud. Toeren ”Forrådt” havde samme ulempe, men sådan cirka halvvejs igennem bogen, begyndte der at ske noget igen, og det var heldigvis også tilfældet med denne bog. Det er lidt ærgerligt, at bøgerne lægger så kedeligt ud, for man skal virkelig holde sig til ilden for, at komme igennem til det spændende, men så bliver man til gengæld også belønnet for din tålmodighed. Der skete en hel masse i slutningen af bogen, og der var en del afsløringer og lettere uventede drejninger, og det elskede jeg! Det gjorde næsten (men desværre også kun næsten) op for den lange og lettere kedelige start.

En ting som mange har kommenteret i anmeldelser, og som jeg også selv bed mærke i er, at Dru virker ældre end den alder hun har i bogen. Og yngre. På sin vis er hun utroligt barnlig, og er træt af, og sur på, de voksne som siger, at hun ikke må gøre det hun selv vil. På den anden side tænker og handler hun ofte som en, der er langt ældre end en almindelig teenager. Det kan faktisk godt være en smule forvirrende ind imellem, men det er ikke nogen kæmpe ulempe – bare en lille ting jeg bed mærke i.

Overordnet er denne serie stadig fantastisk, også med den lange start og den lille aldersforvirring, så det er klart en serie jeg vil læse videre på. Dog har jeg grundet ovenstående kritik valgt kun at give bogen tre stjerner, men lad jer ikke skræmme, for det er nu stadig en ganske fin serie – jeg er i hvert fald spændt på at se hvordan Dru klarer sig i de næste par bøger.

One thought on “Jalousi af Lili St. Crow

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s